Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Pogwisch

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Otto Pogwisch, ca. 1610-9.2.1684, generalkrigskommissær, gehejmeråd. Død i Kbh., begravet i Århus domk. P. var på Sorø akademi 1623, blev hofjunker 1640 og var under krigen i Skåne 1644-45 fænrik under hofkompagniet. Efter Christian IVs død 1648 blev han overskænk, men udnævntes straks efter til lensmand over Frederiksborg (til 1665, med en kort afbrydelse 1662). 1649 blev han landkommissær på Sjælland. Under Kbh.s belejring havde han befaling over adelskompagniet og varetog en række andre hverv af intendanturmæssig art. Fra sept. 1659 var han generalkrigskommissær hos de allierede tropper i Jylland. På stændermødet 1660 indtrådte han efter kgl. ordre i det udvalg som efter forhandling i "det grønne gemak" 14.10. indstillede håndfæstningen til kassation. Han hørte til de adelige som stod hoffet nærmest hvad der i forbindelse med hans militære erfaring gjorde ham selvskreven til en stilling i den nye enevældes krigsforvaltning. 1661 blev han medlem af krigskollegiet og generalkrigskommissær for Danmark hvorved han fik hærens finansforvaltning under sig, ved den af Chr. Rantzau og Hans Schack trufne ordning mere uafhængig af skatkammerkollegiet end dettes chef Hannibal Sehested havde ønsket. 1662 var han med til at fastsætte hartkornskatten for byerne der ofte måtte inddrives ved militær, og det skyldtes ham at hartkornskatten af det øde og forarmede gods opkrævedes sognevis hvad der både af godsejerne og bønderne føltes som en ulidelig byrde. Febr. 1669 blev han gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret, men fortsatte som generalkrigskommissær også i Christian Vs første år indtil hærens finansledelse 1674 overdroges en tremandskommission hvori to repræsentanter for skatkammeret. Det var en posthum sejr for de sehestedske synspunkter som harmede både Schack og P. der som erstatning blev vicepræsident i kancelliet og justitiarius i højesteret. P. var i 1670erne medlem af flere kommissioner, således 1670 og 1673 af dem til udarbejdelse af et budget for hofetaten, 1672 af den til forbedring af konsumtionsforordningen. I statskollegiet hørte han 1672 til det mindretal som ikke underskrev erklæringen om lempelser i den adelige rostjeneste. 1677 takserede han krigsstyren i Sjællands stift.

P. ejede som ung Ås (Børglum hrd.) som han dog allerede 1633 afhændede. I medgift med hustruen fik han Jernit og efter den stærkt forgældede svigerfar overtog han Palstrup, Aldrupgård, Hagsholm, Løjstrup og Ørs som han 1662-65 var nødt til at afhænde, de fleste til Mogens Friis; Palstrup ejede han dog på ny 1665-72. Han var desuden ejer af Torpegård (Horns hrd., solgt 1669), Haling Hovgård (Kær hrd., 1665-68), Tyrrestrup (Vor hrd., 1662-68), part i Lerbæk (Tørrild hrd., 1665-72), Ryumgård (Sønderhald hrd., 1666-72), Hjermeslevgård (Børglum hrd., 1666(?)-68), Hollufgård (Åsum hrd., 1667-69), Fodbygård (Ø. Flakkebjerg hrd.), Frydendal (Tuse hrd., fra 1671), Saltø (Ø. Flakkebjerg hrd.), Kongsdal (Tygestrup, Merløse hrd., fra 1672), Toftholm (Tuse hrd.) og part i Vennergård (Hing hrd., 1680-84). Det er sandsynligt at han ved sine mange godshandeler har udnyttet de fordele hans embede gav, men han kunne i længden ikke klare sig, vel især fordi han havde overtaget svigerfaderens mange gældsforpligtelser. Da revisionskommissionen af 1680 fandt at han var kronen 16 000 rdl. skyldig kunne han ikke opdrive kontanter og måtte sælge sit hus i Kbh. og sit indbo ved offentlig auktion. Han skal være død som gældsarrestant, og hans søn gik på tinge fra arv og gæld efter ham.

Familie

Forældre: Hans P. til Damsbo (ca. 1580-1630, gift 2. gang 1619 med Lisbeth Rosenkrantz, død tidligst 1657, gift 2. gang 1643 med Otto Kaas til Nandrup, død 1647) og Karen Brockenhuus (død senest 1615). Gift 14.1.1649 i Viborg med Anne Cathrine Parsberg til Hagsholm, død ca. 1660, d. af rigsråd Oluf P. (1590-1661) og Karen Kruse (1600-61). – Bror til Laurids P.

Annonce

Udnævnelser

Hv. R. 1671.

Bibliografi

Danske saml. 2.r.III, 1873-74 340f. Kronens skøder II, udg. F. J. West, 1908. Aktstykker og oplysn, til statskollegiets hist., udg. Johs. Lindbæk II, 1910. – C. F. Wegener i Annaler for nord. oldkyndighed, 1855 174-81. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld II, 1894 120 493. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I, 1908. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I-II, 1946-70.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Otto Pogwisch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295837