Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.P. Møller

Oprindelige forfattere Fode og JVest

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.P. Møller, Arnold Peter Møller, 2.10.1876-12.6.1965, skibsreder. Efter endt skolegang kom A.P. Møller i lære hos en købmand i Sorø, men søgte tidligt videreuddannelse i befragtningsforretninger i udlandet, og han gjorde sig snart bemærket som en usædvanlig dygtig shippingmand. Omkring 1904 tilbød generalkonsul Johan Hansen ham stillingen som leder af befragtningsafdelingen i det efter den tids forhold store C.K.Hansenske rederifirma, et tilbud som A.P. Møller omgående accepterede. Her arbejdede han til udgangen af 1912 og fik lejlighed til at erhverve sig en omfattende og dyb indsigt i skibsfartserhvervets vilkår og de forskellige fragtmarkeders særlige forhold, og ikke mindst var det middelhavsbefragtningen og de oversøiske markeder der havde hans særlige interesse. Ved siden af denne omfattende virksomhed fik han dog også mulighed for at begynde opbygningen af en selvstændig virksomhed ved dannelsen af et rederiselskab i Svendborg 1905. I dette selskab stod formelt hans far som korresponderende reder, men den faktisk ledende var A.P. Møller, selv om han i en årrække kun beklædte posten som kommitteret i nævnte selskab der havde sit hjemsted i Svendborg med en aktiekapital der ved starten udgjorde 150.000 kr., og som begyndte sin virksomhed med én damper.

A.P. Møller viste fra første færd en usædvanlig evne til at oparbejde en lønnende virksomhed, og selskabets ene skib blev efterhånden forøget med flere. I sommeren 1912 dannede A.P. Møller et nyt selskab hvor han selv stod som korresponderende reder, nemlig Dampskibsselskabet af 1912 der begyndte sin virksomhed med to dampere på tilsammen 4400 t.dw. og en aktiekapital på 50.000 kr., og da det første regnskabsår afsluttedes pr. ultimo 1912 havde dette selskab tjent så mange penge at det endog kunne give sine aktionærer et udbytte på 105 pct. Med udgangen af 1912 trådte A.P. Møller ud af den C.K. Hansenske virksomhed for at hellige sig sin egen rederivirksomhed under navnet A.P. Møller som han i kraft af sin mægtige arbejdsevne, fremragende indsigt og store finansielle evner førte frem til at være en afgørende faktor inden for dansk skibsfart. Endnu ved udgangen af 1914 rådede A.P. Møllers rederi ikke over nogen større tonnage, idet Dampskibsselskabet Svendborg – der på dette tidspunkt havde en aktiekapital på 460.000 kr. – havde fem dampere på tilsammen 14.300 t.dw., og Dampskibsselskabet af 1912 med en aktiekapital på 400.000 kr. rådede samtidig over en flåde på seks dampere på tilsammen 17.000 t.dw.

Verdenskrigens år gav naturligvis de af A.P. Møller ledede rederier ligesom alle andre neutrale landes rederier meget store indtægter, men der var kun ringe mulighed for at forøge flåden, samtidig med at krigsforlis gjorde indhug i bestanden, og ved udgangen af 1918 rådede de her nævnte selskaber tilsammen kun over en lidt mindre tonnage end fire år forud. De følgende år bragte imidlertid en afgørende forandring heri, og ved udgangen af 1926 var stillingen fx den at Dampskibsselskabet Svendborg – hvis aktiekapital i mellemtiden var udvidet til 2.760.000 kr. – rådede over en flåde på fjorten skibe med 47.000 t.dw., og Dampskibsselskabet af 1912 – hvis aktiekapital på det tidspunkt var fire mill. kr. – over en flåde på seksten skibe med 56 600 t.dw. Med denne flåde drev A.P. Møller dels Nord-, Østersø- og Middelhavsfart, dels oversøisk fart af forskellig art, men hans forståelse af at dansk skibsfart i årene efter krigen var kommet op på et omkostningsniveau som i stedse voksende grad vanskeliggjorde opretholdelsen af konkurrencemulighederne på Nord-Østersømarkedet med de nye Østersøstaters stadig voksende tonnage som arbejdede på et væsentligt lavere omkostningsniveau blev i høj grad bestemmende for at hans stærke initiativ søgte ud ad nye veje til gavn for dansk skibsfart.

Annonce

Med sine to i finansiel henseende stærkt konsoliderede selskaber som basis opbyggede han fra 1928 og i årene siden hen et partrederi med nævnte selskaber som eneinteressenter der på to felter tilførte dansk skibsfart noget fuldkommen nyt idet hans partrederi ikke blot blev Danmark første, men også hidtil eneste egentlige tankrederi, ligesom han lidt senere successivt opbyggede et efterhånden meget anseligt linierederi – under navnet Maersk Line – baseret på rutefart fra New York og andre østamerikanske havne via Panamakanalen, Los Angeles til japanske, kinesiske og filippinske havne og vice versa. Tankrederiet, som begyndte med fem motorskibe 1928 på tilsammen 57.200 t.dw., var 1938 vokset op til at omfatte ti motorskibe med ca. 121.000 t.dw., og ruterederiet, der 1930 fik sit første eget hurtiggående skib, nemlig M.S. Gertrude Mærsk på 8665 t.dw., rådede ved udgangen af 1938 over syv hurtiggående motorskibe med ca. 61.000 t.dw. – 1940 blev A.P. Møllers søn Mærsk Mc-Kinney Møller medindehaver af virksomhederne og kort tid efter sendt til USA for at varetage selskabets interesser under krigen. A.P. Møller koncernens genopbygning af flåden efter krigen var uden sidestykke. Alene i 1950 blev flåden forøget med ti skibe og rederiets linienet blev udbygget ligesom der blev lagt stigende vægt på udbygningen af tankskibstonnagen. Tankskibene blev beskæftiget i tidsbefragtning hos de store olieselskaber, mens hovedparten af tørlastskibene blev placeret i forskellig liniefart med henblik på den bedste risikospredning. I 1960 bestod rederiernes tonnage af ca. 80 skibe på næsten 3/4 mill. brt og var dermed et af verdens største private rederier.

I modsætning til mange af samtidens storrederier kom A.P. Møllers virksomhed tidligt til at omfatte andet end skibsfart. Allerede i 1918 havde A.P. Møller stiftet Odense Stålskibsværft og drev det som privat firma til det 1944 blev omdannet til aktieselskab. Sidst i 1950erne oprettede M. en ny afdeling på Lindø hvor der var plads til bygning af supertankere, og værftet kunne herefter konkurrere med de japanske skibsværfter. I begyndelsen af 1950erne tog A.P. Møller initiativ til det store olieraffinaderi ved Prøvestenen i København, Pyrolyseværket hvorfra København skulle forsynes med gas. Raffinaderiet dannede yderligere grundlag for en kemisk industri. I 1960 etableredes her også en plasticfabrik der som landets første leverede råvarer til plasticindustrien.

Inden for de danske rederes organisationsliv udførte A.P. Møller gennem mange år et stort og påskønnelsesværdigt arbejde og var på mangfoldige områder med til at sætte sit præg på de trufne afgørelser. Han var stærkt interesseret i søfolks uddannelse og medlem af bestyrelsesrådet for statsskoleskibet Danmark samt af Dansk dampskibsrederiforenings stående udvalg for uddannelsen af skibsofficerer. Han var formand for samme forenings stående assuranceudvalg, og han repræsenterede adskillige gange de danske redere ved interskandinaviske og internationale kongresser hvor hans udtalelser altid blev påhørt med stor interesse. 1928 blev han opfordret til at overtage posten som formand i Den danske Landmandsbanks bankråd, en stilling han beklædte til 1952, og han var ved sit ansete navn banken til megen nytte i de vanskelige år der fulgte efter bankens rekonstruktion.

