Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Hornemann

Oprindelig forfatter SVRa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Hornemann, 3.8.1759-22.10.1793, filosof. Født i Viborg, begravet i Kbh. (Helligg., Ass.). H. blev student 1778 fra Viborg og begyndte at studere teologi, men tabte modet ved udsigten til engang at skulle aflægge "den Eed, der forbød ham at forske videre". 1779 tog han den filosofiske og 1794 den filologiske eksamen. Han drev frie studier i jura, matematik og filosofi og var en passioneret dyrker af musik. 1786 blev han lærer for de kongelige pager. Interessen for filosofi førte ham 1784 ind på studiet af Immanuel Kants filosofi som han blev en begejstret tilhænger af. 1791 rejste han til Jena for at høre K. L. Reinhold, og efter sin hjemkomst begyndte han at holde forelæsninger over Kants filosofi (1793) men døde allerede om efteråret. Forelæsningerne, hvori han kun nåede at behandle begyndelsen af Kritik der reinen Vernunft, var tænkt som en indledning til en fremstilling af den naturlige teologi. Foruden et par anmeldelser i Lærde Efterretninger (1791 og 1793) offentliggjorde han to småafhandlinger: Over adskillige almindeliggangbare moralske Udtryk. (Minerva, 1792 II) og Gives der Sandheder a priori? og hvilken er Forskiellen mellem disse og Sandheder a posteriori? (sst. 1793, II). Disse arbejder tilligemed forelæsningerne blev samlet af J. H. Spleth og udgivet med en fortale af J. F. W. Schlegel og en karakteristik af Jens Bindesbøll(Efterladte philosophiske Skrifter, 1795, overs, til tysk af C. R. Boie og C. F. Sander og udgivet med en tilskrift af Reinhold 1796). To ikke tidligere offentliggjorte afhandlinger (Deduction af Retsbegrebet og Hvori bestaaer den moralske Frihed?) blev trykt i Astræa I, 1797 og III, 1800. Med B. Riisbrigh, der 1791 anmeldte og senere flere gange holdt forelæsninger over den kritiske filosofi deler H. æren for at have introduceret Kants filosofi i Danmark.

Familie

Forældre: res. kapellan i Viborg, senere sognepræst i Marstal Jacob Udsen H. (1720–87) og Margrethe Christiansdatter Sadolin (1738–1812). Gift 7.12.1792 i Kbh. (Petri) med Ulrikke Antoinette Schlegel, født 8.11.1766 i Kbh. (Slotsk.), død 20.5.1850 på Skt. Jørgensgård (gift 2. gang med sognepræst på Strynø, senere i Skt. Jørgens og Sørup, konsistorialråd Christian Johan Bredsdorff, 1765–1853), d. af professor J. H. S. (1726–80) og Augusta A. v. Jessen (1747–1821). – Bror til J. W. H.

Bibliografi

Kilder. Aus Jens Baggesens Briefwechsel mit K. L. Reinhold und F. H. Jacobi I, Lpz. 1831 26 57 94f 113 148 152 172 175 179f 225 238 292 302f 312. Til belysning af literære personer og forhold, udg. S. Birket Smith, 1884 237f 243 260. Pers. hist. t. 5. r. II, 1905 190f 195 202f 211 (brevveksl, mellem ægteparret Pram og Oluf Chr. Olufsen).

Annonce

Lit. R. Nyerup i Kbh.ske lærde efterretn., 1793 607f. A. S. Ørsted sst. 1800 246. Jens Bindesbøll i H.: Efterl. philos. skr., 1795. A. S. Ørsted: Over sammenhængen mellem dydslærens og retslærens princip I, 1798 101 116 Ulf 216. Samme: Af mit livs og min tids hist. I, 1851 20 25. Viet. Juul Petersen i Folkeskolen LI, 1934 510–14 (optr. i Vor ungdom, 1941 202–06).

Referér til denne tekst ved at skrive:
S. V. Rasmussen: Christian Hornemann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291561