• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K. Stephensen

Oprindelig forfatter Wolff
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

K. Stephensen, Knud Hensch Stephensen, 29.11.1882-13.3.1947, zoolog. Født i Kbh. (Matth.), død i Gentofte, begravet på Hellerup kgd. S. blev student fra Borgerdydskolen 1901 og cand.mag. 1907. I de følgende syv år underviste han på sin gamle skole, og 1910 blev han knyttet til Zoologisk museum hvor han 1914 blev ansat som museumsassistent for krebsdyr efter H. J. Hansen. Han blev amanuensis 1919, blev 1940 konstitueret bestyrer for den entomologiske afdeling hvortil krebsdyrene hørte, og udnævntes 1943 til museumsinspektør. Med sin udprægede ordenssans var S. den fødte museumsmand, myreflittig men aldrig forjaget, og byggede videre på det solide grundlag som hans forgængere Henrik Krøyer og H. J. Hansen havde tilvejebragt. S. korresponderede med et stort antal fagkolleger verden over, og ved tilgang af materiale han havde bearbejdet, ved andre gaver og ved udstrakt byttevirksomhed voksede museets samling af krebsdyr – specielt amphipoder (tanglopper m.m.) som var hans speciale – til at blive en af de mest righoldige og bedst ordnede i verden. På linje hermed varetog han fra 1919 til sin død Dansk naturhistorisk forenings omfattende virksomhed med bytte af udenlandske publikationer mod foreningens tidsskrift. Det stille museums-liv blev kun afbrudt af tre større indsamlingsrejser: til sydvestgrønlandske fjorde 1912, med "Dana" til Vestindien og Panamabugten 1921–22 og til Færøerne 1925.

S. var en af de sidste carcinologer som mestrede alle grupper af storkrebs. Han blev en førende specialist inden for amphipoders systematik der er emnet for hovedparten af hans 130 afhandlinger. De faunistiske arbejder indledtes med en Conspectus på 500 sider over Grønlands storkrebs m.m. (Medd. om Grønland XXII, 1913), efterfulgt et par tiår senere af storkrebsene i Færø-, Islands- og Østgrønlands-zoologierne og amphipoderne fra Nordnorge og Spitsbergen (1935–42), ligeledes på 500 sider. Hertil slutter sig bearbejdelse af materiale fra talrige ekspeditioner og udenlandske museer, først og fremmest de statelige afhandlinger om Thor-ekspeditionens storkrebs fra Middelhavet (1915–25) og Ingolf-ekspeditionens amphipoder fra Nordatlanten (1923–44). I The Brachyura of the Iranian Gulf (i K. Jessen og R. Spärck: Danish scientific investigations in Iran IV), 1945 giver han den første oversigt over den meget spredte litteratur om de hanlige krabbers bagkropslemmer (gonopoder) hvis betydning for systematikken erkendtes i disse år. Alle disse arbejder er omhyggelige og velillustrerede, men der trækkes sjældent videregående konklusioner. Til "Danmarks Fauna" skrev han fire bind om krebsdyr og havedderkopper. Som anerkendelse af hans indsats som systematiker udnævntes han 1946 til korresponderende medlem af Linnean Society, London.

Familie

Forældre: maskinkonstruktør Julius S. (1847–1931) og Juliane Marie Hensch (1858–1938). -17.9.1915 i Hellerup med Ida Christine Elvina Holm, født 2.1.1887 i Kbh. (Fødsst.), 16.6.1958 i Hellerup, adoptivd. af guldsmedemester William Johan Peter H. (1847–1920) og Laura Elisabeth Lindberg (1850–1923).

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

A. F. Bruun i Nature CLX, London 1947 82. Samme i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. CX, 1947–48 V-XV (heri bibliografi). J. R. Pfaff i Naturhist. tid. XI, 1947 76–78. S. L. Tuxen i Entomologiske medd. XXV, s.å. 196–99. Hj. Ussing i Flora og fauna LUI, s.å. 49f. -Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: K. Stephensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297836