Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William Sørensen

Oprindelig forfatter SLT
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

William Sørensen, William Emil Sørensen, 9.4.1848-29.6.1916, zoolog. Født i Hyllested ved Grenå, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). S. blev 1860 ved faderens forflyttelse optaget i Fr.borg lærde skole hvorfra han dimitteredes 1866. Efter at have taget forberedelseseksamen for medicinere studerede han zoologi hos J. Th. Reinhardt og J. C. Schiødte, men fulgte også forelæsninger i den menneskelige fysiologi og anatomi samt fysik, hvilket satte sig spor i hans senere virke; han var den eneste zoolog før Aug. Krogh der kunne anvende fysiologi og fysik som forklaring på dyrenes livsytringer. 1873 tog han magisterkonferens i zoologi. Han var allerede da begyndt at arbejde med spindeldyrene (edderkopper, mejere osv.) og publicerede samme år sit første arbejde Bidrag til Phalangidernes Morfologi og Systematik i Naturhistorisk Tidsskrift. Han ernærede sig ved at give "informationer" i Kbh.s skolevæsen og var en fremragende og inspirerende lærer; men en fast ansættelse, endsige en videnskabelig stilling fik han aldrig hvorfor han livet igennem yndede at kalde sig timelærer. Han blev dog efterhånden lærer ved Statens lærerhøjskole, medlem afkommissionen for præliminæreksamen og af censorkommissionen til lærer- og lærerindeeksamen m.m. – 1876 fik han fra en privatmand tilbud om at ledsage ham på et langt søtogt, men det blev en skuffelse og han forlod skibet i Buenos Aires og havnede hos to svenske ingeniører der havde en forretning med tømmerhugst ved Riacho del Oros udløb i Rio Paraguay. De gav S. ophold og arbejdsmuligheder i halvandet år. Foruden at han derved lærte nytten af at gøre iagttagelser uden litterær stotte blev hans indtryk af denne natur (beskrevet i Fra et sydamerikansk Obraje, 1883) grundlæggende for hans videnskab livet igennem.

1881 fik S. ansættelse som inspektør ved Zoologisk have, men fandt hurtigt forholdene utålelige. Under sit ophold i Argentina iagttog S. at mange fisk kunne afgive lyd, og ved anatomiske undersøgelser på stedet fandt han frem til svømmeblærens og de Weberske knoglers funktion ved lydfrembringelsen. En monografisk fremstilling fulgte i disputatsen fra 1884 Om Lydorganer hos Fiske. En physiologisk og comparativ-anatomisk Undersøgelse. Først 90 år senere er disse undersøgelser, uden kendskab til den danske afhandling, taget op igen i Amazonas. 1890 og 1895 udkom endnu et par større afhandlinger, Om Forbeninger i Svømmeblæren samt de saakaldte Weberske Knoglers Morfologi i Videnskabernes Selskabs Skrifter og The function of the Weberian ossicles i Journal of Anatomy and Physiology. Men sin største videnskabelige indsats kom S. til at yde på det andet af de felter som opholdet i Sydamerika gav ham stof til, nemlig mejernes, og i det hele taget spindlernes (arachnidornes) systematik og morfologi. I Naturhistorisk Tidsskrift 1879 publicerede han en tilbundsgäende undersøgelse af anatomien hos de overvejende tropiske gonyleptider (Laniatores), den ene af de tre underordener af mejerne, Om Bygningen af Gonyleptiderne, en Type af Arachnidernes Classe og 1884 sst. en systematisk oversigt over dem, Opiliones Laniatores Musei Hauniensis, vistnok det sidste danske zoologiske arbejde skrevet udelukkende på latin. 1895, 1896 og 1902 fulgte endnu nogle afhandlinger om Laniatores, og et grundlag for en monografi lå ufuldendt ved hans død (udg. af Kai L. Henriksen 1931–32 i Videnskabernes Selskabs Skrifter, Oescriptiones Laniatorum hvor dog kun beskrivelserne er på latin). 1884 drøfter S. den af Stecker beskrevne slægt Gibbocellums tilhørsforhold til mejerne, men 1906 har en skarpsindig analyse bragt ham til den erkendelse at dyret er en konstruktion, Un animal fabuleux des temps modernes i Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. En Fortegnelse over Danmarks, Færøernes og Islands Edderkopper havde S. arbejdet på i mange år; den udkom 1904 i Entomologiske Meddelelser med tilføjelsen med Undtagelse af Theridierne, idet Fr. Meinert 1899 uden motivering nægtede S. adgang til museets samlinger og til sine tidligere optegnelser. Også om de grønlandske edderkopper skrev han (1898), og han efterlod ved sin død den umådelig vigtige påvisning af leddelingen i edderkoppernes bagkrop, Sur la morphologie de l'abdomen des araignées; den blev udgivet 1916 af Aug. Krogh som kalder S. "min lærer i videnskabelig metode". Om de øvrige spindlere har S. i 1914 skrevet om solifugernes anatomi og morfologi og desuden sammen med H. J. Hansen de tre vigtige monografier The Order Palpigradi, 1897, The Tartarides, a Tribe of the Order Pedipalpi, 1905, begge udgivet i Sverige, og først og fremmest den store On two Orders of Arachnida: Opiliones, especially the Suborder Cyphophthalmi, and Ricinulei, udgivet i Cambridge 1904. Ikke mindst disse sidste arbejder danner grundlaget for al senere tids forståelse af slægtskabsforholdene inden for spindlerne. Det er derfor interessant at vide, at S. ligesom Hansen var en decideret modstander af Darwins nedstamningslære, "Darwins metaphysiske Doctrin" kalder han den, og han håner opstillingen af stamtræer; ikke desto mindre har hans betragtninger om slægtskabsforhold gyldighed den dag i dag. Beror S.s internationale berømmelse således på hans videnskabelige indsats er han i Danmark mere kendt for sine ikke få polemiske skrifter. De er ganske vist en udløber af Schiødte-Steenstrup striden, men de er båret af hans had til alt uægte og til overfladisk autoritetstro og et ønske om altid at få sandheden frem og den rette indsats påskønnet, således i hans forsvar for rektor Carl Berg (Fr.borg Amtstid. 3.-5.11.1897) og for J. J. A. Worsaae. "Jeg har aldrig haft noget praktisk formål i første række for øje (uden at forhindre Boas i at blive professor)" skriver han i et brev 1910 til J. Byskov; om J. E. V. Boas' videnskabelige hæderlighed nærede han stor tvivl. Den kom til orde i hans skrift fra 1895 Om Spiraclerne hos Insecterne i Almindelighed og hos Scarabæerne i Særdeleshed der også indeholder en skelsættende forklaring på funktionen af insekternes åndehuller, og ikke mindst i fra"De kompetente Autoriteters bedste Skjøn" fra 1897. Mod den ukritiske beundring af Jap. Steenstrup reagerede han i Hvem er Opdager af Stenalderens Affaldsdynger ("Kjøkkenmøddinger")? fra 1898 og mod et, vist ikke ganske med urette, formodet klikevæsen inden for universitetet (dets "koloninervesystem' med et udtryk fra korallernes naturhistorie) i den, i dansk zoologi enestående, 500 sider store kritiske bog Fromme Sjæles gode Gjerninger fra 1907. Hans kampskrifter er præget af viden og belæsthed parret med vittig ironi og lune og en sikker sprogfornemmelse; og selvom han måske undertiden tillagde sine modstandere slettere motiver end de havde, var hans argumenter altid uigendrivelige. Man har med urette beklaget, at polemikken tog tiden fra hans videnskabelige arbejder, men de litterære studier var vel hans adspredelse som hos andre tennis eller musiceren. S. er en af de ejendommeligste og betydeligste skikkelser inden for dansk zoologi, sandhedskærlig, varmtfølende, fri for personligt nag, skarp i sin tankegang som i sit lune, en ypperlig lærer. En stele på hans grav bærer et citat fra et af hans skrifter: I sidste Instans afhænger alt af Karakteren. – Medlem af Videnskabernes selskab 1891.

Familie

Forældre: sognepræst i Hyllested, senere i Esbønderup og Nødebo Søren Møller S. (1799–1867) og Jutta Caroline Cecilie Hasselriis (1806–82). Gift 29.3.1890 i Grenå med Kirsten Andersson, født 29.4.1861 i Virring, Fruering sg., død 2.7.1932 i Kbh., d. af husmand Åke (Ukke) A. (1834–1906, gift 2. gang 1883 med Abelone Kirstine Sørensen, 1855–96) og Gundine Jørgensen (1836–82).

Annonce

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. 1897 af møde i Vidensk. selskab (Vidensk. selskab) og på forarbejde dertil (Hirschsprung). Buste af Rik. Magnussen, 1918 (zool. lab., Kbh.s univ.; på graven). Foto.

Bibliografi

Bibliografi. Sv. Dahl: Bibliotheca zoologica Danica, 191039–41.

Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1885 167–69.

Lit. C. C. A. Gosch: J. C. Schiødte III, 1905 178f. Ekstrabl. 5.12.1911. Politiken 1.7.1916. C. With i Vort land s.d. Aug. Krogh i Berl. tid. 4.7. s.å. P. E. Muller i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1916, 1917 101–03. Alb. Jensen i Flora og fauna XVIII, 1916 113–16. Aug. Krogh i Naturens verden II, 1918 519–23. S. L. Tuxen sst. XXX, 1946 143–59. Kai L. Henriksen: Oversigt over da. entomologis hist., 1921–37 = Entomologiske medd. XV 489–94 (heri bibliografi). Viggo Sørensen i Danske hjem ved århundredskiftet II, red. Povl Bagge, 1949 173–91. Torben Wolff i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979. Papireri Kgl. bibi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
S. L. Tuxen: William Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298149