Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claus Bille

Oprindelige forfattere Venge og AsFri
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Claus Bille, d. 4.1.1558, rigsråd. Død på Lyngsgård i Skåne, begravet i Norra Vram k. Ved faderens død ca. 1520 arvede B. både Lyngsgård og Allinde da den ældre broder Torben B. havde valgt en gejstlig løbebane. Endvidere overtog han faderens len, Vesterstad i Fers herred og Nederby i Ingelstad herred. Netop da havde han selv skabt sig et navn ved sin deltagelse i Christian II's tog til Sverige. Efter indtagelsen af Stockholm lå han i slotsloven der sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, og ved kroningen 4.11.1520 blev han slået til ridder. 7.11. måtte han sammen med Søren Norby foretage fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd. – I Frederik I's tid blev han en af de førende skånske herremænd. 1523 var han blevet sendt til Gotland for at forhandle med Søren Norby. Da denne i begyndelsen af 1525 landede med en hær i Skåne mødtes de atter som fjender. Lyngsgård afbrændtes, men som erstatning overlod kongen på gunstige vilkår dele af Niels Brahes konfiskerede godser, bl.a. Vanås, til B. Et nyt virkefelt åbnede sig for ham da han i 1527 udnævntes til høvedsmand på Bahus, den ene af Norges tre hovedfæstninger. Sammen med fætteren Eske B. på Bergenhus skulle han sikre den dansk-norske union. Under Christian II's vinterfelttog 1531–32 forsvarede han dygtigt lenet, og da Christian II trak sig tilbage til lejren ved Oslo greb han den gunstige lejlighed til at generhverve Viken som Gustav Vasa havde haft siden 1523. De 1200 gylden Gustav Vasa forlangte udredte B. af sin egen lomme. Efter Christian II's tilfangetagelse virkede han energisk for en genoplivelse af unionen. Sammen med fætteren Truid Gregersen Ulfstand mødte han april 1533 på Gottorp med overenskomsten af 7.11.1532 der fastslog Danmarks og Norges forening. Frederik I lå da for døden. B. deltog nu i herredagen i København der udskød kongevalget og mødte dernæst til det norske rigsrådsmøde i Romsdalen i august 1533 som den danske regerings sendebud. Ligesom Eske B. måtte han lade sig optage i det norske råd og gå ind på at holde Bahus til rådets hånd. I virkeligheden havde B. siden 1532 holdt slottet til den danske krone. Under grevefejden kunne han på det isolerede, uindtagelige Bahus følge sin egen kurs. Omkring årsskiftet 1534–35 tilsluttede han sig åbenlyst hertug Christian (III). I februar deltog han i forhandlingerne med Gustav Vasa om yderligere svensk hjælp og arbejdede i den følgende tid for Christian III's valg til norsk konge. Under forhandlinger med ærkebiskoppen i Trondheim dræbtes imidlertid 3.1.1536 Vincens Lunge, mens B. og de øvrige forhandlere sattes i forvaring. De slap først fri i april 1536. B. deltog i herredagen i København 1536. Forinden havde han frasagt sig medlemskabet af det norske rigsråd hvis dage i øvrigt nu var talte. Sammen med Truid Ulfstand sendtes han 1539 atter til Norge. Hovedresultatet af deres rejse blev den norske reces af 1539 der blev grundlaget for norsk lovgivning indtil Christian V's lov. 1548 ledsagede B. som første rådgiver den unge hertug Frederik (II) til Norge. Som grænsevogter mod Sverige lå han i stadig strid med Gustav Vasa og den svenske adel. 1550–51 frygtedes ligefrem et angreb på Bahus. Den danske regering så med voksende uro på denne udvikling. Efter at de værste stridspunkter var blevet afgjort på mødet i Elfsborg 1554 fik B. udbetalt pantesummen i Viken der nu androg 2200 gylden. 1555 måtte han afstå Bahus til Tage Thott.

Familie

Forældre: rigsråd Steen B. (ca. 1446-ca. 1520) og Margrete Rønnow. Gift 31.1.1524 på Lyngsgård med Lisbet Ulfstand, død 5.4.1540 på Bahus, d. af Jens Holgersen U. (død 1523) og Margrethe Trolle (1475–1522). - Far til Beate B., Jens B. og Steen B. (1527–86). Bror til Torben B. (død 1552).

Ikonografi

På gravstenen er B. og hustru fremstillet i hel figur. Mal. (Gavnø, kopi efter en tvivlsom original), tegn. efter dette C. Bayer, 1889(Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

Danm.s adels årbog VII, 1890 86. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 540–53 603–12 761–67. C. A. Jensen: Danske adelige gravstene II, 1953 210. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge, Astrid Friis: Claus Bille i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286957