Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.G. Holck

Oprindelige forfattere Tamm og FrDahl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.G. Holck, Carl Georg Holck, 3.1.1834-14.8.1868, jurist. Født i Ålborg, død i Dresden, begravet sst. (Trin. kgd.). H. blev student 1849 fra Kolding, cand.jur. 1855, s.å. volontør i det slesvigske ministerium, tog 1856 slesvigsk juridisk eksamen, var 1856–57 hjælpesekretær ved den 8. ordentlige samling af de slesvigske provinsialstænder i Flensborg, foretog 1857–59 på det Hurtigkarlske stipendium en studierejse til udlandet – Bonn, Paris, München – blev 1858 kancellist i det slesvigske ministerium, 1859 tillige ekstraordinær docent ved universitetet for et tidsrum af tre år for at holde forelæsninger over discipliner af slesvigsk ret, 1861 fuldmægtig i det slesvigske ministerium, s.å. konst. professor, 1862 prof. ord. i det rets- og statsvidenskabelige fakultet. – Det havde været H.s tanke at vie sin livsgerning til den slesvigske rets tjeneste, og det var først efter megen vaklen at han efter F. C. Bornemanns død 1861 efterkom en opfordring fra det juridiske fakultet til at indtræde i fakultetet hvor han overtog statsretten og kirkeretten. Han holdt vel også forelæsninger – foruden over slesvigsk tingsret – over dansk tings- og obligationsret, men disse og andre forelæsninger blev ikke trykt. Offentliggjorte efter H.s tidlige død blev derimod hans Den danske Statsforfatningsret (I-II, 1869) og Den danske Statsforvaltningsret (1870), begge udgivne af C. Goos og J. Nellemann. H.s statsret var den første fremstilling af forfatningsretten efter grundloven af 1866. Forvaltningsretten, som H. behandlede uden forarbejder af videre betydning, blev først med Poul Andersens (1888–1977) værker genstand for ny omfattende videnskabelig behandling. Omtrent samtidig med H. blev Goos medlem af fakultetet, og H. måtte stå i skyggen af denne forsker. Under 80ernes forfatningsstridigheder blev H.s objektive og upolitiske fremstilling af statsretten anført som argument mod forskellige af de af hans efterfølger H. Matzen forfægtede statsretlige doktriner, ikke mindst på den foreløbige lovgivnings område.

Familie

Forældre: auditør, senere herredsfoged, etatsråd Carl H. (1802–65) og Adelaide E. C. Laub (1812–89). Gift 1. gang 26.9.1861 i Kelstrup med Christiane Frederikke Andresen, født 11.5.1838 på Ørnfeldt, død 23.11.1864 i Kbh. (Johs.), d. af proprietær, exam. jur. Jens Christian A. (1800–69) og Frederikke Sørine Thomsen (1804–1902). Gift 2. gang 10.8.1868 i München med Ludovica (Louise) Maria Theresia Schmitt, født 15.3.1842 i Aschaffenburg, død 13.2.1927 på Frbg. (gift 2. gang 1873 med kontorchef i universitetskvæsturen Alfred Waldemar Holck, 1840–1924), d. af tidligere vatfabrikant, vejermester ved jernbanen Martin S. (1796– 1855) og 2. hustru Caroline Maria Zeller (1817-ca. 98).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

C. Goos og J. Nellemann i H.: Den danske statsforfatningsret I, 1869 III-XV. Niels Lassen: Erindringer I, 1918 230f. Frantz Dahl i Festskr. i anledn. af tohundrede års dagen for indførelsen af jur. eksamen ved Kbh.s univ.Jred. E. Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 183f. -L Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm, Frantz Dahl: C.G. Holck i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291379