Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoph Heinrich Amthor

Oprindelig forfatter VCour
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christoph Heinrich Amthor, 14.12.1677-21.2.1721, kgl. historiograf. Født i Stolberg i Harz, død på Rosenborg i Kbh., begravet sst. (Petri). A. opdroges af sin farbror Ehrenfried A., dansk etatsråd og over-krigs- og land-kommissær i hertugdømmerne der levede i barnløst ægteskab med sin hustru Anna Sabine, f. Claudi. De boede i den kgl. del af Holsten, først i Glückstadt, senere i Rendsborg. 1694 dimitteredes han til universitetet i Kiel hvorefter han gik til andre tyske universiteter. Han lagde sig efter lovkyndighed, statsvidenskab og historie og blev en discipel af Chr. Thomasius hvis syn på den nationale ret og modersmålet han tilegnede sig. 1703 ansattes han som prof.ord. i statsvidenskab og prof.extraord. i privatret ved universitetet i Kiel. Som sådan optrådte han med megen iver for den nye tids ideer; han brugte endog modersmålet ved enkelte af sine forelæsninger og udgav skrifter på det. Han søgte at fremkalde et alvorligt selvarbejde hos de studerende, større videnskabelig sans og jævnlig indøvelse af det lærte gennem de dengang ellers ikke meget brugte eksaminatorier. 1712 blev han professor i national (ɔ: slesvigsk og holstensk) ret som han særlig havde dyrket. I de samme år skrev han i eget og andres navn en stor mængde lejlighedsdigte og festsange, en svulmende retorisk, men uendelig fad rokokopoesi af hvilken han senere lod et udvalg trykke. Som opdraget af en kongelig embedsmand fulgte han den danske sag med sin fulde sympati og skrev allerede fra 1709 hæders-digte til kongen i anledning af hans rejser og sejre. Da det afgørende brud med Gottorp derefter indtrådte modtog han 21.8.1713 udnævnelse til dansk kancelliråd og søgte straks efter gentagne gange sin afsked fra den hertugelige tjeneste uden dog at kunne få den. Han forlod derfor Kiel og modtog udnævnelse til medlem af den 4.11. s.å. oprettede overret for det genforenede hertugdømme Slesvig. Desuden blev han 12.10.1714 kgl. historiograf og præsident i staden Rendsborg. I de følgende år udfoldede han en betydningsfuld forfattervirksomhed til oplysning af hertugdømmernes, særlig Sønderjyllands offentlige ret, ligesom han anonymt deltog i den samtidige litterære strid med Sverige og Gottorp for at retfærdiggøre den danske politik og påvise dens nødvendighed. Af størst betydning er hans skrift om ridderskabet, Historischer Bericht von dem vormahligen und gegenwärtigen Zustande der Schleswig-Holsteinischen Ritterschaft und ihrer Privilegien, 1714 der bragte ham i polemik med hans tidligere kollega professor J. B. May, og hans officielle forsvarsskrifter for den kgl. politik, navnlig In jure et facto gegründeter Beweis der vielfältigen Treulosigkeiten, so das jetzt-regierende allerdurchl. Königl. Dänische Haus von dem Fursti. Holstein-Gottorfischen bisher erlitten, worin ... gezeiget wird, dass das Hertzogthum Schleswig durch offenbahre Rebellionen und båse Intriguen der damahligen Holsteiner von der Krohne Dennemarck um erstenmahl abgerissen etc. Auf allergnädigstem Befehl, 1715. Hans stilling som historiograf bevirkede i forbindelse med de gottorpske stridigheder at han efter kgl. ordre gennemgik arkivet på Gottorp, og 1718 søgte han kongens approbation på en plan til udarbejdelse af en udførlig fremstilling af Frederik IVs regeringshistorie, hvilende på udstrakt brug af arkivalier. Planen er tydeligt inspireret af Samuel Pufendorfs værker. N.å. brød han op fra hertugdømmet for at bosætte sig i Kbh. (Rosenborg), hvor han i den følgende tid ivrigt syslede med det store annalistisk anlagte værk. Han nåede dog kun til i to foliobind at få redegjort for perioden fra kongens tronbestigelse til freden i Travendal (Die Regierung u. Thaten Königs Friederich d. Vierten zu Dennemark u. Norwegen aus zuverlässigen sowohl geheimen als bffentlichen Uhrkunden u. Originalien beschrieben. Utrykt. Rigsark.). Arbejdet blev efter hans død fortsat af Andreas Hojer (1690–1739). Efter fredsratifikationen efteråret 1720 henvendte det tyske kancelli sig til ham for at konferere med ham om de fremtidige former for Slesvigs styrelse men han oplevede ikke at se indlemmelsen fuldbyrdet.

Familie

Forældre: grevelig stolbergsk hofråd, senere kansler Joachim Huldreich A. (1631–94, gift 1. gang 1664 med Anna Margaretha Freyer, 1622–72, enke efter dr. Adam Scheller) og Anna Maria Par-thesius (1654–90). Gift 1. gang med Anna Görritz, død 1702. Gift 2. gang med Anna Sophia Martini, begr. 1.3.1728 i Slesvig, d. af prokansler ved universitetet i Kiel, professor, justitsråd Nicolaus M. (1632–1713) og Anna Christine Klüwer (død 1721). – Bror til Friderich Ehrenfried A.

Ikonografi

Stik af Bernigeroth, 1717.

Annonce

Bibliografi

Johs. Moller: Cimbria literata II, 1745 36–38, Schriften d. Univ. zu Kiel V, 1859 42–46. C. Paludan-Maller i Hist.t. 5.r.IV, 1883–84 17–18. Danske mag. 6.r.V, 1930 189–98 (planen for historieværket). – Ellen Jørgensen: Historieforskning og historieskrivning i Danmark indtil år 1800, 1931 163f. Pers. hist. t. 9.r.V, 1932 171f. Holger Hjelholt: Inkorporationen af den gottorpske del af Sønderjylland i kronen 1721,1945.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vilh. la Cour: Christoph Heinrich Amthor i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285901