Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mikkel Blick

Oprindelig forfatter AsFri
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Mikkel Blick, d. ca. 1540, kgl. råd. Født i det afsidesliggende Thy, af æt tilhørende lavadelen og ubemidlet nåede B. ved egen dygtighed frem til en anset stilling i Christian IIs sidste år. Nærmest må han vel lignes ved Søren Norby (d. 1530). Han var som denne en djærv og uforfærdet mand. Efter at have udmærket sig i kampene i Sverige 1520 og -21 indsattes han i begyndelsen af 1522 som befalingsmand på Elfsborg der da var stærkt truet. Med udmærket dygtighed lykkedes det ham trods ganske ringe styrke at holde de overmægtige fjendtlige skarer der huserede i slottets umiddelbare nærhed stangen og tilføjede dem endda betydelig skade ved dristige udfald. Da han i begyndelsen af 1523 anså det for umuligt længere at holde Elfsborg lod han stikke ild på alle fire hjørner og trak sig over til det nærliggende Bahus. Herfra begav han sig senere til Nederlandene og meldte sig til tjeneste hos den nu landflygtige Christian II. Af denne blev han sommeren 1523 sendt med skib til Norge for at virke for hans sag og blev befalingsmand på Bratsberg med Skien len. Da effektiv hjælp fra Christian II imidlertid stadig udeblev og hele Norge gik over til Frederik I måtte B. enten vende tilbage til Nederlandene eller gå over til Frederik I. Han valgte det sidste og forlenedes 31.5.1524 af denne med Skien len. Han var nu kong Frederiks fuldtro mand og afslog al forbindelse med Christian II. Da Christian II landede i Norge efteråret 1531 forsøgte han også først loyalt at forsvare sit len men måtte flygte til Akershus. Her sluttede han en lignende overenskomst med Christian II som Mogens Gyldenstierne: "hvis Norge, Agershus Slot og meg (B.)" ikke undsattes inden midfaste ville han blive kong Christians mand. Hen på foråret trådte B. da på ny i Christian IIs tjeneste, denne gang som hans fodermarsk. Under forhandlingerne i juni 1532 var han blandt de gidsler der stilledes. Da Christian II førtes til Danmark kunne B. ifølge det almindelige lejde frit begive sig bort. Denne gang ønskede Frederik I næppe udsoning med B. Allerede 6.8. fik Peder Skram loftebrev på Skien len dersom kongen "ikke bliver til sinds eller med ham så forhandler at Michel Blick kommer igen i kongens gunst". Jan. 1533 fik yderligere Axel Juul ejendomsbrev på det ganske vist ikke udstrakte jordegods B. havde ejet i Danmark. Den påfølgende sommer var B. sammen med Christoffer af Oldenburg blandt førerne på den flåde Nederlandene sendte mod Lübeck og 1534 fulgte han med grev Christoffer til Danmark som en af hans mest betroede mænd. Han deltog bl.a. i forhandlingerne om Nykøbings overgivelse aug. 1534 og blev derefter lensmand der. Han var blandt de råder der deltog i grev Christoffers uheldige forhandling med Christian III i Kolding i dec. 1534. Kort efter, jan. 1535, toges B. til fange i slaget ved Helsingborg men må kort efter være udvekslet; thi i begyndelsen af maj 1535 forlenedes han med Hjortholm. Marts 1536 sendtes B., Otte Stisen m.fl. til Wismar hvor Ambrosius Bogbinder da opholdt sig, for at deltage i forhandlinger med kejserlige udsendinge. Umiddelbart efter deres ankomst hertil sendtes imidlertid B. og Otte Stigsen videre til Nederlandene da Ambrosius Bogbinder netop havde fået brev fra regentinden i Nederlandene med anmodning om at disse tillige med Ambrosius Bogbinder ville begive sig hertil for at forhandle om hvorledes undsætning bedst kunne gives. Imidlertid lykkedes det ikke at få nogen undsætningsflåde af sted fra Nederlandene inden Kbh. i aug. 1536 måtte overgive sig. Antagelig er B. da forblevet i Nederlandene og har måske endt sine dage som kondottiere i fremmed tjeneste. Intet vides om hans videre skæbne ud over at han inden 1540 er død.

Familie

Forældre: Anders B. til Nystrup, Hundborg hrd., og Anne Kaas af Voergård.

Bibliografi

Norske rigsreg. I, 1861 38. Danske mag. 4.r.III, 1871 43 272. Fr.I reg., 1879 343. Dipl. norveg. X, 1880 685f; XII, 1888 401 599f. – Danm.s adels årbog V, 1888 88f. C. Paludan-Müller: Grevens fejde I, 1853 224 342–44 351f 392; II, 1854 (fot.optr. 1971) 318. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. III, 2, 1867 274f; IV, 2, 1870 213f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Astrid Friis: Mikkel Blick i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287167