Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

L.V. Birck

Oprindelige forfattere JToftg og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

L.V. Birck, Lauritz Vilhelm Birck, 17.2.1871-4.2.1933, nationaløkonom. Født i Kbh. (Frue), død i Hellerup, urne på Bispebjerg kgd. B. havde som dreng svært ved at tilpasse sig skole og hjem. Hans forældre var meget forskellige. Faderen stammede fra uldjyder i Hammerum herred, kom som ung til Kbh. hvor han få år efter etablerede sig som selvstændig i manufakturbranchen og oparbejdede en betydelig forretning, navnlig med tæpper. Han giftede sig med en livlig og selskabelig københavner. Over for sine nærmeste var grossereren fåmælt og reserveret, forstod ikke B. der havde sin mors temperament og fandt sønnens opførsel så dårlig at B. som 17-årig blev taget ud af Efterslægtsselskabets skole og sat i den strenge katolske kostskole, St. Andreas-kollegiet i Ordrup. Herfra blev han student 1889. B. ville selv studere nationaløkonomi, men for at imødekomme faderen påbegyndte han det juridiske studium. Året efter meldte han sig til statsvidenskab og blev allerede 1893 cand. polit., dog med 2. karakter. Han rejste herefter til USA hvor han måtte klare sig selv med dårligt betalte jobs bl.a. som kontorist og elevatorfører. Han kom tilbage 1894, blev volontør ved toldvæsenet i Ålborg og året efter toldmedhjælper i Kbh. En periode var han vagt ved den yderste post i Kalkbrænderihavnen hvor pligtarbejdet ikke var stort, og han havde tid til både at fortsætte sine økonomiske studier og den journalistvirksomhed han havde påbegyndt som student. 1896 fik han orlov fra toldvæsenet, og den nationaløkonomiske professor W. Scharling foranledigede at han blev redaktør af det nyoprettede yderliggående højreblad Vort Land. En mere moderat retning inden for højre påbegyndte samtidig "Tidens Krav" som lige så vel som de førende blade for andre politiske partier var stærkt kritiske over for Vort Land og bladets unge redaktør. 1898 forlod B. redaktørstillingen og gav sig på studierejse til England og Frankrig. Han skrev dog fortsat artikler til Vort Land og i en årrække til Nationaltidende. 1900 udsendte han en meget oplysende lille bog Kreditøkonomiens Omsælningsmidler. En Studie over Pengenes Natur, deres Funktion og Værdi og skrev s.å. en spændende artikel i Nationaløkonomisk Tidsskr. Det 19. Aarhundredes økonomiske Karakteristik og det 20des Horoskop. Bourgeoisiets Epoke. Han forudså bl.a. heri den statsintervention i det økonomiske liv, som kom efter I. verdenskrig. Hovedresultatet af hans studier var en afhandling Værditeori, som 1902 gav ham doktorgraden i statsvidenskab. Det var her i landet det første større videnskabelige værk der behandlede den psykologiske efterspørgselsteori og tog marginalanalysen i anvendelse. Han byggede navnlig på engelske og østrigske økonomer som havde arbejdet med denne teori i en årrække, men det var en klar og selvstændig fremstilling af teoriens begreber og væsentlige problemer belyst med originale eksempler. Ved det mundtlige forsvar blev afhandlingen mødt med megen kritik af syv opponenter. Få år efter blev den anvendt som lærebog, kom i ny udgave 1918 med titlen Læren om Grænseværdien og i engelsk udgave 1922. Den var teoretisk begynderbog ved universitetet i en menneskealder. Fra 1903 virkede B. som privatdocent og konkurrerede s.å. om et docentur som blev vundet af nordmanden E. Einarsen. Under konkurrencen udarbejdede B. to afhandlinger: 1869–1902. Et Rids over den sidste Menneskealders økonomiske Svingninger og Bidrag til en Teori om de økonomiske Perioder. Selv om den første levende fremstilling af konjunkturforløbet kunne forekomme noget springende gav afhandlingerne ligesom disputatsen udtryk for en særlig dygtighed til at belyse den økonomiske teori med erfaringer fra virkeligheden. 1906 blev B. honorarlønnet docent, udnævnt 1908 og 1911 ekstraordinær professor. 1930–31 var han universitetets rektor. Ved valget undlod mange af kollegerne at stemme. B. var nemlig kendt for at bo på det gamle Hotel Kongen af Danmark og der nærmest leve en bohemetilværelse med liden vægt på sin påklædning og ringe interesse for universitetets administration. B.s professorat skulle dække nationaløkonomi og finansvidenskab. Til brug for det sidste fag skrev han en lang række skrifter. Fra 1907 foreligger i Rigdagstidende en interessant oversigt over Arveafgiftens Principper og Historie. 1912 kom Ejendomsskatter og Ejendomspriser som bl.a. indeholder en vurdring af georgismen og endnu læses af specialister. Forældede er derimod Sukkerets Historie, 1909 og Vigtige Varer, 1914, men for datiden var her en oplysende gennemgang af de beskattede varers produktions- og forbrugsvilkår. Tre finanshistoriske afhandlinger Rigets Jordegods og Regalerne, 1918, Told og Accise, 1920 og Rigets offentlige Formaal og Indtægter, 1922 blev udgivet med forbeholdet: trykt som manuskript, og var med deres væld af enkeltheder kedsommelige lærebøger. Hans sidste finansvidenskabelige bog: Europas Svøbe. Staternes Gæld, 1925 blev læst i vide kredse og kom på engelsk i New York 1927. Den gav på historisk baggrund en stærk kritik af finansieringen af I. verdenskrig og den dermed følgende inflation. Gennem en engangsskat på formuer ville han rette op på økonomien. Hans mest omfattende værk Den økonomiske Virksomhed udkom i hæfter 1928–29. Det byggede på hans forelæsninger i økonomi for 2. dels studerende og fyldte næsten 1100 sider. Bogen indeholdt nationaløkonomiske afsnit om produktionsfaktorerne, den kapitalistiske produktionsproces, kapitalakkumulationen, fordelingsteori, pengeteori, og konjunkturteori. Desuden driftsøkonomiske afsnit om produktions- og omkostningsteori, erhvervslivets struktur samt virksomhedernes organisation, konkurrence og samvirke.

Landvindinger for økonomien som videnskab gav bogen kun i begrænset omfang. Dens afsnit om samspillet mellem teknik og økonomi har haft nogen betydning for en senere udvikling af driftsøkonomien, og dens stærke understregning af forskellen mellem realkapitalen (de konkrete kapitalgenstande) og privatkapitalen (værdien af rettigheder til en arbejdsfri indtægt) har bidraget til en mere udbredt anerkendelse af magtforholds betydning i det økonomiske liv. Bogen har på omslaget faresignalet S.O.S. og det fremgår mange steder at det var B.s opfattelse at de senere års kapitalistiske udvikling havde medført forøgede monopoldannelser og andre misbrug af økonomisk magt. Den aktuelle samfundskritik førte til stor udbredelse af bogen. Den kom i forkortet udgave 1934 og med titlen Under Højkapitalismen udsendtes nogle populære afsnit 1935. B. var i sine sidste år stærkt optaget af offentlige virksomheders økonomi og udgav 1931 Trafikøkonomi (trykt som manuskript). Han skrev også talrige artikler i danske og udenlandske fagskrifter. Af betydning for udviklingen af den danske økonomiske videnskab var det endvidere, at han på mange rejser og som gæsteforelæser ved andre universiteter fik kontakt med en række udenlandske nationaløkonomer der kom på genbesøg i Kbh.

Som lærer fik B. en usædvanlig indflydelse på de fleste af sine studenter. De blev hurtigt betaget af hans charmerende drilagtighed og tilgav ham de kedelige afsnit i hans lærebøger, sene forelæsninger og forsinkelser. De fleste dage var mødet med professoren en oplevelse hvor studenterne i en morsom kammeratlig diskussion med ham fik udvidet deres kendskab til økonomi og den aktuelle virkelighed. Noget af baggrunden for B.s diskussion af aktuelt stof var at han både som politiker og sagkyndig virkede uden for universitetet. Han var folketingsmand i to perioder 1903–10 for Kbh.s 4.kreds valgt af højre, og 1918–20 for Ålborg som konservativ. Det afgørende for B.s politiske stillingtagen var hans opfattelse af staten som organ for samfundets helhedsinteresse. Det medførte ofte kritik af erhvervslivets dispositioner, og dermed at han kom i modsætning til mange af sit partis vælgere. Hans sagkundskab medførte dog at han blev meget anvendt i forbindelse med finansielle spørgsmål, og han havde bl.a. indflydelse ved udformningen af Nationalbankens oktroj 1907, ved Hypotekbankens oprettelse og indførelse af arbejdsløshedsforsikringen. Kendt landet over blev han ved sine taler og artikler i Vort Land mod P. A. Alberti. Han blev medlem af den kommission der udarbejdede en rekonstruktionsplan for Bondestandens sparekasse. I rigsdagsperioden 1918–20 vakte det stor diskussion inden for hans parti at han arbejdede for gennemførelse af en trustlov. 1920 brød han med partiet da han anså det for uforsvarligt at medtage Flensborg ved genforeningen. Han forsøgte at skabe et nyt politisk parti, centrum og blev selv opstillet i Kbh., men partiet fik ingen valgt, og B.s politiske virksomhed ophørte.

