• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Erik v. Berger

Oprindelige forfattere EKNI og SVRa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Erik v. Berger, 1.9.1772-22.2.1833, filosof. Født i Fåborg, død i Kiel, begravet sst. Efter at være blevet student 1788 (privat dimitteret) og juridisk kandidat 1791 foretog v.B. flere rejser til Tyskland hvor han i Göttingen, Kiel og Jena studerede historie, filosofi, jura og medicin. Grebet af Kants og Fichtes tanker og levende interesseret i tidens politiske frihedsbevægelse udsendte han et par småskrifter, bl.a. Dagens Anliggende. Et Ord til Danmarks selvtænkende Mænd, 1794, og Om de foregaaende Betingelser til en forbedret Nationalopdragelse, 1795, i hvilke han talte folkefrihedens og folkeoplysningens sag. Efter et nyt studieophold i Tyskland, hvor han kom under stærk påvirkning af Schelling og hans disciple, bl.a. Steffens, blev han (1800) efter faderens ønske ansat som auskultant i rentekammeret, men opgav snart denne stilling og købte (1801) godset Seekamp ved Kiel hvor han og hans hustru indrettede deres første hjem. v. B. fortsatte som godsejer sin litterære virksomhed, udgav tidsskriftet Mnemosyne og 1808 første (og eneste) del af Philosophische Darstellung der Harmonien des Weltalls, hvori han i begejstrede ord bekendte sig til romantikkens panteistiske naturopfattelse. Under krigen havde v.B. gjort tjeneste som kaptajn ved det holstenske landeværn. Et længe næret ønske om et professorat blev opfyldt 1814 da han fik ansættelse som professor i astronomi ved universitetet i Kiel. Foruden astronomi docerede han filosofi, og 1826 blev han tillige professor i denne disciplin som han udelukkende holdt forelæsninger over efter Karl Leonhard Reinholds død (1823). 1817 udkom 1. bd. af v. B.s filosofiske hovedværk: Allgemeine Grundzüge zur Wissenschaft, I-IV 1817–27 i hvilket han efter Hegels forbillede udviklede et altomfattende filosofisk system. Princippet for vore tankers udvikling og sammenhæng er også princippet for tingenes udvikling og sammenhæng. Verden er at betragte som et guddommeligt, harmonisk væsen der kæmper sig frem til højere trin, da verden endnu ikke er den bedste verden. Moralens kerne finder v. B. i "Menneskets indre Overensstemmelse med sig selv", og det højeste gode bestemmes som den harmoniske udfoldelse af alle menneskers kræfter. Endvidere var han medudgiver af det i 1815 grundlagte Kieler Blätter. Han var en betydende repræsentant for den tyske idealisme ved Kiels universitet, men hans indflydelse beroede hovedsagelig på hans personlighed, ikke på hans værkers betydning, v. B. var 1821 og 1832 universitetets rektor og beklædte denne ærespost ved sin død.

Familie

Forældre: eskadronchef, senere generalløjtnant Valentin v. B. (1739–1813) og Anna Elisabeth v. Schilden (1745–87). Gift 1803 med komtesse Anna Holck, født 27.5.1778 på Eckhoff, død 27.12.1835 i Kiel, d. af greve Conrad H. (1745–1800) og Juliane Sophie Danneskjold-Laurvig(en) (1757–90).

Udnævnelser

Etatsråd 1813.

Annonce

Bibliografi

H. Ratjen: Johann Erich von Berger's Leben. Mit Andeutungen und Erinnerungen zu "J. E. v. Berger's Leven" von J. R[ist], 1835. Jens Kragh Høst: Erindringer, 1835 16 36 159f. Heinrich Steffens: Was ich erlebte V, 1842 272f. J. G. Rist: Lebenserinnerungen I, 1880 58f 142f 240f 460. J. Oehring: Die Religionsphilosophie J. E. von Bergers, 1897. Von Kieler Professoren. Briefe, udg. M. Liepmann, 1916 131–34. Danmarks adels årbog XXXVI, 1919 470f. O. Schumacher: Die Ethik E. v. B.s, Hamburg 1929. Anders Thuborg: Den kantiske periode i dansk filosofi 1790–1800, 1951. P. Rohs: Geschichte der Philosophischen Fakultät i Gesch. der Christian-Albrechts-Universität Kiel V Teil 1, Neumünster 1969.

Referér til denne tekst ved at skrive:
E. Kolding Nielsen, S. V. Rasmussen: Johan Erik v. Berger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286809