Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Matthias Jessen

Oprindelige forfattere SHei og FvJes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Matthias Jessen, 21.11.1641-7.3.1712, præsident i Altona. Født i Store Vi, Flensborg amt, død i Altona, begravet sst. (Treenighedsk.). Efter skolegang i Flensborg studerede J. teologi og østerlandske sprog i Rostock (1662) og Helmstädt (1664) og var nogle år hovmester for Henning Rumohr. Da embedet i Store Vi ved faderens død af generalsuperintendent Stefan Klotz blev besat med en fra Rostock indkaldt teolog som var fremmed for egnen og ganske savnede kendskab til menighedens danske sprog i stedet for som ventet med J.s bror Frederik J. (1633–69), opgav J. teologien og slog sig – som alle sine brødre – på juraen. Han studerede dette fag i Jena hvor han 1673 erhvervede doktorgraden. Han offentliggjorde sst. i de nærmest følgende år en række afhandlinger om privat- og strafferetlige spørgsmål og virkede som advokat ved den nedersachsiske kreds' hofret. Hans yngre bror T. B. v.J. foranledigede 1681 hans udnævnelse til præsident i Altona hvor Christian V's regering under stridighederne med Hamburg og til overvågeise af skibsfarten på Elben havde brug for en pålidelig embedsmand som redskab for sin initiativrige og ofte dristige politik. J. beklædte i 31 år denne post og vandt stor anseelse. Altona var i denne periode gentagne gange sæde for vigtige forhandlinger om kronens forhold til Gottorp og til det tyske rige (Elbtolden), og J. kom på flere måder til at tage virksom del i dem. Byen blomstrede under hans styre; hans tålsomhed over for kalvinister og katolikker drog mange dygtige handelsmænd og håndværkere der tilhørte disse trossamfund til byen. J. drev selv en betydelig skibsredervirksomhed og tjente navnlig under krigen i Vesteuropa 1691–97, hvor Danmark-Norge var neutralt, store penge. Bl.a. optrådte han som proformareder for vesteuropæiske købmænd hvis virksomhed mod vederlag beskyttedes af det neutrale danske flag.

Da den svenske hær under Gyllenstierna, ledsaget af hertugerne af Luneburg-Hannover og -Celle, 1700 besatte Altona afkrævede de byen en skat på 50 000 rdl.; blev pengene ikke betalt inden tre dage ville staden blive stukket i brand. J. afviste dette krav. Gyllenstierna forhøjede efterhånden summen til 63 000 rdl., men da han uden at have modtaget nogen kontant kontribution rykkede videre mod nord nøjedes han med at lade et lille dansk krigsskib der lå på Elben sprænge i luften og sætte ild på en savmølle med omliggende huse der var J.s private ejendom. Da ingen bistand var at opnå fra den vigende danske krigsmagt måtte J. indlade sig i forhandlinger med fjenden, og det lykkedes ham at få kontributionen nedsat til ca. 38 000 rdl. uden at der påførtes byen anden skade end den han selv havde lidt. Hans holdning ved denne lejlighed er senere af Altonas historikere stedse blevet fremhævet som modsætning til den hans nærmeste efterfølger i præsident-embedet, Claus Claussen, indtog i jan. 1713, idet dennes og de fleste andre magistratspersoners flugt under Stenbocks fremrykning efterlod byen uden øvrighed og derved hindrede virksomme forhandlinger til afværgelse af den katastrofe der truede byen. Ved "svenskebranden" 8.-9. l.s.å. gik resten af de ejendomme J. havde efterladt sig op i luer. -Kancelliråd 1685. Justitsråd 1693. Etatsråd 1696.

Familie

Forældre: sognepræst Johannes Andreas J. (1594–1663, gift 1. gang 1625 med Margrethe Dame, 1605–26) og Margrethe Lange (1609–83). Gift 1673 i Jena med Eva Chemnitz, født ca.1642, død 3.12.1703 i Altona (gift 1. gang med superintendent i Eisenberg, dr.teol. Johann Friedrich Gerhard, 1631–66), d. af professor teol. ved universitetet i Jena, senere superintendent sst. Christian C. (1615–66) og Marie Gerhard (1628–83). – Bror til T. B. v.J.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på epitafiemal. for forældrene (Store Vi k.). Epitafiemal., nu forsvundet (tidl. Trin.k., Altona).

Bibliografi

Danm.s adels årbog LIV, 1937 II 80f. J. A. Nordberg: Konung Carl XIIs hist. I, Sth. 1740 104. J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 276. Ludw. H. Schmid: Versuch einer hist. Beschreibung der Stadt Altona, Altona 1747. Andreas Hojer: König Fr. IV glorwürdigstes Leben I-II, 1829. Neues staatsburg. Mag. V, Schlesw. 1837 380–82; VIII, 1839 313. E. H. Wichmann: Gesch. Altonas, Altona 1865. Fr. v.Jessen: En slesv. statsmand I–III, 1930–41. Dagny Jørgensen: Danm.-No. mellom stormaktene, Oslo 1976 314f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg, Franz v. Jessen: Matthias Jessen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 31. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292193