Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jutta Bojsen-Møller

Oprindelig forfatter GyLe
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jutta Bojsen-Møller, Jutta Kunigunde Bojsen-Møller, 17.3.1837-12.1.1927, kvindesagsforkæmper. Født i Store Heddinge, Præstø amt, død i Hellerup, begravet i Lynge, Sorø amt. B.-M. voksede op i et udpræget grundtvigsk hjem og vandt både som ung og siden som præstekone mange venner ved sin lyse, hjertevarme personlighed. Hendes mand var 1855–74 sognepræst i Sejling ved Silkeborg, 1874–88 i Marvede ved Næstved. Da han 1888 tog sin afsked flyttede de til Sorø hvor de hjalp K. Bjerre med at oprette højskolen der. Efter sin mands død virkede B.-M. som husmor på Grundtvigs højskole ved Lyngby 1897–1905 og på samme måde 1905–09 ved Frede B.s højskole i Rødkilde. Højskolesagen og kvindesagen var hendes livs hovedinteresser, og det var hende en dyb skuffelse at hun ikke, tilhørende dem begge, kunne skabe et direkte samarbejde mellem dem. På foranledning af ægteparret Astrid og Helge Hostrup valgtes hun, skønt ganske ny i kvindesagen, 1894 til formand for Dansk kvindesamfund som da var i færd med at organisere sig over hele landet og blev på denne post til 1910 da hun trak sig tilbage med titel af æresformand. Hendes betydning for foreningen ligger især deri at hun gjorde kvindesagen fra en københavnersag til en landesag. Med sin imiddelbare veltalenhed og sin tilknytning til landbostanden vandt hun sagen tilhængere, særlig i grundtvigske kredse, medlemstallet steg under hendes førerskab fra 1000 til 7000; modstanden på rigsdagen blev brudt og kvinders kommunale valgret gennemført 1908. Da den politiske valgret blev vundet 1915 gik hun som Dansk kvindesamfunds nestor i spidsen for kvindernes tog til regering og rigsdag. På hendes 80 års fødselsdag stiftede foreningen et legat på 6000 kr. som bærer hendes navn, og hvis renter hvert år gives en ung kvinde til uddannelseshjælp.

Familie

Forældre: sognepræst F. Boisen (1808–82) og Eline B. Heramb (1813–71). Gift 4.1.1857 i Vilstrup, Vejle amt med sognepræst i Sejling, senere i Marvede-Hyllinge, sidst højskolelærer Frederik Otto Ditlev Møller, født 23.7.1814 på Faurgård, Odder sg., død 27.6.1892 på kommunehospitalet i Kbh., s. af proprietær, senere godsforvalter, sidst forpagter på Marselisborg, krigsråd Hans Christian M. (1776–1838) og Margrethe Magdalene Ditlevine Voss (1779–1834). -Søster til Emil Bojsen, Frede Bojsen og Peter Bojsen.

Udnævnelser

F.M.1. 1925.

Annonce

Ikonografi

Litografi af Harald Jensen, 1902. Buste af E. Ølsgaard, 1912. Buste af J. Nielsen Sondrup ca. 1922. Afbildet på O. Matthiesens mal. 1923 af den grundlovgivende rigsdag 1915; mal. af samme (begge folketinget). Tegn. af E. Vigeland. Foto.

Bibliografi

J. B.-M.: Træk fra et langt liv, 1924. – Højskolebladet 15.3.1907. Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamfunds hist. gennem 40 år, 1912. Kvinden og samfundet, 15.-30.3.1917. Nationaltid. 15.3. s.å. Helge Skovmand i Højskolebladet, 1927 65–68. Kvinden og samfundet, s. å. Bf. Thyra Jensen i Højskolebladet, 1937 164–66.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyrithe Lemche: Jutta Bojsen-Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287330