Annonce

Som sagkyndig arbejdede B. 1914–21 i Den overordentlige kommission der beskæftigede sig med prisregulering og vareforsyning. Særlig kendt blev her hans kritik af udviklingen inden for læder- og skotøjsbranchen. Hans indsats i denne kommission og hans kritik af Emil Glückstadt før Landmandsbankens endelige sammenbrud var medvirkende til at han blev en af de tre sagkyndige i Landmandsbankkommissionen. Den omfattende betænkning kom 1924 og var for en stor del B.s værk. Den giver mange eksempler på misbrug af aktieselskaber og bankvirksomheder og har generelt haft betydning for senere lovgivning på disse områder. B. var skuffet over det retlige forløb af Landmandsbanksagerne og var i de følgende år mindre aktiv i det offentlige liv. Han fik dog fortsat opgaver som økonomisk sagkyndig. 1923 var han medlem af den af Nationalbanken indkaldte valutakonference. Han hørte her til det lille mindretal som under hensyn til beskæftigelsen gik ind for en nedskrivning af kronen. 1932–33 var B. med i et udvalg om foranstaltninger mod arbejdsløsheden. Han øvede også indflydelse på samfundslivet gennem sin virksomhed som foredragsholder og journalist. Her kritiserede han ofte misbrug i erhvervslivet. En af hans elever og venner har sagt at han for mange stod som sit lands årvågne samvittighed. En række taler er samlet i Verdenskrisen og Danmark, 1922.

B. havde siden sit sidste skoleår på jesuiterkollegiet været optaget af religion. Han var ikke katolik, men havde respekt for "moderkirken". Han var også interesseret i buddhismen. Hans optagethed af disse spørgsmål gav sig bl.a. udslag i én række artikler i Vort Land som 1917 blev samlet i en bog Aloysius' Breve: Hinsides. Den er delt i tre afsnit: Vor Erkendelse af Gud, Sjælens Udødelighed og Over Golgatha. Et andet udtryk for hans livsholdning kom frem i de taler han som rektor holdt for de unge studenter: 25-årsjubilarerne og 50-årsjubilarerne. Under titlen Tre Taler fremkom de i bogform 1934. Professor dr.teol. Frederik Torm der også havde været rektor for universitetet og var ven med B. har skrevet forord til bogen. Han karakteriserer her B. således: "Bag de tre taler mærker vi en mand der ved noget om et lønkammer og om meditation. Men her lærer vi tillige at kende en række af de egenskaber der præger ham i hans færd og hans gerning. Først og fremmest hans ubestikkelige sandhedskærlighed, hans had til løgn og al uægthed. Dernæst hans velgørende usnobbethed. Hvad er berømmelse værd? Husk dog på "hvorledes fuglene nu engang behandler statuer". Endvidere hans kærlighed til arbejdet, især det videnskabelige arbejde. Og endelig hans dybe ansvarsbevidsthed. "Sandelig, mindre bør man frygte broder Død end sine handlingers og tankers følger." Alt i alt svarer hans tre taler til hans selvkarakteristik i Aloysius' Breve: "Selv ved jeg intet; jeg er kun en vandrer på vejen".

Familie

Forældre: grosserer Lars Nielsen B. (1836–95) og Larsine Louise Almü (1848–1926). Gift 1. gang 17.5.1903 i Herlufsholm k. med Martine Annine (Nina) Sørine Pedersen, født 25.7.1879 i Næstved (Skt. Peders) (gift 2. gang 1913 med grosserer Hans Valdemar Andersen Fisker, 1856–1930), død 28.12.1943 i Holbæk, d. af købmand Jens Hindkjær P. (1843–1901) og Anne Margrethe Hansen (1854–1927). Ægteskabet opløst 1913. Gift 2. gang 17.7.1920 i Kbh. (Holmens) med Elfrida Ruth Pedersen, født 23.12.1890 i Næstved, død 29.2.1972 i Kbh., søster til 1. hustru.

Ikonografi

Karikaturer af Alfred Schmidt og H. Jensenius til Klods-Hans 1917–23 (Fr.borg). Buste af Carla M. Christiansen ca. 1927 (Kbh.s univ. okon. institut). Mal. af Johs. Nielsen, 1932 (ekspl. på Fr. borg). Foto.

Bibliografi

Fortegnelse over et udvalg af B.s skrifter og artikler i Nationaløkon. t. 1933 401. – Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1902. – P. Grønvold i Socialøkon. samfunds festskr. 1925 47–54. Joseph Davidsohn i Politiken 20.11.1930. Sst. 4.2.1933. Berl. tid.s aftenudg. s.d. Berl. tid.. Børsen, Dagens nyheder, Politiken og Kristeligt dagblad 5.2.1933. Jyske tid. 8.2.1933. Det frie blad 18.2.1933. Harald Westergaard m.fl. i Nationaløkon. t., 1933 65–84. Wilhelm Keilhau i Statsøkon. t., 1933 1–5. K. G. Fenelon i Economic Journal XLIII 345–47. F. Zeuthen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1933 99–105. E. Rindom i Gads da. mag. 1933 301–09. Bogen om Birck, udg. Axel Nielsen, 1944. H. Winding Pedersen i Danske økonomer, 1976 249–78. Bent Jensen i Hist. t. LXXVIII, I, 1978 53–86. – Papirer i Rigsark. og Kgl. bibl. (bl.a. værkfortegnelse).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Toftegaard, Niels Banke: L.V. Birck i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287041