Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eske Brock

Oprindelig forfatter SHei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Eske Brock, 24.12.1560-22.12.1625, rigsråd. Født på Vemmetofte, død på Dronningborg, begravet i Skt. Mortens k. i Randers. 1574 sendtes B. med sin ældre bror Niels til Strasbourg hvor de studerede sammen til Niels' død 1578. Efter kortere ophold i andre tyske universitetsbyer overtog B. ved sin hjemkomst fædrenegården GI. Estrup hvis nuværende hovedbygning i det væsentlige er hans værk. Ved sit giftermål erhvervede han Alnarp i Skåne og efter moderen arvede han Vemmetofte. 1608 købte han Hevringholm af fætteren Eske Bille (d. 1619) efter hvem han desuden senere arvede Ellinge og Ortofta i Skåne samt Vallen i Halland. Desuden ejede han den lille herregård Estruplund og havde andele i Skjerngård og Fjellebro. Endelig ejede han store mængder strøgods over hele riget. En betydelig del af sit gods erhvervede han gennem risikable men i reglen heldigt gennemførte spekulationer i kautionsforpligtelser. Årene efter 1600 var præget af dårlige konjunkturer, og for at støtte det kriseramte storlandbrug udlånte Christian IV fra 1604 betydelige midler til betrængte adelige. I mange tilfælde optrådte B. som kautionist, og når kongens debitorer kørte fast indfriede B. deres gæld mod at blive indført i deres gods. Selv synes han i visse tilfælde at have finansieret kautionshæftelserne gennem egne lån hos kongen. Adskillige højadelige fallitter i samtiden skyldtes tilsvarende spekulationer, men B. manøvrerede i reglen virtuost gennem alle farer og var ved sin død landets ubestridt største godsejer. 1625 takseredes han til 7634½ tdr. hartkorn. Til gengæld betød disse spekulationer at hans gods kom til at ligge usædvanlig spredt. Jacob Fabricius noterede 1617 fra en diskussion på Gottorp at B. "wen he uth Jüdtland in Norwegen reisen wil, kan he alle nacht up sinen eigenen gude liggen". B.s offentlige karriere begyndte sent. Han gjorde ikke tjeneste som kancelli- eller hofjunker, og først efter at han 10.6.1596 var blevet rigsråd, fik han len, nemlig Dronningborg som han beholdt til sin død. At han først så relativt sent fik len er måske forklaringen på at han var blandt underskriverne på adelens petition til rigsrådet 1588 om lenspolitikken. Med tiden blev B. et indflydelsesrigt medlem af rådet; hans position fremgår af at han opbevarede rigsrådets arkiv. Han synes navnlig at have øvet indflydelse på rådets holdning i udenrigspolitiske spørgsmål. En væsentlig del af dets betænkninger over udenrigske forhold er konciperet af ham. 1601–02 var han gesandt i Rusland og 1605 i Sachsen. Han deltog i grænsemødet i Flakkebæk 1603, var en af de danske forhandlere i Knærød (Knäred) 1612–13 og deltog i grænsemødet i Ulvsbäck 1624, hvor Danmark led et eklatant diplomatisk nederlag; ikke på grund af manglende dygtighed hos de danske forhandlere men fordi svenskerne gennem et velfungerende informationssystem kendte Danmarks manglende militære forberedelser og derved kunne presse de danske råder til stadig flere indrømmelser, ikke mindst i spørgsmålet om den svenske toldfrihed i Sundet. 1619 deltog B. i forhandlingerne i Rødemis i anledning af de schwabstedtske stridigheder og 1623 i forhandlingerne om den udvidede union med Gottorp i Flensborg og Rendsborg. Blandt B.s andre hverv kan nævnes at han 1606 ledsagede Christian IV til England, 1621 til fyrstemødet i Segeberg og 1623 til Braunschweig. Under Kalmarkrigen var han krigskommissær. 1599, 1604, 1610 og 1622 ledsagede han Christian IV på rettertingsrejser til Norge.

B. er også kendt for sine dagbogsoptegnelser indført i almanakker hvoraf 9 er bevaret fra tiden 1604–1622. De har for en stor del karakter af regnskabsbøger og rejsejournaler, men giver desuden indblik i en højadelig godsejers daglige tilværelse i årene efter 1600 samt i det selskabelige liv omkring Christian IV. Bekendte er de kors, B. anfører for at betegne rusens styrke ved forskellige festlige lejligheder. – B. døde som sin slægts sidste mand. Hans søn Lave var død i Paris 1619; derimod overlevedes han af tre døtre.

Familie

Forældre: Lave B. (død 1565) og Margrethe Eskesdatter Bille (død 1595). Gift 6.7.1589 i Køge med Christenfødt Viffert, født 25.11.1561 på Malmøhus, død 3.3.1624 på Dronningborg, d. af rigsråd Axel Tønnesen V. (død 1580) og Anne Lindenov (død 1564).

Annonce

Ikonografi

Maleri (GI. Estrup), kopi? (Gavnø). Epitafium med figurer af Henrik Henriksen, 1627 (Skt. Mortens k., Randers) nedbrudt 1810.

Bibliografi

Kilder. L. S. Vedel Simonsen: Eske Brocks levnetsbeskrivelse I–II. 1842–43 (heri dagbøgerne fra 1608, 1612 og 1613). Dagbøgerne fra 1604, 1609. 1619 og 1622 i Danske saml. 2.r. II 256–300; 2.r. III, 1873–74 193–218; 2.r. VI, 1877–79 14–41. Aktstykker og oplysninger til rigsrådets og stændermødernes hist. i Chr. IVs tid, udg. Kr. Erslev, I, 1888–90. Kancelliets brevbøger 1593–1626, udg. L. Laursen, 1910–25. Skiftet efter rigsråd Eske Brock 1626, udg. C. Rise Hansen, 1965. LU. Danm.s adels årbog 1889 106f. Jens Gjødesen: Ligprædiken over Christence Viffert, 1625. Ligprædiken over E. B., 1626. S. U. Palme: Sverige och Danmark 1596–1611, Uppsala 1942. E. Ladewig Petersen: Chr. IVs pengeudlån til danske adelige, 1974. Papirer. Dagbøger 1604–22 i Rigsark., for 1617 dog Fr. borg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Eske Brock i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 27. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287681