Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Thalbitzer

Oprindelige forfattere JToftg og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Thalbitzer, Carl Frederik Simony Thalbitzer, 1.2.1876-25.9.1970, nationaløkonom. Født i Helsingør, død i Kbh. (Sions), begravet Helsingør kgd. T. gik i latinskolen i Helsingør indtil forældrene 1891 flyttede til Kbh., og han kom i Frbg. latin- og realskole hvorfra han blev student 1894. Han tog økonomisk statistisk eksamen fra universitetet 1899 og blev herefter ansat i Kbh.s låne- og diskontobank. Han virkede samtidig som statsvidenskabelig manuduktør. Straks efter sin eksamen var han medstifter af Socialøkonomisk samfund og var foreningens første kasserer. Han forsøgte sig også som skønlitterær forfatter og udgav 1900 Slægtens Sidste. 1900–01 var han på studierejse i England og Frankrig. 1902 blev han assistent i Nationalbanken. I sin fritid dyrkede han forskellige interesser som gjorde ham kendt af mange. Han udsendte sin anden roman Den gamle Verden 1902, skrev bl.a. i Nationaløkon. Tidsskr. og holdt foredrag om finansielle forhold. 1903–05 var han formand for Socialøkonomisk samfund, 1906–07 formand for foreningen Frisindet ungdom, 1909–10 for Studentersamfundet. 1911 var han medstifter af Danmarks naturfredningsforening. I Nationalbanken avancerede han til fuldmægtig 1911 og blev knyttet til sekretariatet hvor han ofte havde et nært samarbejde med direktionen. Som banksagkyndig var han medhjælper ved likvidationen af Landbrugsbanken i Roskilde fra 1913. Hans anerkendte dygtighed førte til at han to gange 1913 blev indstillet som nationalbankdirektør. I anden omgang fik han næsten lige så mange stemmer som Marcus Rubin, skønt det var normalt at bankens direktører kom udefra. På denne baggrund tog T. sin afsked 1914.

T. blev derefter knyttet til Politiken der som det første større dagblad ville forsøge at skabe en handelstidende. Året efter forlod T. dog bladet og påbegyndte som udgiver og redaktør at udsende ugebladet Finanstidende. Arbejdet med dette blad, hvor han selv skrev en del af stoffet, blev herefter hans hovedbeskæftigelse til han kom højt op i årene. Under første verdenskrig blev bladet udbredt og anerkendt, og T. blev læremester for flere yngre skrivende økonomer der i perioder var knyttet til bladet. T.s bladvirksomhed gav anledning til talrige rejser hvor han forøgede sine kundskaber om økonomiske og politiske forhold. 1916 deltog han i den neutrale fredskonference i Stockholm. Efter verdenskrigen var han i Tyskland og Finland 1921 for at studere valutaforhold, 1924–25 besøgte han Siam og Ceylon. Som regeringernes gæst var han 1929 i Ungarn og Østrig. 1932 deltog han som indbudt dansk repræsentant i en frihandelskongres i London. 1933 var han i Polen og Tyskland efter officiel indbydelse og var flere gange som æresgæst på messen i Leipzig. Fra 1922 var han associeret medlem af Det internationale handelskammer og fra 1926 af Société Beige d'Etude & Expansion. T.s arbejde med Finanstidende gav ham også kontakt med danske erhvervsledere bl.a. H. N. Andersen og A. P. Møller. Hans ungdoms litterære virksomhed havde grundlagt et venskab med Georg Brandes. Finanstidende udkom også under anden verdenskrig. T. forsøgte at balancere sin kritik i forhold til pressecensuren, men forargede flere gange besættelsesmagten og måtte betale betydelige bøder. T. havde forståelse for de danske politikeres vanskelige stilling og støttede sine unge medarbejdere i deres modstandsarbejde.

Ved siden af sin bladvirksomhed var T. med til at løse konkrete økonomiske spørgsmål som medlem af repræsentantskabet for A/S Investor og medlem af bestyrelsen for A/S Ford motor company 1929–57, og ved selskabets 25-års jubilæum udarbejdede han et festskrift (1944). I forbindelse med den offentlige administration fik T. også en række opgaver. Han var medlem af traktatkommissionen 1919–31, af valutakommissionen 1920–21 og valutakonferencen 1923. 1922 blev han officielt udpeget som medlem af Nationalbankens repræsentantskab, fra 1936–66 var han valgt medlem. Han var direktør i Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1940–54. Hans interesser uden for det faglige område gav ham også forskellige tillidshverv. Han var medlem af hovedstyrelsen for Danmarks naturfredningsforening 1911–59 og af bestyrelsen for Naturfredningsfonden 1946–49. Endvidere var han medlem af bestyrelsen for Dansk studiefond 1913–16, for den Letterstedtske forenings danske afd. 1923–50, for Dansk-ungarsk selskab 1934–38 samt medlem af Dansk arbejdes Kbh.-udvalg fra 1941.

Annonce

Efter 1915 havde T. også ud over Finanstidende en betydelig litterær produktion. Han skrev artikler i danske blade og tidsskrifter og i udenlandske blade. Han var stifter af tidsskriftet le Nord der på engelsk, tysk og fransk informerede om de fem nordiske lande (1938–44). Han var redaktør af Hirschsprungs Handelshaandbog 1932–47. Desuden udsendte han en række bøger: De skandinaviske Banker under Krigen, 1918, Kreditkussen for Husejere i Kjøbenhavn 1797–1922, 1922, Danmarks Nationalformue, 1923. Hans almene interesse for politik fik ham til sammen med A. Boje og K. F. Hammerich at udgive en pjece En dansk Forfatningsændring? hvor det bl.a. foreslås at lade en del af rigsdagens medlemmer bestå af erhvervssagkyndige. Senere skrev han flere jubilæumsskrifter: De danske Provinsbankers Forening 1905–30 (s.m. N. Hertel Wulff). 1930, Fyens Disconto Kasse 1846–1946 (s.m. Svend Larsen), 1951, Aarhuus Privatbank, 1921 og 1946. Endelig udsendte han et par bøger med erindringsbilleder: Da vort århundrede vågnede, 1955, der omhandlede tiden omkring første verdenskrig og Stormfulde tider, 1958, bl.a. om T.s barndom i Helsingør og danske valutaproblemer 1931. T. var en enestående dygtig skribent med omfattende kundskaber om økonomi og politik. Ud fra et liberalistisk grundsynspunkt var han ofte skarpt kritisk over for den igangværende udvikling, men lagde megen vægt på ikke at blive partipolitisk placeret.

Familie

Forældre: tobaksfabrikant Heinrich Albert T. (1835–93) og Elisabeth Johanne Frederikke Simony (1842–1926). Gift 27.9.1910 på Frbg. (b.v.) med Thyra Helena Ahrenberg, født 16.7.1879 i Göteborg, død 4.10.1969 på Frbg., d. af skibsreder Theodor Thorbjørn A. (1837–1908) og Hilda Carolina Ekdahl (1851–1904). – Bror til William T.

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1936.

Ikonografi

Mal. af E. Saltoft. Foto.

Bibliografi

C. T.: Da vort årh. vågnede, 1955 og Stormfulde tider, 1958 (erindr.). Interviews i Berl. aften 17.1.1946 og B.T. 28.1.1956. C. T. i Nationaløkonomisk t. LXXXVII, 1949 225–29 (om Socialøkon. samf.). – Politiken 31.1.1966. Berl. tid. 1.2. s.å. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968 163 176. Finanstid. 2.10.1970. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Toftegaard, Niels Banke: Carl Thalbitzer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298224