Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels P. Lindø

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Niels P. Lindø, Niels Peder Nielsen Lindø, 5.12.1852-20.2.1941, politiker. Født på Lindø i Odense fjord, Munkebo sg, død i Sønder Nærå, begravet sst. L. uddannedes ved landbruget, var på landbrugsskole og to vintre på Askov og bosatte sig 1876 som gårdejer i Dræby i sit fødesogn hvorfra han 1883 flyttede til det stærkt grundtvigsk prægede Sønder Nærå på Midtfyn. Han var gennem en lang årrække formand for den fynske friskoleforening og for Dalum landbrugsskoles repræsentantskab og sad i bestyrelsen for en del af fynsk landbrugs produktions- og indkøbsforeninger. Som ung var han aktiv ved oprettelsen 1872 af Fyns Tidende, deltog i indsamlingskomiteen til støtte for fynske højskoler der i provisorietiden fratoges statsstøtte, var formand for lokal vælgerforening og riffelforening, men fulgte Frede Bojsens forhandlingspolitik og stillede sig 1892 som kandidat i Kertemindekredsen mod en højremand uden at blive valgt, brød med forligspolitikken ved forliget 1894 og søgte forgæves valg som løsgænger i Kerteminde 1895. Under 1890'ernes landbrugskrise sluttede han sig, ret usædvanligt for en aktiv grundtvigianer, til agrarbevægelsen, blev formand for dens fynske organisation og gik ind i drøftelser med agrarbevægelsens leder F. Andersen-Rosendal om dannelse af et agrarparti. Han henvendte sig til Harald Holm derom, og da Holm afviste opstilledes en agrar mod ham i Verningekredsen 1898. Ved Holms død 1903 opstilledes L. i Verningekredsen som erklæret venstrereformmand og valgtes, men nægtedes optagelse i venstrereformpartiets gruppe på grund af sit tidligere tilhørsforhold til agrarbevægelsen. Først 1905 optoges L. efter at de radikale var brudt ud af venstrereformpartiet. Under forhandlingerne om forsvaret 1909 fulgte han N. Neergaards plan om de fremskudte forter og blev formand for den 11-mands gruppe der udtrådte af venstrereformpartiet. Sammen med den moderate N. Jensen(-Toustrup) foretog han aug. 1909 den henvendelse til L. Holstein-Ledreborg der blev et led i bestræbelserne for at få ham til at danne regering til løsning af forsvarssagen. 1910 blev L. medlem af bestyrelsen for det af de splittede grupper dannede parti venstre. 1911 nedlagde han sit mandat efter et nervesammenbrud og sluttede dermed en noget omskiftelig politisk tilværelse.

Familie

Forældre: gårdejer Niels Nielsen (1816-1902) og Dorthea Poulsdatter (1814-75). Navneforandring 8.6.1886. Gift 4.10.1877 i Kerteminde med Anne Kirstine Jørgensen, født 8.4.1857 i Rynkeby, død 30.4.1922 i Sønder Nærå, d. af gårdejer Anders J. (1820-94) og Anne Marie Madsen (1829-1913).

Ikonografi

Træsnit 1903. Tegn. af Eigil Petersen (Kgl. bibl.).

Annonce

Bibliografi

Sofus Høgsbro. Brevveksl. og dagbøger II, 1925 267. - Fyns tid. 12.4.1892, 16.8.1895, 16.3. og 28.3.1903, 28.-30.6.1911, 21.2.1941. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 775f. Erik Helmer Pedersen i Fynske årbøger IX, 1965 153-223.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Niels P. Lindø i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293635