Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

R.S. Bergh

Oprindelig forfatter Stamm
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

R.S. Bergh, Rudolph Sophus Bergh, 22.9.1859-8.12.1924, zoolog, komponist. Født i Kbh. (Garn.), død i Davos, Schweiz, urne på Gentofte kgd. B., i hvis velhavende og velordnede barndomshjem interessen for videnskab og kunst, navnlig musik, altid havde været fremtrædende blev student 1876 fra Metropolitanskolen og kunne derefter, økonomisk uafhængig som han var, dyrke sin yndlingsinteresse zoologien; 1882 tog han magisterkonferens og studerede derefter de følgende år dels i Würzburg dels på den zoologiske station i Villefranche sur Mer. Det første sted udførte han bl.a. den undersøgelse over hesteiglens udvikling som efter hans hjemkomst 1885 skaffede ham doktorgraden. I nogle år virkede han dernæst som privatdocent ved universitetet hvorpå han 1889 ansattes som midlertidig docent i histologi og embryologi; i denne stilling virkede han til 1903. Inden for dette åremål falder utvivlsomt hans lykkeligste år; han gik da med liv og lyst op i sin gerning, skrev sine to universitetslærebøger og udgav et betydeligt antal videnskabelige arbejder. Henimod århundredskiftet indtræder imidlertid et mærkeligt omslag idet det fra moderens slægt arvede musikalske anlæg gjorde sig stadig stærkere gældende. Følgen heraf blev en sindets splittelse og uro som, yderligere forstærket ved sorger i det private liv, til tider gjorde ham ganske uarbejdsdygtig. Forgæves søgte han at falde til ro, navnlig ved længere ophold i Napoli på den zoologiske station hvis forstander, professor A. Dohrn, var hans gode ven; det blev ham kun mere og mere klart at han måtte træffe et afgørende valg, og 1903 opgav han da til sin faders store misfornøjelse fuldstændig videnskaben for fremtidig udelukkende at hellige sig musikken. Samtidig tog han ophold i Tyskland, først i Berlin og senere i nærheden af Bonn; efter krigen vendte han dog hjem og havde den glæde ikke blot at opnå en lærerstilling ved musikkonservatoriet, men også 1922 at blive optaget i dettes direktion. Hans virken her blev dog kun kortvarig; en tuberkuløs lidelse berøvede ham først den ene fod og ramte derefter den ene arm, og under et kurophold i Schweiz døde han af lungebetændelse. – Som universitetslærer høstede B. megen anerkendelse; han var en begejstret talsmand for det nye, for mikroskopien, for udviklingslæren og for laboratoriearbejdet, og hans lærebøger Forelæsninger over den almindelige Udviklingshistorie, 1887 og Forelæsninger over den dyriske Celle, 1892 der begge også foreligger på tysk er velskrevne og vidner om hans sunde, kritiske sans.

De rent videnskabelige arbejder er gennemgåen-de af mindre omfang, men fængsler altid ved et vist originalt præg; betydeligst blandt dem er disputatsen Metamorphosen hos Aulostoma gulo, 1885 samt undersøgelsen over hundeiglens udvikling; endvidere forskellige arbejder over ormenes og krebsdyrenes udvikling, over blodkarrenes bygning hos de hvirvelløse dyr samt over cilioflagellater eller peridineer. – Inden for musikken var B. elev i teori af Orla Rosenhoff og i instrumentation af Eyken i Berlin. Han var stærkt påvirket af Brahms, han har skrevet en mængde sange, forskellig kammermusik og et par større korværker, bl.a. det i Tyskland kendte Requiem für Werther; det er næsten altsammen af meget alvorlig karakter og vidner samtidig om hans høje musikalske kultur der gjorde ham til en fortræffelig lærer på konservatoriet og også har sat sig et minde i hans værker Musiken i det nittende Aarhundrede, 1919 og Musikens Historie indtil Beethoven, udg. efter hans død 1926. I en lang række artikler, mest i "Tilskueren", ofte af skarp polemisk karakter, udtalte han sig fordømmende om forskellige nyere komponister og om moderne musikforhold i det hele taget. -Medlem af Videnskabernes selskab 1898.

Familie

Forældre: professor Rudolph B. (1824–1909) og Ane E. F. Simonsen (1834–1919). Gift 1. gang 28.12.1883 i Kbh. (Holmens) med Emma Rosalie Brandes, født 14.4.1843 i Kbh. (Mos.), død 3.7.1891 i Graz, d. af pennefabrikant Jacob B. (1799–1845) og Rebekka Bendix (1807–61). Gift 2. gang senest 1895 med Elisabeth Henriette Johanna Gyssling, født 27.9.1855 i Aschaffenburg, Bayern, død 26.4.1897 i Kbh., d. af jernbaneingeniør, senere regeringsdirektør Franz G. (1823–94) og Hedwig Helene Marie Cramer. Gift 3. gang 20.12.1898 i Kbh. (b.v.) med senere maler Asta Heymann, født 6.7.1872 i Kbh. (Mos.), død 9.6.1951 i Tibirkelunde, d. af grosserer Philip W. H. (1837–93) og Hanne E. Adler (1839–1917). Ægteskabet opløst; hun gift 2. gang 1911 med museumsdirektør Mario Krohn (1881–1922). Gift 4. gang 18.7.1908 i Tyskland med koncertsanger Emilie Henriette Franzisca (Fränzi) Tiecke, født 6.11.1877 i Berlin, død 30.8.1956 i Skovshoved, d. af købmand Wilhelm August Rudolph T. og Luise Elise Emma Gehrke.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Viggo Johansen, 1903. Tegn. af P. S. Krøyer. Foto.

Bibliografi

Univ. progr. nov. 1885 178f. Mit hjem, 1913 20–22. Johs. Jørgensen: Den røde stjerne, 1916 142–46. J. E. V. Boas i Vidensk. selsk.s oversigt 1925 77–85. R. H. Stamm i Vidensk. medd. fra dansk naturhist. foren. LXXX, 1925. P. Bovien i Naturhist. tid. IV, 1940 30–32.

Referér til denne tekst ved at skrive:
R. H. Stamm: R.S. Bergh i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286816