Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Kaas

Oprindelige forfattere Helk og COBA
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Mogens Kaas, 3.10.1570-3.11.1656, til Støvringgård, rigsråd. Født på Lindbjerggård, begravet i Nyborg k. Fra toårsalderen blev K. opdraget hos sin farbrors datter Helvig Kaas, der var gift med Hannibal Gyldenstjerne til Restrup. 1577 blev han hentet hjem og undervist af sognepræst Jacob Nielsen ved Børglum kloster. Efter sin fars død kom K. atter til Restrup, gik fra 1579 i skole i Randers, senere også i Viborg og Århus og blev 1590 sammen med sin bror Gjord immatrikuleret i Leipzig hvor han opholdt sig et par år. Efter en rejse i Tyskland kom han hjem, men trådte snart efter i nederlandsk krigstjeneste, hvorfra han vendte hjem omkr. 1600. Han var 1602–06 hofjunker og 1606–13 lensmand på Halmstad, fra 1611 tillige på Ålegård. 1613 afslog han et tilbud om Øsel som forlening og fik i stedet Ørum som han havde til 1619, da han skiftede til Mariager kloster og endelig 1631 til Nyborg slot som blev hans sidste forlening. 1615 blev han øverste over det jyske regiment og optoges 1624 i rådet; ved siden af K.s godsrigdom har hans svogerskab med kansler Christen Friis sikkert spillet en rolle ved denne udnævnelse. S.å. var han til stede ved hertug Ulriks bisættelse i Bützow og ledsagede i sept. Christian IV til Gotland, 1625 var han med Albret Skeel i Rendsborg for at dømme om jagten mellem ærkebispen af Bremen og det holstenske ridderskab.

Nov. s.å. kaldtes han til kongens hovedkvarter i Tyskland, blev jan. 1626 krigskommissær og sendtes marts s.å. til Braunschweig. Juni 1627 var han i regeringen i København sammen med kansleren og statholderen, men kaldtes kort efter af kongen til Nordtyskland. Da de kejserlige trængte ind i Jylland, flygtede han fra sit len Mariager til Marstrand. Efter Lübeckfreden overdroges det ham aug. 1629 sammen med andre råder og adelsmænd at undersøge midlerne til atter at bringe bønder og købstæder i Jylland på fode. 1631 gik han imidlertid ved sit lenskifte over i de fynske råders kreds. 1637–47 var han generalkommissær for Fyn (se Daa, Claus) og under Torstenssonkrigen forhandlede rigsmarsk Anders Bille og han i maj 1645 med den fynske adel om bevilling af en hovedskat efter kongens ordre. De informerede rådet om adelens protest mod dette indgreb i dens privilegier i en skrivelse der vakte kongens vrede, dog især mod marsken. – Som lensmand på Nyborg stræbte K. at øge indtægterne af ladegårdsavlingen, bl.a. ved at pålægge de jordegne bønder arbejds- og afgiftsydelser mod skik og brug. Som godsejer samlede han efterhånden de fleste af slægtens ejendomme. Af broderen Niels Kaas købte han Støvringgård (Støvring h.) hvor han 1622–23 opførte en ny hovedbygning. Hertil kom Hemmestrup (Middelsom h.), Gudumlund (Fieskum h.), Testrup (Rinds h.), Tulsted (Helium h.), Ørndrup (Års h.), Sellebjerg og Vejrup (Bjerge h.) m.m. 1638 ejede han 1827, 1647 2116 tdr. hartkorn.

Familie

Forældre: lensmand på Børglum Erik K. til Støvringgård (død 1578) og Kirsten Peders-datter (Galt) (1536–1616). Gift 5.10.1606 i Halmstad med Sidsel Friis, født 1.7.1588, død 16.6.1646, d. af senere rigsråd Jørgen F. til Krastrup (død 1616) og Else Bjørn (1558–94).

Annonce

Ikonografi

Stik af A. Haelwegh fra 1650erne efter forlæg af Abr. Wuchters. Efter dette stik af T. Burford, 1746.

Bibliografi

Danske mag. 3.r.IV, 1854 59 68 133 138 197 200 222f 268. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I-III, 1883–90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. II.s tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959–75. – A. Heise i Saml. til jydsk hist. og top. II, 1868–69 343–54. Jens Engberg: Dansk finanshist. i 1640erne, 1972 201. Leo Tandrup: Mod triumf el. tragedie I-II, 1979. Rigsråd, adel og administration, red. Knud J. V. Jespersen, 1980. – Utrykt ligprædiken af Laur. Jac. Hindsholm i Karen Brahes bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk, C. O. Bøggild-Andersen: Mogens Kaas i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292435