Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.E.V. Boas

Oprindelig forfatter Wolff
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.E.V. Boas, Johan Erik Vesti Boas, 2.7.1855-25.1.1935, zoolog. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg., begravet Søllerød. B. kom ved en velhavende morbrors bistand i Haderslev læreres skole og blev student 1873. Efter en studietid i meget små kår tog han magisterkonferens i zoologi 1878. Et stipendium satte ham i stand til at arbejde hos Carl Gegenbaur i Heidelberg der var et verdensnavn inden for den sammenlignende anatomi, og under hvis påvirkning B.s tidligt vakte begejstring for udviklingslæren befæstedes og kom til at danne grundpillen i hans videnskab. Andre resultater af opholdet var en udpræget germansk indstilling og disputatsen om conus arteriosus og aortabuerne hos benfisk, 1880. S.å. blev B. assistent i anatomi ved landbohøjskolen, og fra 1882 fik han tillige en assistentstilling ved Zoologisk museum. Men da han 1885 kom ud for en evident forbigåelse ved besættelsen af inspektorstillingen ved museet afbrød han næsten enhver forbindelse med fagkolleger ved universitetet i en lang årrække. Hans bitterhed blev yderligere forstærket da han 1899 atter uretfærdigt blev forbigået ved C. F. Lütkens afgang som professor zoologiae. B.s hele virke kom følgelig til at foregå på landbohøjskolen. Her avancerede han 1885 til docent, og 1892 blev han fast lærer, lektor, en titel der 1903 ændredes til professor; som sådan fungerede han til 1927. – Hvad universitetet tabte vandt landbohøjskolen. Hans forelæsninger var højt anskrevne på grund af deres pædagogiske klarhed og kraft. Disse egenskaber afspejledes også i hans berømte Lærebog i Zoologien hvis første udgave kom allerede 1888 og inden hans død efterfulgtes af fem andre. Foruden i det øvrige Norden benyttedes den i oversættelse i England, Polen og især i Tyskland hvor den oplevede hele ni udgaver. Også hans skolebog Dyrerigets Naturhistorie var med sine fine illustrationer en nyskabelse og kom i 10 udgaver. Til brug for undervisningen opbyggede B. på få år med utrolig energi og betydelig teknisk kunnen en fornem anatomisk og forst- og landbrugszoologisk studiesamling. Specielt forstzoologien var ved B.s tiltræden frygtelig forsømt. Her kom hans mange specialafhandlinger og den eminente Dansk Forstzoologi om skovens skadelige dyr til at betyde et vendepunkt. Både 1. udgaven fra 1898 og 2. udgaven er fremragende illustreret med mange hundrede originaltegninger. Inden for landbrugszoologien beskæftigede han sig især med oldenborrerne og med bekæmpelsen af oksebremser, et arbejde der fik stor økonomisk betydning.

Udrettede B. mere end de fleste som pædagog er det dog hans videnskabelige indsats der gør ham til en hovedskikkelse i dansk zoologi. Inden for studiet af dyrenes indbyrdes slægtskab og nedstamningsforhold (fylogenien) og hvirveldyrenes sammenlignende anatomi præsterede han det exceptionelle. Derimod var hans interesse for de biologiske aspekter stærkt begrænset, og han blev hele livet stående på den klassiske darwinismes grund. Allerede inden han rejste til Heidelberg færdiggjorde han et grundlæggende arbejde om systematik og slægtskabsforhold hos de tibenede krebsdyr, dvs. rejer, hummere, krabber osv., 1880, som senere suppleredes med afhandlinger om slægtskabsforholdene hos malacostracerne, 1883, troldkrabberne Lithodes, 1924, visse eremitkrebs, 1926 og blindhummerne Polycheles, 1939. Andre fylogenetiske arbejder handler om dinosauriernes relationer til fuglene, 1930 og slægtskabsforholdene hos hvirveldyr, 1919 og hvirvelløse dyr, 1917, men i sidstnævnte arbejde førte hans stærke trang til at syntetisere og skematisere ham på afveje. Fra det korte interregnum på Zoologisk museum stammer et arbejde om vingesnegle, 1887. Blandt de talrige komparativt-anatomiske afhandlinger kan foruden disputatsen nævnes studier over pattedyrenes klo, negl og hov, 1884 og 1894, kamelernes mave, 1890, parringsorganerne hos oldenborren, 1893, pudsekloen hos fugle, 1898, rovdyrenes fod, 1909, menneskehånden, 1919 samt fuglenes hals, 1929 og korsben og bækken, 1933. Alle B.s arbejder er glimrende illustreret, og figurerne går igen i talrige lære- og håndbøger. Særlig smukt illustreret er det store værk om ørebrusken hos pattedyr, 1912 og det monumentale The Elephant's Head, 1908 og 1925 i to store foliobind med pragtfulde farvetavler og med Simon Paulli som medforfatter. – Sønnen Harald Boas (3.3.1882–1.7.1961) blev student 1900, cand. med. 1907 og dr. med. 1910 på en afhandling om den Wassermannske reaktion. Han virkede som læge i hud- og kønssygdomme på forskellige hospitaler, sidst som overlæge på Frbg., og skrev en stor håndbog over veneriske sygdomme, 1915–19. R. 1933. – Medlem af Vidensk. selsk. 1891.

Familie

Forældre: guldsmedemester Johan Christian B. (1821–1903) og Sophie Elisabeth Westi (1824–77). Gift 1. gang 7.5.1881 i Kbh. (Trin.) med Agnes Camilla Valborg Jacobsen, født 18.2.1859 i Kbh. (Trin.), død 27.3.1923, d. af malermester Christian Vilhelm J. (1823–1903) og Caroline Charlotte Christensen (1832–1901). Gift 2. gang 8.3.1925 i Kbh. (Pauls) med fhv. oversygeplejerske Helene Emilie Hegewald, født 19.10.1878 i Brundby på Samsø, død 20.10.1934 på Frbg., d. af malermester Conrad Georg H. (1843–1916) og Anna Theodora Erichsen (1843–1930).

Annonce

Udnævnelser

R. 1907. DM. 1919. K.2 1925.

Ikonografi

Afbildet på Krøyers mal. af Videnskabernes selskab, 1898 (Videnskabernes selskab). Buste af Anne Marie Carl Nielsen, 1919 (landbohøjskolen, Kolding mus.). Mal. af Karen Hagen. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Univ.progr. nov. 1881 114f. – J. Chr. L. Løfting i Den kgl. vet. og landbohøjskole 1858–1908, 1908 457–69. Math. Thomsen i Naturens verden XI, 1927 377f og i Vidensk. medd. fra da. naturhist. forening XCVII, 1935 IX-XX. K. L. Henriksen i Entom. medd. XIX, 1935 186–190 og XV, 1936 294–300. C. Wesenberg-Lund i Overs, vidensk. selsk. 1935–36 59–86. C. M. Steenberg i Morph. Jahrbuch LXXVIII, 1936 255–263 (vidensk.publ.). Månedsskr. for dyrlæger XLVI, 1935 573–79. – Papirer i Rigsark. Levnedsberet-ning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: J.E.V. Boas i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287249