Magnus Degerbøl, Magnus Anton Degerbøl, 8.7.1895-14.4.1977, zoolog. Født i Sjørring, Thisted amt, død på Hillerød sygehus, begravet på Lyngby parkkgd. D. voksede op på landet og fik tidligt interesse for naturen. Han blev student fra Kolding 1913, tog skoleembedseksamen 1922 med zoologi som hovedfag og var allerede forinden blevet ansat som honorarlønnet assistent ved Zoologisk museums hvirveldyrafdeling. 1924 blev han amanuensis for pattedyrsamlingerne efter Herluf Winge, 1943 bestyrer af hvirveldyrafdelingen og 1956 ekstraordinær professor og bestyrer af kvartærzoologisk laboratorium ved museet. 1935-67 var han censor i anatomi og zoologi ved universitetet og i godt en snes år ved lærer- og faglærereksamen; han underviste mange år på Østersøgades gymnasium og 1934-62 på Statens lærerhøjskole.

Han var medstifter af Foreningen til beskyttelse af videnskabeligt arbejde 1943 og senere dens formand, s.å. initiativtager til stiftelse af Societas Arctica Scandinavica og længe redaktør af dets tidsskrift Acta Arctica samt i 13 år redaktør af Naturhistorisk forenings tidsskrift og i fem år foreningens formand. Som museumsmand var D. fra 1935 den drivende kraft i en vis modernisering med panoramaer i museet i Krystalgade, bl. a. den østafrikanske savannegruppe som han selv var med til at fremskaffe på Dansk Centralafrika-ekspedition i 1947. Tidligere deltog han i Scoresbysund-komiteens 2. Østgrønlandeksp. 1932, var med "Galathea" under ekspeditionens besøg ved New Zealand 1952 og berejste Andesbjergene 1954.

D.s vigtigste videnskabelige produktion falder inden for studiet af den danske pattedyrfauna fra sidste istid til i dag. Efter Japetus Steenstrups pionerindsats og Herluf Winges fastlæggelse af hovedlinierne stod det til D. at tage enkeltemner op til grundig behandling. I disputatsen, Danmarks Pattedyr i Fortiden i Sammenligning med recente Former, 1933, der behandler rovdyrene, anslår han det tema han fastholder siden: på basis af en mængde meget omhyggelige målinger at sammenligne det specielt i Danmark meget rige og velbevarede, mosefundne knoglemateriale med nutidens. Herved mente D. at kunne belyse evolutionsprocesser, en på det daværende tidspunkt rigtig tanke. Senere fulgte (sammen med vekslende pollenanalytikere) monografier over enkelte arter og deres indvandringshistorie, først The Bison, 1945 der til forskel fra nutidens skovbison viste sig at være et steppedyr, derpå Den europæiske sumpskildpadde 1951, s.m. Harald Krog, The Reindeer, 1959 og The Urus and Neolithic Domesticated Cattle, 1970, som bl. a. viser at uroksen velsagtens er udryddet af mennesket. I to afhandlinger fra 1927 og -61 påviser D. de ældste fund af hund der er 8-9000 år gamle, og at der forud herfor må være gået en domesticering af ukendt længde. Ved siden af disse mange banebrydende arbejder har D. bestemt knoglemateriale fra en lang række bopladser (især Langø, Bundsø, Dyrholmen og Åmosen), men bortset fra den opsigtsvækkende påvisning af at stenalderdanskeren på Dyrholmen var kannibal forblev D. zoologen der sjældent kom ind på kulturhistoriske emner. Udover den danske fauna har han især beskæftiget sig med den grønlandske, dels knoglefund fra mange eskimobopladser og nordbotomter med oplysninger om nordboens tilpasninger til det stedlige miljø, dels nutidens pattedyr- og fuglefaunaer og deres zoogeografi, specielt moskusoksens og rensdyrets indvandringsveje. Endelig har han påvist en forbavsende hurtig racedannelse hos de til Færøerne indførte husmus og nordharer (på henh. ca. 500 og 100 år). Til den videnskabelige produktion slutter sig en omfattende populærvidenskabelig. Foruden mange mindre tidsskriftartikler skrev han hovedparten af Danmarks Pattedyr, 1935, Mellem sorte dinkaer og hvide næsehorn, 1949 og Fra abe til menneske, 1954.

Både den skriftlige og mundtlige fremstillingsform var klar og levende, og forelæsningerne krydredes tit med forevisning af de senest indkomne knoglefund. I folkeskolen var han kendt og værdsat af en hel generation af naturfagslærere. D. havde en smittende vitalitet og et iltert temperament der kunne slå over i en vis brøsig facon. Som forsker har han bl. a. med sine måledata ydet grundlæggende bidrag inden for kvartærzoologien og givet den en ny og for sin tid perspektivrig drejning. - Medlem af Vidensk.s selsk. 1948 og æresmedlem af American Society of Mammologists 1962.

Familie

Forældre: mejeribestyrer, senere gårdejer Jens Hansen Jensen (1862-1946) og Mette Sørensen (1863-1939). Navneforandring 5.4.1919. Gift 1.7.1924 i Lyngby, Kbh.s amt med Ellen Marie Karberg Jürgensen, født 3.1.1896 på Hjortspring, Svenstrup sg., Als, d. af proprietær Christian Karberg J. (1861-1917) og Anne Marie Olsen (1868-1961).

Udnævnelser

R. 1950. R.1 1960.

Ikonografi

Foto (Zool.mus.).

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1934 156f. Kbh.s univ.s årbog 1936-37. - Aksel H. Nellemann: Kolding studenter 1885-1934, 1957. Tove Hatting i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. CXL, 1977 157-64 (m. bibliografi). Samme i Kbh.s univ. årbog 1976-77, 1978. Samme i Journal of mammology, Baltimore 1977. Bent Christensen i Det kgl. da. vidensk. selsk.s oversigt 1977 118-32 (m. bibliografi). -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig