Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Huitfeldt

Oprindelig forfatter SHei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Huitfeldt, 6.3.1583-29.5.1652, til Lillø og Berritsgård, lensmand. Født i Trondhjem, død i Landskrona, begravet sst. H. opdroges hos sin morbror, kansleren Christian Friis til Borreby og blev derefter page hoc Christian IVs bror hertug Hans. 20.11.1596 rejste han på en seksårig udenlandsrejse. 1596 og 1597 immatrikuleredes han ved universitetet i Leiden, 24.9.1601 i Padua og var siden hofjunker hos kurfyrst Frederik af Pfalz. 1609–11 var han hofjunker hos Christian IV. Under Kalmarkrigen 1611–13 tjente han som ritmester i den skånske fane, og han deltog også i kejserkrigen 1625–29. 1613–18 var han forlenet med Froste hrd., 1627–46 med Landskrona len. Selv om han ejede Berritsgård på Lolland og Hagestedgård på Sjælland lå hans hovedbesiddelser i Skåne. Han ejede her Lillø og hans hustru bragte ham Tundbyholm. Ved et mageskifte med kronen 1614 afstod han en del af Lilløs jorder mod at få Åsum i Gers hrd. På den fra H. erhvervede grund anlagde Christian IV Kristianstad. 1647 takseredes H.s samlede jordegods til 1560 tdr. hartkorn. Som skånsk storgodsejer og mangeårig lensmand kom han til at spille en betydelig rolle blandt de skånske adelige. 1628 blev han skånsk krigskommissær, hvilket hverv indebar at han skulle deltage i inspektionen med grænsefæstningerne og medvirke ved oppebørslen af den såkaldte "kommissarietold" til defensionsværket. 1638 valgtes han til skånsk landkommissær men afslog valget. Under krigen 1643–45 ledede han forsvaret af Landskrona men blev tvunget til kapitulation af den svenske feltherre Gustaf Horn. Besætningen fik dog lov at forlade slottet med flyvende faner og fuld mundering. Ved adelens votering med henblik på indstilling af kandidater til ledige rigsrådspladser 1648 fik han en del stemmer hos den skånske og ødanske adel. 1648 blev han participant i det af rigsmarsk Anders Bille oprettede militære manufaktur Brobyværk på Fyn.

Familie

Forældre: Jakob H. til Lillø og Berritsgård (1547–83) og Lisbet Friis (1555–1631). -31.3.1611 i Kbh. med Margrete Rosenkrantz, født 14.9.1593 på Glimminge, død 21.10.1644 i Kbh., d. af Axel R. til Glimminge m.m. (1552–1630) og Mette Grubbe (død senest 1640).

Udnævnelser

Bl.R. 1633.

Annonce

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1609–45, 1916–68. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Chr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I–III, 1883–90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. III s tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959–75. – Peder Pedersen Winstrup: Ligprædiken over H., 1657.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Henrik Huitfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291612