Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jesper Brochmand

Oprindelig forfatter AsFri
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jesper Brochmand, 1488-11.11.1562, kancellisekretær. Født i Kbh, død sst., begravet i Frue k. sst. B. studerede i sin ungdom i Tyskland og ansattes allerede i kong Hans' tid i kancelliet. Efter dennes død opholdt han sig tre år ved pavehoffet og fik derefter ansættelse som sekretær i Christian IIs kacelli. Habil og pålidelig indtog han snart en temmelig fremtrædende stilling. Efter kansler Ove Billes afgang 1520 fungerede han endda en kort tid som kansler. S.å. ledsagede han Christian II til Stockholm og skal ved sin åndsnærværelse have reddet en af munkene i Nydala kloster idet han udgav ham for en af sine skrivere. B.s forhold til alle de nye folk der i disse år kom i Christian IIs tjeneste har næppe været alt for godt. Således skal han have tilråbt Didrik Slagheck da han mødte ham på hans gang til bålet at det var "løn som forskyldt". Heller ikke til fru Sigbrit skal hans forhold have været godt. Det fortælles at han en overgang på hendes anstiftelse har siddet i fængsel. Det ugunstige indtryk af stemningen i landet B. fik på en rejse til Fyn i foråret 1523 skal have været medbestemmende til, at Christian II besluttede sig til at forlade landet. B. fulgte ikke kongen i hans udlændighed men trådte efter Kbh.s overgivelse i Frederik Is tjeneste. Blandt dennes fåtallige danske kancellipersonale kom B. næst Claus Gjordsen og Johan Friis til at indtage en fremtrædende plads. 1530 var han som sekretær med til det store Varbergmøde, og 1532 var han med det kgl. segl i sin varetægt med i Oslo til forhandlingerne med Christian II. Da B. tidligt havde sluttet sig til reformationen ser vi ham også i Christian IIIs tjeneste så snart denne begyndte at optræde som dansk konge; han deltog således i forhandlingerne i Hamburg 1536. I de følgende år benyttedes han stærkt. Fra 1537 havde han fast stade i Kbh. hvor han modtog provenuet af skatterne, havde overopsyn med møntmesteren etc. 1539 og 1540 var han med til forhandlinger med svenskerne. Ligeledes var han med ved afslutningen af Bromsebrotraktaten 1541; men et par år senere begyndte hans helbred at vakle (muligt en benskade). Okt. 1543 skriver Eske Bille til kongen at Gud har lagt sin hånd på B. og han ligger i sengen. De følgende par år findes dog endnu spor af at han har været i virksomhed, sidste gang da han i foråret 1545 befales sammen med Anders og Eske Bille at være til stede når rentemesteren skal høre lensmændenes regnskaber. Han levede dog endnu i sytten år i sit hus i Kbh., og som løn for sit lange og trofaste arbejde vedblev han til sin død at oppebære indtægterne af ærkedegne-dømmet i Århus. Ligeledes beholdt han Gundsøgård i forlening til sin død.

Familie

gift enken Abelone.

Ikonografi

Stik fra 1677 efter forsvunden ligsten.

Annonce

Bibliografi

Danske mag. VI, 1752 1–24 34–49. – H. F. Rørdam i Ny kirkehist. saml. IV, 1867–68 51–57. A. D. Jørgensen: De danske rigsarkivers hist., 1884 152. Johan Hvidtfeldt i Festskr. til Knud Fabricius, 1945 36f. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Astrid Friis: Jesper Brochmand i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287675