Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Thorson

Oprindelig forfatter Wolff

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gunnar Thorson, Gunnar Axel Wright Thorson, 31.12.1906-25.1.1971, zoolog. Født på Frbg, død i Helsingør, begravet på Frbg. kgd. Allerede som barn interesserede T. sig brændende for zoologi, og i gymnasieårene lærte han C. G. Joh. Petersen at kende og blev sporet ind på de senere studier af de marine dyresamfund. 1925 blev han student (Skt. Jørgen) og 1930 mag.scient. 1931–32 deltog han med basis på Ellaø i Franz Josephfjorden i første del af Treårs-ekspeditionen og indsamlede mængder af bunddyr med skraber og bundhenter samt plankton (om vinteren fra en hytte ude på isen). Fortsatte indsamlinger fandt sted fra "Godthaab" i sommeren 1933 med T. som 27-årig, videnskabelig leder. 1934 blev han fast ansat ved Zoologisk museums bløddyrafdeling. Med støtte fra Carlsbergfondet begyndte han 1936 fra et minilaboratorium på Hven et mangeårigt, ambitiøst projekt vedr. forplantning og larveudvikling i Øresund. Fra en robåd tog han og studentermedhjælpere hver 14. dag talrige planktontræk med påfølgende sortering og tegning af de levende larver. Under krigen videreførtes arbejdet i et par kælderlokaler i Helsingør, og de blev forløber for det permanente marinbiologiske laboratorium som Danmark – modsat alle nabolandene – havde måttet savne i mange årtier. Laboratoriet var T.s værk, skabt ved hans altbesejrende overtalelsesevner og stærkt fremmet af den position han havde opnået internationalt. 1958, året efter at han blev udnævnt til professor, kunne laboratoriet ved Helsingør Nordhavn indvies. Samtidig var det med støtte fra Rockefollerfonden lykkedes ham at skaffe midler til et velindrettet skib og bøger og tidsskrifter til biblioteket hvori hans egen store særtryksamling indgik. Fra 1963 udgav laboratoriet sit eget tidsskrift Ophelia, navngivet både efter en af Øresunds børsteorme og som en honnor til Hamlets by. Med årene blev T. en kendt skikkelse internationalt. Baggrunden var hans publikationer, den gæstfrihed der prægede laboratoriet og hans beredvillige deltagelse i møder og symposier og optræden som gæsteforelæser. Overalt virkede han som missionær for fremme af marinbiologien, med viden, charme og en rivende veltalenhed (amerikanske venner kaldte ham "Machine-Gunnar") 1956 var han den ledende kraft bag oprettelsen af Nordisk kollegium for marinbiologi der virker ved afholdelse af specialkurser og udveksling af stipendiater og 1964 tog han initiativet til kollegiets mediterrane sidestykke. Den 5. thai-danske ekspedition som han 1966 ledede blev optakten til etablering af en marinbiologisk station på Phuketøen i Vest-Thailand; den opførtes med støtte fra DANIDA og indviedes 1971 kort efter hans død. Med berømmelsen fulgte medlemskab af nordiske videnskabelige akademier og zoologiske eller marinbiologiske selskaber andetsteds; herhjemme indvalgtes han i Videnskabernes selskab 1955 og var formand for Dansk naturhistorisk forening 1952–55. De mange udenlandsrejser og laboratoriets dagligdag sled efterhånden på T. Han havde en overdreven trang til at deltage i administrative detaljer, hans alfaderlige ledelse skabte opposition blandt yngre medarbejdere, og 1969–70 udvidedes laboratoriet til det 4-dobbelte. Fra april 1970 frasagde han sig professorat og ledelse for helt at hellige sig forskningen, men døden indtraf mindre end 10 maneder efter. T.s videnskabelige produktion indledtes med nogle arbejder om landsnegle, indsamlet på ferieture i Dolomiterne. Under Treårsekspeditionen fastlagdes de vigtigste linjer for hans senere forskning: dyresamfundenes sammensætning og de biologiske faktorers rolle for deres dynamik samt bunddyrenes forplantningsbiologi og larveøkologi. Afhandlingen om de østgrønlandske dyresamfund kom 1933, og fortsatte undersøgelser på H. Blegvads ekspedition til Irangolfen 1937, ved Kanarerne 1947, i Syd-Californien 1949 og ved Senegal-Guinea 1952 gav indtryk af en tilsyneladende ensartethed. I to afhandlinger fra 1952 og 1955 fremsatte han sin teori om "parallelle dyresamfund" i alle have. Men efter på Thai-ekspeditionen at have mødt den typiske tropiske jævnbundsfauna med dens vældige artsrigdom og mangel på talmæssigt dominerende arter måtte han med dyb skuffelse erkende at hans dyresamfundsbegreb her kom til kort; han nåede ikke den påkrævede revision. Hans påvisning af rekrutteringen og det økologiske samspil mellem de dominerende dyr (1957 og 1966) samt relationerne rovdyr-byttedyr er imidlertid ikke anfægtet og har inspireret andre til nye undersøgelser. – Studierne af de østgrønlandske bunddyrs forplantningsbiologi publiceredes 1934 (generelt) og 1935 (specielt forgællesneglene) og viste at en pelagisk larveudvikling hører til undtagelsen pga. vandets ringe næringsindhold. I disputatsen fra 1936 om bunddyrenes larveudvikling, vækst og stofskifte afrundedes de grønlandske undersøgelser. Resultaterne af det store Øresundsprogram fremkom 1946 i den vældige monografi Reproduction and larval development of Danish marine bottom invertebrates, en gigantisk kompilation af egne og andres iagttagelser og -omend ikke fejlfri – fyldt med inspirerende hypoteser og oplæg til fortsatte studier. Den indbragte Ekstra Bladets videnskabspris og slog T.s navn fast internationalt. I en vægtig oversigt, Reproductive and larval ecology of marine bottom invertebrates (Biol. rev. XXV, 1950), viser T. at forekomsten af fritsvømmende bunddyrlarver forøges fra ca. 5 % i arktis til 80–85 % i troperne ("Thorson's Rule") – fortrinsvis, men ikke udelukkende betinget at temperaturen. Senere kom han ind på larvers drift med oceanstrømme (1961) og lysets indflydelse på spredning og bundfældning (1964). – Forplantningen hos forgællesneglene med deres mangeformede æg-kapsler havde T.s særlige interesse. Han publicerede lejlighedsvis derom, og med et væld af noter og tegninger samt lån af ægkapsler fra museer verden over forberedte han en monografi som skulle have været et sidestykke til larvebogen, men som hans tidlige død på tragisk vis satte en stopper for. Som et biprodukt af hans undersøgelser i Østgrønland skrev han store oversigter over nordatlantiske forgællesnegles faunistik og zoogeografi, især de islandske (1941) og de østgrønlandske (1944) og bearbejdede de vestgrønlandske bløddyr fra Godthaab-ekspeditionen (1951). – T.s vigtigste populærvidenskabelige arbejder var bidrag til bogen om Treårsekspeditionen som han redigerede, bogen Livet i havet, 1961 (oversat til fem europæiske sprog) og det store afsnit om marine dyresamfund i Danmarks natur, 1968.

