Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mærsk Mc-Kinney Møller

Oprindelige forfattere Fode og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Mærsk Mc-Kinney Møller, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, 13.7.1913-16.4.2012, skibsreder. Mærsk Mc-Kinney Møller tog realeksamen 1930 fra Øregård gymnasium i Hellerup og blev efter uddannelse i udlandet knyttet til faderens rederivirksomhed; 1940 blev han medindehaver. Kort efter den tyske besættelse af Danmark blev han sendt til USA for at lede administrationen af den del af firmaets flåde der var uden for tysk rækkevidde. Afdelingen i New York, etableret 1920 som amerikansk firma under navnet Isbrandtsen-Moller Line, Inc., lededes af Hans Isbrandtsen, men pga. uoverensstemmelse mellem denne og Mærsk Mc-Kinney Møller deltes firmaet og Mærsk Mc-Kinney Møller overtog foruden inventar og arkiv ledelsen af den danske del. 1948 kunne Mærsk Mc-Kinney Møller vende hjem til stillingen som juniorchef i A. P. Møller med en betydelig erfaring og et selvstændigt ry i internationale søfartskredse.

Efter faderens død 1965 overtog Mærsk Mc-Kinney Møller ansvaret for rederiet med tilhørende virksomheder. Selv om han hidtil uden tvivl havde stået i skyggen af faderen var det klart at han havde arvet dennes overblik, flid, fantasirigdom og kombinationsevne, men i modsætning til ham skyede sønnen publicity og værnede i stedet om sin person og sit privatliv. Først i efteråret 1980 i forbindelse med de vanskelige forhandlinger med regeringen om oliekoncessionerne blev offentligheden inviteret indenfor til et populært familieinterview. Den for firmaet meget fordelagtige koncession fra 1962, der skal ses på baggrund af mange års resultatløse eftersøgninger, blev 1976 i lyset af den alvorlige forsyningskrise fra 1973 revideret, således at den danske stat fik forkøbsret til gassen, og en hurtigere tilbagelevering af koncessionsområdet blev aftalt. I de følgende år skærpedes betingelserne, forbud mod afbrænding af gassen – og øgede sikkerhedskrav bl.a. af miljøhensyn. 1980 stillede regeringen vidtgående krav til firmaet om statskontrol med ilandføring af olie og gas samt hurtigere tilbagelevering af arealerne. Forhandlingerne førtes under trussel om ekspropriation, men resulterede i foråret 1981 i en overenskomst.

Virksomhedernes stærke vækst i 1950erne og 1960erne er blevet tillagt Mærsk Mc-Kinney Møllers initiativ, således det store tankskibsprogram og opbygningen af Odense stålskibsværfts Lindøafdeling der leverede supertankere ikke blot til firmaets eget behov, men til hele verden. Til værftet opførtes desuden arbejderbyen Munkebo. Hertil kom et engagement i plastic-, maskin- og kemisk industri, et samarbejde med F. Salling, Århus, supermarkedet Føtex og lavprisvarekæden Bilka, samt oprettelsen af luftfartsselskabet Mærsk Air efter overtagelse af Falcks flyvetjeneste. Selv om rederiaktiviteten fortsat er den største enkeltdel, vil olie- og gasudvindingen komme til at spille en stigende rolle. Det danske samfunds største enkeltkontrakt blev sluttet 1979 mellem det statslige olieselskab DONG og Dansk undergrunds consortium om levering af gas i 25 år fra de danske felter i Nordsøen.

Annonce

Mærsk Mc-Kinney Møller var bestyrelsesformand for Dampskibsselskabet af 1912 A/S 1965-2003 og bestyrelsesformand A/S Dampskibsselskabet Svendborg 1965-2003, herefter bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk A/S, en fusion af de to dampskibsselskaber fra 2003. Koncernen er Danmarks største erhvervsvirksomhed. Endvidere var han bestyrelsesformand for Odense Staalskibsværft A/S 1965-2006. Han trak sig tilbage fra den daglige ledelse 1993, og skibsreder Jess Søderberg overtog ledelsen - som den første uden for familiens kreds. Mærsk Mc-Kinney Møller var formand for A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaaal, stiftet 1953, der er hovedaktionær i A.P. Møller - Mærsk, herved havde Mærsk Mc-Kinney Møller afgørende indflydelse på virksomheden. Gennem fonden støttede Mærsk Mc-Kinney Møller en lang række projekter, bl.a. Amaliehaven 1983 som gave til staten og Københavns kommune, restaureringen af Kastellet i København 1989 og 1999, Operaen - Det kgl. teateres operahus, 2004 og et dansk gymnasium i Slesvig by 2008.

I 2000 modtog Mærsk Mc-Kinney Møller Elefantordenen som en af de ganske få borgerlige danskere. Han blev endvidere tildelt Tietgen-prisen 1979. Af det amerikanske handelsministerium modtog han 1991 Peace and Commerce Medal.

Familie

Mærsk Mc-Kinney Møller blev født i København (Sions sogn) og døde i København; begravet på Hellerup kirkegård.

Forældre: skibsreder A.P. Møller (1876-1965) og Chastine Estelle McKinney (1881-1948). Gift 22.5.1940 i Tårbæk k.med Emma Marie Rasmussen, født 8.7.1913 på Frbg., død 21.12.2005, d. af ingeniør, entreprenør, cand.polyt. Niels R. (1869-1937, gift 1. gang med Ane Marie Hansine Hansen, 1867-1908) og Olga Emilie Neergaard (1874-1959).

Udnævnelser

R. 1962. K. 1968. K.1 1980. SK. 1983. R.E. 2000.

Ikonografi

Mal. af Bryan Organ, 1978 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl.tid. 18.1.1981. – NB 13.3.1970. Victor Andersen m.fl. i Weekendavisen 19.12.1980. Politiken 21.12., 26.12. og 28.12.1980. Jan Cortzen: Myten Møller : han gør Danmark rigere : Mærsk Mc-Kinney-Møller, 1993. Thomas Larsen og Finn Mortensen: Mærsk Mc-Kinney Møller : et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand, 2008. Søren Ellemose: Hr Møller : årets gang i A.P. Møller-Mærsk, 2008. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Fode, Merete Harding: Mærsk Mc-Kinney Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294669