• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Lange

Oprindelig forfatter AsFri
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Niels Lange, d. 11.6.1565, rigsråd. Begravet i Hunderup k. L., hvis slægt hørte hjemme i Ribe stift blev ligesom sin far biskoppelig lensmand. Han havde 1532 Bøvling og 1536 tillige Visselbjerg som han allerede 1531 havde fået ventebrev på. Dette sidste beholdt han også som kronlen efter reformationen. Han har sikkert hurtigt sluttet sig til hertug Christian (Chr. III) – ellers havde han næppe allerede ved årsskiftet 1535–36 siddet som vicelensmand på Nyborg i Christoffer Huitfeldts forfald. Han blev den virkelige styrer heraf efter dennes afrejse til Norge foråret 1537 indtil det i slutningen af 1538 overdroges til Mikkel Brockenhuus. N.å. fik L. Dueholm kloster som pantelen (pantesummen forhøjedes efterhånden til 2500 dl.). Hans offentlige hverv i 40erne var få, men han var dog 1548 med i brudetoget til Sachsen. Hans voksende rigdom og indflydelse i hans egen landsdel skaffede ham imidlertid 1552 plads i rigsrådet. Han ledsagede 1554 dronning Dorothea til Mecklenburg og forlenedes s.å. med Trøjborg som han dog atter afgav 1558; men han gjorde et godt bytte idet han n.å. forlenedes med det langt vigtigere Riberhus (med Segeberg). 1557 var han blandt de tilforordnede råder der repræsenterede kongen på landdagen i Flensborg, 1559 befuldmægtigedes han ligesom Holger Rosenkrantz til at forhandle med jyske adelsmænd om lån til kronen. S.å. blev han ridder. – L.s lokalkendskab har utvivlsomt gjort ham til en særdeles habil, om end måske ikke særlig behagelig lensmand på Riberhus. Sin fædrene ejendom Kærgård som lå i Ribes umiddelbare nærhed har han utvivlsomt afrundet til en anselig ejendom. Han erhvervede 1559 birkeretten til godsets sogn Hunderup. Efter sin farbror Gunde L. arvede han 1547 Tornumgård; endvidere kom han gennem sin hustru i besiddelse af Faddersbøl i Thy. Likvide midler synes han altid at have haft til sin rådighed hvilket i hans sidste leveår skaffede ham anselige bekvemt beliggende pantelen, således 1562 Møgeltønder (for 8258 dl.) og Hundsbæk som han indløste fra de tidligere panthavere. Alligevel var han ved syvårskrigens udbrud i stand til at låne kronen 4000 dl. hvormed pantet i Møgeltønder forhøjedes. 1564 afgav han Møgeltønder, og hans pant heri overflyttedes til Lundenæs hvori han desuden overtog et tidligere pant på 5000 dl. Hans enke beholdt dette og Dueholm kloster til sin død.

Familie

Forældre: Hans Nielsen L. til Lydum og Kærgård (død 1535) og Maren Christensdatter Spend (død mellem 1552 og 1562). Gift 3.10.1535 på Holmgård med Abel Skeel, død 7.2.1585, begr. i Hunderup k., d. af Søren S. til Holmgård (død 1524) og Kirsten Maltesdatter Juel (død tidligst 1548).

Ikonografi

Liggende marmorfigur, noget molesteret, af Cornelis Floris, 1569, på epitafium (Hunderup k.).

Annonce

Bibliografi

Kilder. Danske kancelliregistranter 1535–50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82. Kancelliets brevbøger 1551–70, 1885–96. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup I-II, 1959–69.

Lit. Danm.s adels årbog XVIII, 1901 249f 411; XXXV, 1918 424. J. Kinch: Ribe bys hist. I-II, 1869–84. O. Nielsen: Hist.-top. efterretn. om Hjerm og Ginding herreder, 1895 174f. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Astrid Friis: Niels Lange i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293235