Henning Lemche

Henning Lemche, Henning Mourier Lemche, 11.8.1904-4.8.1977, zoolog. Født i Kbh. (Fredens), død i Gentofte, begravet Lyngby parkkgd. L. begyndte straks efter studentereksamen 1922 fra Østersøgade det naturfaglige studium. 1925 og -26 samlede han landdyr på Færøerne, og 1927 blev han cand.mag. med speciale i baggællesnegle. Imidlertid kunne forskning i denne rent marine dyregruppe ikke indpasses i hans arbejde på landbohøjskolen hvor han 1928 var blevet assistent, men måtte henvises til fritiden. I stedet kom han ind på entomologiske studier som videreførtes i de 20 år han var ansat på landbohøjskolen. Foruden forskning og undervisning udbyggede han den af J. E. V. Boas grundlagte studiesamling. Fra 1939 var han censor ved skoleembedseksamen. 1948 fik L. opfyldt et længe næret ønske om ansættelse (som inspektør) på Zoologisk museum. Her kastede han sig omgående ud i en påkrævet ordning af bløddyrsamlingen, standardiserede museums-glas med billige plasticlåg og konstruerede museets nye standardskab til tørre samlinger med henblik på den kommende udflytning. Med en fra faderen arvet forståelse for det funktionelle og med en usvækket begejstring deltog han i detailplanlægningen af det nye museum og har sammen med H. Volsøe hovedæren for den i det væsentlige velfungerende bygning på fælleden. 1951–52 deltog L. i Galatheaekspeditionen fra Australien til Kbh., 1958 blev han leder af den nyoprettede bløddyrafdeling, 1962 lektor i systematisk zoologi, og 1965 var han præsident for det europæisk-malakologiske selskabs kongres i Kbh. Til et planlagt værk om Nordatlantens nøgensnegle foretog han de senere år en mængde ture – især til Norge og Irland, men også til Sverige, Storbritannien og USAs vest- og østkyst og som 66-årig til Kap Farvel. Hjulpet af sin kone samlede han i al slags vejr sine dyr, på lavt vand iført dykkerudstyr eller fra en medbragt aluminiumsjolle med påhængsmotor.

Ved L.s ansættelse på landbohøjskolen var man optaget af den i England iagttagne "industrimelanisme". På forslag af professor Math. Thomsen og til dels i samarbejde med ham bidrog L. til diskussionen med nogle mindre, eksperimentelt-genetiske afhandlinger om "sorte sommerfugle", i 40erne videreført med studier af melmøllet Ephestia. Hans sammenlignendemorfologiske studier af de komplicerede forhold vedr. insektvingers farvetegning og ribbeforløb omfatter primitive møllignende sommerfugle (i-sær disputatsen 1937) og kakerlakker (1942), med en uddybning af hans i 1940 fremsatte teori om at insektvingen er opstået to gange. – Men L.s hjertebørn var baggællesneglene. 1929–41 kom faunistisk-systematiske arbejder om de færøske, islandske og vest- og østgrønlandske arter og 1948 et større værk om nordatlantiske skalbærende baggællesnegles systematik og deres larveskaller i relation til økologi og systematik. Resultatet af 17 års arbejde var den store monografi om cylindersneglene, The anatomy and histology of Cylichna, 1956, med 361 fortrinlige tegninger og fotos af eget fabrikat. Først flere år efter "Galathea"s hjemkomst erkendte L. at nogle hueformede snegle fra dybt vand i det østlige Stillehav frembød enestående bygningstræk, især en segmentering svarende til hvad der fandtes hos en primitiv sneglegruppe der ansås for uddød i jordens oldtid. Beskrivelsen af urbløddyret Neopilina galatheae forelå i 1957, og ved zoologkongressen i London året efter vakte L.s tre foredrag om dyret og dets betydning for teorier om ledormes, leddyrs og bløddyrs afstamning stor opsigt og diskussion; 1959 kom i "Galathea Report" hans og K. G. Wingstrands forbilledlige monografi om anatomien. L.s gamle interesse for de hvirvelløse dyrs afstamning fik nu ny næring, og han deltog med stærkt engagement i diskussioner ved kongresser i udlandet og studenterkollokvier herhjemme. Han arbejdede på et større fylogenetisk værk, men nåede kun nogle foreløbige arbejder. Ønsket om en stadig udvidelse af sneglematerialet ved nye indsamlinger og en rastløshed i de senere år medførte at ej heller den planlagte monografi om de nordatlantiske nøgensnegle blev virkeliggjort, men her foreligger rige notater, farvedias og hans prægtige akvareller. I flere år var L. primus motor i en gruppe danske biologers tolkning af en stor samling amerikanske fotos fra diverse dybhavsgrave, publiceret 1976. Foruden nogle nekrologer og bidrag til samleværker skrev han 1945 en bog om nyere nedstamningsteorier, Fra Molekyle til Menneske. Endelig har L. fra 1948 til sin død ydet en betydningsfuld og tidsrøvende indsats som fremtrædende medlem af den internationale zoologiske nomenklaturkommission og rådgav herhjemme beredvilligt mindre kyndige kolleger. – L. var en impulsiv og farverig personlighed som spændte vidt men i de senere år måtte savne koncentrationens nådegave.