Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Didrik Seckman

Oprindelig forfatter TrGJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Didrik Seckman, Didrik (Diderich) Seckman (Seckmann, Sechmann), 1684-1.1.1743, justitiarius i højesteret. Født formentlig i Kbh., død sst., begravet sst. (Nic. kgd.). S. blev 1709 kancellisekretær og to år efter justitssekretær i højesteret, et embede han beholdt også efter sin udnævnelse til assessor 1726, dog uden pligt til at læse i retten. Fra 1737 til sin død virkede han derpå som justitiarius, og denne korte tid af knap seks år blev betydningsfuld for retten. 1737 gaves der et forbud mod votering af et lige antal assessorer; den yngste skulle i fornødent fald udtræde. Herved undgik man ulempen ved det lige stemmetal der krævede sagens forelæggelse for kongen. 1738 indførtes auskulterede assessorer der skulle uddannes ved at overvære retsmøder og voteringer. 1742 nedsattes en af S. og to assessorer bestående kommission der udtog et antal sager og ledede skriftlig behandling af dem til aflastning af arbejdet i retssalen. Denne fremgangsmåde der stadig gentoges blev til sidst en blivende ordning. Da Christian VI 1740 greb ind over for domfældelsen af stiftamtmand Niels Gersdorff for hans afgørelse om prokurator Withs praktiseren søgte S. i en veltalende erklæring at opretholde den efter rettens flertals opfattelse korrekte højesteretsdom der dog af kongen i tilslutning til mindretallet regnedes for en indtrængen på øvrighedsområdet og derfor gjordes ugyldig. S.s juridiske dygtighed skaffede ham 1737 det hverv sammen med Andreas Højer at påbegynde en revision af danske og norske lov. Da Peder Kofod Ancher 1741 blev professor havde S. været censor ved prøveforelæsningerne. S., som i øvrigt stod Ludvig Holberg nær, besørgede anonymt en del oversættelser af Molière og Regnard. – Justitsråd 1728. Rang med etatsråder 1740.

Familie

Forældre: rådmand Jørgen S. (død 1696) og Sophie Didriksdatter. Gift 1. gang 10.11.1712 i Kbh. (Helligg.) med Mechtele Dorothea Seckman, begr. 8.2.1716 i Kbh., d. af senere deputeret i generalkommissariatet, etatsråd Balthasar S. (1645–1722) og Magdalene Cathrine v. Platou (1661–93). Gift 2. gang 28.8.1722 i Kbh. (Frels.) med Thale Magdalene Braem, begr. 2.11.1726 i Kbh. (Nic. kgd.), d. af stempelpapirforvalter Christian B. (død 1716, gift 1. gang 1683 med Thale Lange, død 1691) og Elisabeth Seckman (død 1727). Gift 3. gang 1728 (vielsesbrev 18.7.) med Hedvig Susanne Bornemann, født 13.2.1686 i Kbh. (Frue), begr. 19.1.1758 sst. (Frue) (gift 1. gang 1707 med tøjhusskriver Jacob Nielsen, ca. 1642–1718, gift 1. gang med Maria Holst, død 1705), d. af professor Cosmus B. (1637–92) og Dorothea Worm (1644–1707).

Bibliografi

Sophus Vedel: Den dansk-norske højesterets hist., 1888 228–47. Troels G. Jørgensen: Bidrag til højesterets hist., 1939 29f. Højesteret 1661–1961 I-II, 1961.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels G. Jørgensen: Didrik Seckman i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297314