Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edel Saunte

Oprindelige forfattere MeHa og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Edel Saunte, Edel Margareta Enrica Els Høst Saunte, 13.3.1904-22.11.1991, advokat, borgmester. Født i Næstved (Skt. Morten), død i Helsingør. S. blev student 1922 (Sortedam) og cand.jur. 1927. I studietiden havde hun arbejde på et sagførerkontor, men som nybagt kandidat kom hun ud i en af de værste arbejdsløshedsperioder for akademikere. Hun blev avissælger på gaden (tjente dog mere end en sagførerfuldmægtig) og for en del af de tjente penge rejste hun til Frankrig hvor hun fulgte forelæsninger i Grenoble. Efter at være kommet hjem havde S. vikariater hos en sagfører og i byretten hvorefter hun 1928 blev sekretær i ministeriet for offentlige arbejder. Her blev hun året efter afskediget da det kom frem at hun var gift, hvad man ikke kunne godtage under arbejdsløsheden. Efter afskedigelsen blev hun først sagførerfuldmægtig og derefter sagfører (1934 landsretssagfører); i en lang årrække var S. i kompagniskab med Ingeborg Hansen og blev meget benyttet i skilsmissesager. – Begivenhederne i ministeriet førte S. ind i både kvindesagen og socialdemokratiet. Hun var 1936–41 formand for Dansk kvindesamfund og 1937–46 medlem af Københavns borgerrepræsentation. Hun kom 1939 ind i socialdemokratiets hovedbestyrelse og valgtes 1947 til folketinget i Søndre storkreds. Hun sad i folketinget til 1962, hvor hun var en energisk fortaler for kvindesagen, men i øvrigt dækkede et bredt spektrum uden dog at have nogen central position i den almene politik. S. var 1946 blevet rådmand for magistratens 3. afd., socialvæsenet. 1962 blev hun som den første kvinde borgmester i Kbh. og fik 2. afdeling med hospitaler, sundhedsvæsen og kommunale beboelsesejendomme. Det var et af de udsatte sagområder. Støttet af sin mangeårige erfaring i Kbh.s styre, af et ubestrideligt administrativt talent og af en sjælden energi og arbejdsstyrke blev hendes indsats almindeligt anerkendt; den sidste store sag hun fuldførte var bygningen af Hvidovre hospital. Hun trak sig tilbage 1974. – S., der havde været medlem af en lang række kommissioner og råd blev efter sin fratræden formand for det nyoprettede Dansk sygehusinstitut, en post hun forlod 1978. Også her var arbejdet præget af det der i det hele prægede S.s offentlige virke: energi, saglig indsigt, engagement iklædt en bramfri munterhed og ærlig vrede når respekten for kvinden som borger blev anfægtet.

Familie

F: ritmester Carl Høst S. (1873–1956) og Anna Francisca Jacoba Damkier (1877–1957). Gift 1. gang 1928 med mag.art. Kjeld Elfelt, født 10.11.1902 i Kbh., død 1.6.1993, s. af fotograf Karl Kristian Petersen og Mariane Kristine Nilsson. Gift 2. gang 5.8.1933 i Kbh. (b.v.) med komponist Erik Fiehn, født 22.6.1907 i Kbh., død 10.12.1977 sst., s. af tandlæge Erik Gustav F. (1884–1952) og Mary Nielsen (1884–1952).

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard, 1962 (Kgl. bibl.). Foto.

Annonce

Bibliografi

E. S. i Jura og kvinder, ved Inger Dübeck m.fl., 1975 31–35.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Vagn Dybdahl: Edel Saunte i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296906