Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Corfitz Ulfeldt

Oprindelig forfatter AsFri
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Corfitz Ulfeldt, 1520-12.3.1563, rigsråd. Død på Frederiksborg, begravet i Frue k. i Kbh. U. der var tredjeældste søn blev fra barn bestemt for den gejstlige stand. Af biskop Joachim Rønnow – med hvem han var fjernt beslægtet, og som hans far var nært knyttet til som biskoppelig lensmand på Gjorslev – fik han 1534, skønt endnu kun en dreng, et kannikedømme ved Roskilde domkirke – en udnævnelse der fremkaldte en skarp kommentar fra Poul Helgesen (Paulus Helie) i Skibykrøniken. – Efter reformationens gennemførelse 1536 gav Christian III U. nyt brev på kannikedømmet, og han har antagelig ret hurtigt fået ansættelse i danske kancelli. U.s personlige egenskaber – han prises af sin samtid for sin elskværdighed, omgængelighed, retsindighed og mildhed – og hans dygtighed vandt ham her en så anset position at han allerede 1546 avancerede til øverstesekretær. Året før var han blevet regnskabsprovst for Thyholm (hvormed Hvidbjerggård fulgte). 1550 forlenedes han yderligere med Sørupgård på Falster, afgav den atter 1552, men fik i stedet det ved Eske Billes død s.å. ledigtblevne Vor Frue kloster i Roskilde. Han var 1548 med på brudetoget til Sachsen og ledsagede 1554 dronning Dorothea og hertug Frederik (II) til Wismar. Han synes således at have været velanskrevet hos den kongelige familie. Christian III i hvis nærhed han næsten altid befandt sig satte stor pris på ham, og han hørte til de få betroede rådgivere der var til stede ved kongens dødsleje.

Med Frederik II's tronbestigelse blev U.s position yderligere befæstet idet han blev optaget i rigsrådet (inden 20.3.1559); et opsigtsvækkende avancement for en kancellisekretær. Endnu s.å. købte han Selsø af den netop afdøde Andreas v. Barbys nevø. Det var med kongens billigelse han erhvervede denne ejendom der havde været en kongelig gave til v.Barby. Han fik videre det ligeledes ledigtblevne Skt. Laurentii kapitel i Roskilde domkirke, dog mod at afstå sit kannikedømme sst. Ved kongelig gave kom han dernæst 1561 i besiddelse af gråbrødreklostret i Roskilde – kirken undtaget – og forlenedes 1562 med Hundslund kloster, dog mod overtagelse af en deri stående betydelig pantesum (3500 daler og 3000 rinske gid.). Hans nære slægtskab med Hardenbergerne forklarer sikkert for en del den yndest han nød hos Frederik II. – Til hans foresatte gennem mange år, kansler Johan Friis, var U.s forhold også udmærket. Hans stilling som førstesekretær i danske kancelli i 1550erne gjorde ham til dennes selvskrevne medarbejder i det betydelige reformarbejde som fandt sted i disse år. Også efter sin udnævnelse til rigsråd deltog han fortsat i kancelliarbejdet – selv om Hans Skovgaard vel har overtaget en del af det daglige rutinearbejde – og han forblev ligesom kansler Johan Friis ugift. Det er næppe sandsynligt at denne har udset ham til sin efterfølger. Således blev det i hvert fald ikke. U. der 1562 havde været blandt de danske råder der førte forhandlingerne med de svenske råder i Kbh. sendtes i begyndelsen af 1563 tillige med Jakob Brockenhuus til Sverige for at forsøge endnu en forhandling med den svenske konge der dog under de foreliggende omstændigheder måtte blive resultatløs. Umiddelbart efter hjemkomsten fra sendefærden blev U. mens han opholdt sig hos Frederik II på Frederiksborg pludselig syg og døde. Hans begravelse i Frue kirke i Kbh. fandt sted under udfoldelse af stort ceremoniel, og Frederik II viste ham den sidste ære ved selv at følge hans båre.

Familie

Forældre: Knud Ebbesen U. til Kogsbølle (død 1540) og Anne Hardenberg (død 1565). Ugift. – Bror til Jakob U. (død 1593).

Annonce

Ikonografi

En forsvunden ligsten fra Hans Malers værksted 1564-65 (Vor Frue k., Kbh.) er gengivet i tegn. i Resens atlas, i stik sst. samt 1746 og træsnit 1887. Stik bl.a. 1790 formentlig efter ligstenens portræt, samt radering efter dette stik.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XIV, 1897 192; XL, 1923 516 519f. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. II, 1869-72 400-03. Frede P. Jensen: Bidrag til Fr. IIs og Erik XIVs hist., 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Astrid Friis: Corfitz Ulfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298687