Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Blome

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Blome, 9.6.1530-19.8.1599, kgl. og hertugelig råd. Død i Wetzlar. B. opholdt sig fra sit ellevte til sit nittende år ved hertug Hans d. æ.s hof i Haderslev, kom efter faderens død til Danmark for at opdrages sammen med den senere kong Frederik II, men drog allerede 1550 til Wittenberg hvor han studerede til 1557. 1560 ledsagede han hertug Adolf til England. Hans embedsbane blev lang og omskiftelig. Han forvaltede 1567–71 enkedronning Dorotheas livgedingamter Sønderborg og Nordborg, men trådte efter hendes død i hertug Adolfs tjeneste som råd og amtmand over Gottorp og Svavsted. 1572 skiftedes fædrenearven mellem ham og hans tre brødre; B. fik Seedorf (mellem Segeberg og Schlamersdorf) og Testorf, hvortil senere ved arv, især efter svigerfaderen Thomas Sture, køb og mageskifte kom en lang række landsbyer og gårde (Gammelgård og Helvidgård på Als, 1584 solgte til Hans d. y., en mængde gods i Slogs herred, hvoraf en del 1584 solgtes til hertug Adolf, Monchneversdorf og Pehmen i Holsten m.m.) foruden huse i Kiel og Haderslev. Som en af hertugdømmernes rigeste godsejere kunne han yde hertug Adolf store lån, bl.a. til hans nederlandske foretagende 1572, samtidig med at han spillede en fremtrædende rolle i den gottorpske politik og forvaltning. 1580 kom det imidlertid til et brud mellem ham og hertugen. Han trådte i kongens tjeneste, blev råd og amtmand i Haderslev (fra 1585) og anvendtes i en række inden- og udenrigske hverv. Et længe ulmende fjendskab mellem ham og den kgl. statholder Henrik Rantzau hvis svage sider, især hans slægtstolthed, B. angreb med drillende satire, brød efter den mæglende konges død ud i lys lue da B. med kraft og hensynsløshed bidrog til at drive enkedronning Sophie frem i hendes kamp mod ridderskabets flertal og det danske rigsråd. På landretsdagen 1593 kom det til et voldsomt optrin mellem ham og statholderens søn Gert; n.å. rejste Rantzau offentlig anklage imod ham, og 1598 sendtes akterne, suppleret med klager fra dansk side, til den tyske rigsret. Dronningen og den unge hertug Johan Adolf i hvis tjeneste han 1595 trådte som fyrstelig råd, efter at Christian IV 1593 havde afskediget ham fra hans amtmandspost, holdt dog hånden over ham og vedblev at gøre brug af hans evner, lige til hans ødelagte helbred tvang ham til at begive sig på den rejse til badene i Ems, under hvilken han døde. – B. var en urolig og sammensat natur: levemand, satirisk polemiker, dygtig embedsmand og hensynsløs godssamler af Hans d. y.s type. Til sine standsfællers flertal kom han i bestemt modsætning ved – vel for en del drevet af sit personlige had til Rantzauerne – at gøre sig til et redskab for de dynastiske fyrsteinteresser.

Familie

Forældre: amtmand Didrik B. til Hornstorf og Seedorf (ca. 1490-ca. 1549) og Margareta Meinstorf (død tidligst 1556). Gift 1. gang 1558 med Anna Sophia Rantzau, død 1561, d. af kgl. og hertugelig råd, klosterprovst i Preetz Schack R. til Helmstorf (død 1557) og Barbara Rantzau-Bülck (død tidligst 1588). Gift 2. gang 30.11.1573 med Catharina Sture, født ca. 1550, død tidligst 1618, d. af kgl. dansk råd og amtmand Thomas S. (ca. 1503–63) til Helvidgård, Gammelgård m.m. og Barthe Ahlefeldt-Lindau (ca. 1525–tidligst 1584).

Ikonografi

Billedet af B. på stikket af Frederik IIs ligfærd har næppe portrætkarakter.

Annonce

Bibliografi

Danm.s adels årbog LII, 1935 II 20. Otto Hintze: Oeschichte des uradeligen Geschlechts der Herren und Grafen Blome, 1929 135–64. Troels-Lund: Hist. fortællinger III, 1911. Paul v. Hedemann-Heespen: Die Herzogtümer Schleswig-Holstein und die Neuzeit, 1926 95 162 216f. Jørgen Steen Jensen: Hans den yngre, 1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Hans Blome i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287220