Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

D. Torm

Oprindelig forfatter JVest
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

D. Torm, Ditlev Emanuel Torm, 24.4.1836-22.11.1907, skibsreder. Født i Ålborg, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). Som 14 års dreng gik T. til søs og tog 1853 styrmandseksamen. Derefter gik han på langfart med engelske, tyske og amerikanske fartøjer og tog under et ophold i Hongkong 1862 engelsk skibsførereksamen. Hans gode uddannelse, omfattende sprogkundskaber og ubetingede dygtighed gjorde ham velegnet til at føre skib i de østasiatiske farvande, og herude blev han med en kortere afbrydelse i de følgende ti år. Efter hjemkomsten til Danmark virkede han en tid som skibsfører i Dampskibsselskabet København, men en uretfærdig behandling fra hans reders side i anledning af S.S. Fyns havari medførte at han 1879 gik i land og begyndte egen rederivirksomhed i beskeden målestok. Først dannedes Dampskibsselskabet Bornholm med en damper på ca. 1000 t dw, og hertil føjedes senere anden rederivirksomhed for nogle mindre dampskibe. 1889 startede T. endelig Dampskibsselskabet Torm med en aktiekapital på 212 000 kr., og selskabets Tørste damper S.S. Alice fik kaptajn Chr. Schmiegelow – den senere direktør i Det østasisatiske Kompagni – til fører. Siden anskaffedes flere både til dette selskab, og med den store dygtighed og omhu hvormed T. røgtede sit hverv – og altid satte selskabets interesser over sine egne – lykkedes det ham at opbygge et særdeles velkonsolideret tramprederi samtidig med at aktionærerne fik et godt udbytte. Uagtet han som skibsfører havde været vidt omkring i verden foretrak hin som reder udelukkende at beskæftige sig med Nord- og Østersøfarten, og man tillagde ham vendingen "Riga-Ghent-Burntisland-Kiel, det ved man, hvad er".

Selv om der således ikke hos T. fandtes det præg af storslået foregangsånd som mærkedes inden for flere andre danske dampskibsselskaber indtog han alligevel en særdeles fremskudt stilling inden for skibsfarterhvervet i sin samtid, først og fremmest som formand for Fællesrepræsentationen for dansk skibsfart 1900–07 og dernæst som formand for den permanente voldgiftskommission der udfoldede en betydningsfuld virksomhed i bjærgningssager. Til bestridelse af disse hverv medbragte T. en dyb indsigt i skibsfartens administrative forhold, et udstrakt personalkendskab og en levende interesse for alt hvad der berørte skibsfart serhvervet, og i ganske særlig grad lå sømandens og skibsofficerens uddannelse ham på hjerte. Også som medlem af sø- og handelsretten udførte han et betydningsfuldt arbejde for sin stand. I sin egen bedrift havde han en uvurderlig støtte i sin hustru som ikke blot i sine unge år fulgte sin mand på hans lange rejser i Østen, men senere i mange år tog del i rederiets regnskabsføring og var sin mand en dygtig medarbejder i kampen for at drive rederiet op.

Familie

Forældre: købmand i Ålborg, senere skibsmægler i Randers Ulrich Frederik T. (1801–66) og Severine Birgitte Friis (1803–81). Gift 28.3.1868 i Flensborg med Elise Helene Mathilde Zoéga, født 30.1.1846 på Holckenhavn, 16.3.1918 i Kbh., d. af forpagter Christoffer Frederik Z. (1812–88) og Charlotte Cathrine Johanne Lundt (1817–99). – Far til Frederik T.

Annonce

Udnævnelser

R. 1902.

Ikonografi

l'osthumt mal. af Aksel Johansen. Foto.

Bibliografi

Dansk sefartstid. XIII, 1906 175f og XIV, 1907 191f. Børsen 14 1.1964. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Vestberg: D. Torm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298488