Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Urne

Oprindelig forfatter Venge
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Urne, d. .før 25.4.1537, rigsråd. Begravet i Langå k., Fyn. U. nævnes 1503 i sin bror Hans U.s testamente og skrev sig senest 1505 til fædrenegården Rygård på Fyn. Under Christian II blev han slået til ridder, men først efter kongens fald 1523 opnåede han en fremtrædende stilling. Han blev optaget i rigsrådet og indsattes som lensmand på Kalundborg, dernæst i 1525 på Københavns slot, rigets hovedfæstning og orlogsflådens hjemsted. Forfremmelsen skyldtes utvivlsomt at biskop Lauge Urne var hans bror. Også til broderens efterfølger på Roskilde bispestol, Joachim Rønnow, var han nært knyttet ved sit ægteskab med dennes søster, og U. må afgjort henregnes til det katolske parti inden for rådet. 1531 var han blandt de syv rigsråder der udvirkede genoprettelsen af den katolske gudstjeneste i Vor Frue kirke, og som i universitetets matrikel betegnedes som "indblæste af Guds ånd". Tilsvarende omtales han positivt af Paulus Helie i Skibykrøniken. – Under grevefejden ophørte imidlertid U.s medgang. Efter grev Christoffers landgang i Nordsjælland, overgivelsen af København 16.7.1534 og de øvrige sjællandske raders overgang til grevens parti blev hans stilling overordentlig vanskelig. Det er forståeligt at han efter natten til den 19.7. at have skudt "mægtigt" ind i byen valgte allerede 24.7. at overgive slottet og hylde grev Christoffer. Paulus Helies energiske forsvar for hans handlemåde der begrundes med besætningens forræderi viser alligevel at der har været delte meninger om U.s standhaftighed. Samtidig – og det har måske bidraget til at han så hurtigt faldt til føje – havde den fynske almue plyndret Rygård. Dertil begav U. sig nu, vel for at redde stumperne. Da "adelsjagten" satte ind i januar 1535 blev han sammen med andre fynske herremænd ført som fange til Malmø og herfra i januar 1536 overført til Mecklenburg. U. var blandt de mecklenburgske fanger som Christian III holdt i forvaring i hertugdømmerne efter grevefejden. Da han døde kort efter at han i november 1536 var blevet frigivet kan det ikke afgøres om han ville have fået sine offentlige hverv tilbage. Men det anes, også af sønnen Christoffer Urnes skæbne, at der har bestået et modsætningsforhold til kansleren Johan Friis.

Privatøkonomisk var U. særdeles aktiv og blev efterhånden en hovedrig mand. Systematisk sørgede han for ved mageskifter og køb at udvide og afrunde Rygårds tilliggende. 1529 købte han af en gammel kusine der var enke Engestofte på Lolland. Desuden fik han talrige indbringende smålen, bl.a. Borreby (af Roskildebispen), 1524 Skælskør og 1533 Rugård. En senere tradition vil vide at greven 1534 overdrog ham Gudme herred i forlening som Johan Friis tidligere havde haft. Karmeliterklostret i Skælskør modtog han – åbenbart uden skrupler – til ejendom 1532. I stor udstrækning spekulerede han i københavnske ejendomme som han havde rig lejlighed til i sin tid som lensmand. Også her erhvervede han karmeliterklostret (Hvidekloster). At dømme efter antallet af retssager der fulgte i kølvandet på U.s godstransaktioner har hans metoder ikke altid været fine. Til gengæld led han store tab under grevefejden. Foruden Rygård plyndredes Engestofte, og selv nogle kostbarheder der var deponeret på Vallø blev røvet. Påfaldende stort anlagt er det nye, stærkt befæstede Rygård som han opførte, uden at de nærmere omstændigheder kendes. Ifølge C. A. Jensens "dristige gætning" var Morten Bussert U.s bygmester.

Familie

Forældre: rigsråd, landsdommer Jørgen U. til Brolykke, Hindemae, Rygård m.m. (død 1480, gift 1. gang med Sidsel Knob (Rigstrup), gift 1. gang med Margrete Eriksdatter Bille) og Kirsten Krumstrup (død 1518). Gift 1. gang før 1506 med Mette Johansdatter Oxe, død tidligst 1521, d. af Johan O. til Tordsjö (død ca. 1490) og Inger Bille (død 1507). Gift 2. gang før 23.8.1525 med Anne Marquardsdatter Rønnow, død mellem 1563 og 1572, d. af Marquard R. (død 1506) og Mette Hardenberg (død tidligst 1549). – Far til Christoffer U. (død 1566). Bror til Knud U. og Lauge U. (ca. 1467-1529).

Annonce

Ikonografi

Relief på ligsten 1537 (Langå k.).

Bibliografi

Kilder. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen I, 1872; IV, 1879; VI, 1884. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam I, 1873 628 630f (Henrik Smiths da. årbog). Lektor Povl Helgesens hist. optegnelsesbog (Skibykroniken), overs. A. Heise, 1890-91 (fot. optr. 1967; også i Paulus Helie: Skrifter VI, 1937). Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis 2.r.VI–VII, 1934-35. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup II, 1969 559-61.

Lit. A. Heise i Hist. t. 4.r.III, 1872-73 222-517 fl.st. C. Paludan-Müller: Grevens fejde 1, 1853 (fot. optr. 1971) 176 210-13 219f 376; II, 1854 (fot. optr. 1971) 280 371f. Samme i Annaler for nord. oldkyndighed, 1853 83-120. Chr. Axel Jensen: Danske adelige gravsten I, 1951 106f 180.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Johan Urne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298744