A.P. Møller var igennem hele livet levende optaget af tidens og dagens samfundsproblemer, og talrige gange for han impulsivt ud i debatten. Han kæmpede for handelens og skibsfartens frihed, men også de nordiske problemer – og især de sønderjyske – lå ham stærkt på sinde. Direkte og gennem de af ham oprettede fonds ydede A.P. Møller en betydelig økonomisk støtte til den grænsebevægelse der blev organiseret af Sydslesvigsk udvalg af 5. maj 1945, og han ydede store økonomiske bidrag til den kulturelle indsats for danskheden i grænseegnene.
Den vitalitet der prægede A.P. Møllers virksomheder kastede et vist skær over hans mange indlæg omkring den indenrigspolitiske debats hovedproblemer. Sidst i 1930erne var han en heftig kritiker af den førte forsvarspolitik, og han foreslog offentlig afstemning om dette spørgsmål. Han kritiserede sociallovgivningen der "havde sat fidusmageri i system og gjort understøttelse til en udbredt levevej". I efteråret 1940 sluttede han også op omkring den såkaldte Højgaard-kreds der i november 1940 anmodede kongen om at afskedige ministeriet Stauning og udnævne et ministerium under prins Axel. Efter krigen var denne kreds genstand for en dybtgående undersøgelse der til slut viste at gruppen ikke ønskede at fremkalde et statskup, men snarere var præget og drevet frem af politisk naivitet. Denne karakteristik var vel nok dækkende for mange af A.P. Møllers indlæg i den offentlige politiske debat. Han var en levende personlighed der ikke kunne lade være med – eller måske endog følte sig forpligtet til – at kommentere tidens spørgsmål, men lejlighedsvis kunne hans udtalelser ligefrem være en politisk belastning.

A.P. Møller interesserede sig aldrig for offentlige hverv. Det var ikke magtbegær eller penge der drev ham. Det var snarere Danmarks fremgang der var drivkraften. Det var også baggrunden for hans sidste store initiativ: engagement i olieeftersøgning i Danmark og oliekoncessionen fra 8.7.1962. Selv om A.P. Møller igennem hele livet havde udvist en fremragende forudseenhed var hans beslutning om at gå ind i olieeftersøgning angiveligt for at undgå tyske borekoncessioner i den danske undergrund.

1953 oprettede A.P. Møller et fond til almene formål – A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål. Fonden var i A.P. Møllers testamente tillagt meget betydelige aktiver, herunder aktier i D/S Svendborg og D/S af 1912. Ved denne disposition sikrede han at selskaberne fremover ville forblive på dansk hånd. Fondens formål var – og er – støtte af almenvelgørende karakter, dels at støtte særlige nationale og videnskabelige formål samt fremme dansk søfart og industri.

Familie

A.P. Møller blev født i Store Magleby, døde i København og ligger begravet på Hellerup kirkegård.
Forældre: skibsfører Peter Mærsk Møller (1836-1927) og Anne Hans Jeppesens (1842-1922). Gift 1. gang med Chastine Estelle Roberta McKinney, født 13.9.1881 i USA, død 18.9.1948 i Hellerup. Gift 2. gang med Pernille Ulrikke Amalie Petterøe, født Nielsen, født 9.10.1886 i Brønnøi i Norge, død 6.11.1972 i København. Far til Mærsk Mc-Kinney Møller.

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1929. S.K. 1951.

Ikonografi

Tegn. af Johs. Glob, 1950 (Fr.borg). Mal. af A. Tørsleff, 1952 (sst.). Buste af Knud Nellemose, 1967. Foto.

Bibliografi

Politiken 30.9.1951. Børsen 2.10. s.å. Berl.tid. 2.10.1956. Jørgen D. Simonsen sst. 2.10.1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Fode, Jens Vestberg: A.P. Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294670