Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.M. Thamdrup

Oprindelig forfatter Wolff
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.M. Thamdrup, Harald Mogensen Thamdrup, 17.5.1908-13.11.1998, zoolog. Født på Frbg. T. blev student 1926 (Østersøgade) og magister i zoologi 1933. Studietidens speciale var økologien som skulle blive den røde tråd i T.s senere virke. 1930 vandt han universitetets guldmedalje på et jordbundsøkologisk arbejde der 1932 udmøntedes i en større afhandling om de danske Oribatider (jordmider). Året før var han blevet knyttet til Skallinglaboratoriet hvor han udarbejdede sin nu klassiske disputats om vadehavets fauna og dens vækst og fordeling: Beitråge zur Okologie der Wattenfauna auf experimenteller Grundlage, 1935. N.å. knyttedes han til den selvejende århusianske institution Naturhistorisk museum med henblik på faglig bistand i byggeudvalget og økologiske studier af jyske heder. Hans laboratorium var en mobil zigøjnervogn, og undersøgelserne resulterede i en afhandling om hedebundens fugtighedsforhold. 1941 indviedes det moderne naturhistoriske museum i universitetsparken T. blev direktør og prægede i de følgende år museets udadvendte virksomhed, bl.a. indførtes for første gang i Danmark radiomodtagere til rundvisning af publikum og en afdeling for børneaktiviteter. 1947 startede T. museets videnskabelige publikationsserie, Natura Jutlandica som han redigerede i 30 år. Krigen satte 1941 en stopper for hedestudierne, men samme år overdrog Ellen Dahl gården Nedre Strandkær og tilhørende arealer i Mols bjerge til museet. Her forestod T. med støtte fra Carlsbergfondet etableringen af Molslaboratoriet der hurtigt blev et center af international betydning for studier af terrestrisk økologi og dannede rammen om talrige kurser i økologi, naturforvaltning m.m. I to større arbejder (1947–48 og 1966) og flere mindre har T. redegjort for Naturhistorisk museums og Molslaboratoriets virksomhed. Desuden skrev han bidrag til det almene bind i Vort lands dyreliv, 1951 og bogen Naturens husholdning, 1960. – Med T. som drivende kraft lykkedes det 1959 at indføre undervisning i biofagene ved det kort forinden oprettede naturvidenskabelige fakultet ved Århus universitet. T. blev så. professor i zoologi og deltog de følgende år i opbygningen af det zoologiske studium.

Med sin solidt funderede baggrund i økologien var det naturligt at T. tillige kom til at spille en fremtrædende rolle inden for vildtforskning og naturforvaltning. 1949 tog han initiativ til oprettelse af Vildtbiologisk station i Kalø hvis grundforskning har givet en stærkt øget forståelse af vildfarterne og deres tilpasning til kulturlandskabet. I næsten 30 år var han stationens leder, startede og redigerede flere af dens serier, bl.a. Dansk Vildtforskning hvori han skrev de årlige ledende artikler. Også andetsteds, fx i kongresberetninger, publicerede han foredrag og artikler om vildtbiologi. T. var blandt de første der herhjemme gjorde sig til talsmand for at erstatte det hidtidige statiske naturfredningsbegreb med en rummeligere, mere dynamisk holdning til naturressourcerne, en naturforvaltning baseret på forskning og landsomfattende planlægning, samtidig med at naturværdierne blev inddraget i befolkningens daglige tilværelse. Gennem artikler i tidsskrifter (bl.a. hedeselskabets) og som medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks naturfredningsforening 1950–63, af Naturfredningsrådct 1969–77 og af adskillige andre råd, egnsudvalg og nævn har han været stærkt medvirkende til at disse tanker har båret frugt. Et led i bestræbelserne var deltagelsen i det internationale biologiske program hvis formål var at tilvejebringe den nødvendige baggrundsviden for økologiske aktionsprogrammer. Som formand for den danske nationalkomité 1968–74 koordinerede han indsatsen der især koncentreredes om analyser af den danske bøgeskovs produktivitet, udført i Hestehaven ved Kalø og med deltagelse af ca. 35 videnskabsmænd fra en række forskningsinstitutioner. – Det er T.s evner som igangsætter og administrator der er baggrunden for at han fra ca. 1940 i fire årtier har været en forgrundsskikkelse inden for jysk naturvidenskab.

Familie

Forældre: kommunelærer, redaktør Jens Christian Mogensen T. (1875–1946) og Oline Nielsen (1878–1960). Gift 27.4.1934 i Århus (Vor Frue) med cand.mag. Ebba Vibekke Jordahn, født 19.1.1906 på Frbg., d. af bankbogholder, senere bankdirektør Frederik J. (1878–1960) og Astrid Vilhelmine Søndersøe (1877–1958).

Annonce

Udnævnelser

R. 1966. R1. 1978.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1936 157. H. M. T. i Demokraten 16.5.1968. Interview i Jyllandsposten 16.5.1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: H.M. Thamdrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298232