Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gustav Stemann

Oprindelig forfatter AFaJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Gustav Stemann, Carl Gustav Wilhelm Heinrich Stemann, 15.9.1845-27.12.1929, stiftamtmand, historisk forfatter. Født i Ærøskøbing, død i Haderslev, begravet sst. S. blev student 1865 fra Metropolitanskolen, 1872 cand.jur. og kom s.å. ind i indenrigsministeriet hvor han 1874 blev assistent og 1882 fuldmægtig. 1885 blev han borgmester og auktions-direktør i Randers hvorfra han 1899 udnævntes til stiftamtmand over Ribe stift og amtmand over Ribe amt. Efter sin afsked 1921 bosatte han sig i Haderslev. – Som embedsmand lagde S. fremragende administrative og repræsentative egenskaber for dagen (bl.a. også ved den 17. landmandsforsamling i Randers 1894), og med myndighed og personlig charme opfyldte han sin tids krav til en amtmand. Hans embede i grænseamtet gjorde at han ved flere lejligheder benyttedes til forhandlinger med tyske myndigheder. Under første verdenskrig var han meget årvågen over for krænkelser af neutraliteten, og hans hjem kaldtes ofte "Det store Hovedkvarter". Under den heftige polemik 1891–94 angående eventuel nedrivning af den middelalderlige bygning Helligåndshuset i Randers kom S. ind på historiske studier, udgav (s.m. Johs. Lindbæk)De danske Helligaandsklostre, 1906 og skrev flere afhandlinger i Kirkehistoriske Samlinger og Samlinger til jydsk Historie og Topografi om Randers i ældre tid, således Randers Helligaandshus, 1900. Sammen med Ludv. Schrøder stiftede han 1902 det første historiske amtssamfund (for Ribe amt), var dets formand 1902–22 (derefter æresmedlem) og skrev i dets årbøger flere afhandlinger om Ribes historie. Endvidere var han æresmedlem af Historisk samfund for Randers amt og i en årrække formand i bestyrelsen for Ribe stiftsmuseum. 1905–21 var S. formand i bestyrelsen for åndssvageanstalten i Ribe, 1919–26 for Varde-Grindsted og Varde-Nørre Nebel jernbanerne; 1883 blev han translatør i tysk. – Kammerjunker 1883. Kammerherre 1904. – Hustruen Helga Stemann interesserede sig for personalhistorie og udgav om sin far værket F. Meldahl og hans venner I-VI, 1926–32. Desuden skrev hun i årbogen Fra Ribe Amt I–III. 1903–14 og V, 1919–22 afhandlingerne Minder fra Biskop Hertz's Tid og Biskop Viktor Kristian Hjort.

Familie

Forældre: landfoged, dr.jur., senere kammerherre, gehejmekonferensråd, appellationsrets-præsident Chr. L. E. S. (1802–76) og Friederike M. C. Wardenburg (1804–91). Gift 27.4.1886 i Kbh. (Holmens) med Helga Ingeborg Amalie Meldahl, født 1.3.1861 i Kbh. (Garn.), død 20.3.1952 i Haderslev (Domsg.), d. af arkitekt, senere kammerherre F. M. (1827–1908) og Caroline A. Ræder (1838–1906). – Far til Ingeborg S., Johan Daniel S. og P. Chr. v. S.

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1894. K2. 1906. K1. 1920.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af P. S. Krøyer, 1883. Mal. af Knud Larsen, 1909 (Ribe rådhus). Afbildet i amtsrådet på mal. af H. Dohm, 1914 (Ribe mus.). Mal. af Knud Larsen, 1921 (Ribe amtsråd). Foto.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXVI, 1909 472. Poul Bjerge i Fra Ribe amt VII, 1931 645 9. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. Falk-Jensen: Gustav Stemann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297810