T. kunne være ensidig i sin bedømmelse af andres indsats, men han var inspirerende som lærer og skribent, og hans enorme viden, iderigdom og vitalitet gjorde ham til en fremragende ambassadør for international marinbiologi. Som forsker var han visuelt og intuitivt indstillet – ligesom C. Wesenberg-Lund som han beundrede højt – og som skaber af Helsingør-laboratoriet har han ydet en indsats af varig betydning.

Familie

Forældre: repræsentant Charles Ulrich Marius T. (1876–1944, gift 2. gang med Karen Kirstine Dragheim, 1884–1955) og musikpædagog Astrid Sigrid Ellen Gjertsen (1878–1964). -23.12.1940 i Kbh. (Frue) med cand.mag. Ellen Johanne Gudrun Jørgensen, født 23.10.1911 i Kbh., d. af bankbud Valdemar J. (1877–1928) og Marie Vilhelmine Frederikke Hansen (1873–1940).

Annonce

Udnævnelser

F.M. 2. in. spænde 1935. R. 1964.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1936 185. – Berge Michelsen i Ekstrabl. 12.2. og 13.2.1947. Bent Muns i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1971 269f. Henning Lemche i Vidensk. medd. fra da. natur-hist. foren. CXXXIV, s.å. 205–16 (heri bibliografi). Aage Møller Christensen i Ophelia IX, s.å. 1–9. Samme i Israel journal of zoology XXI, Jerusalem 1972 135–41. Hans Bnittström i Thalassia Jugoslavica VII, Zagreb 1971 A II C. Barker Jørgensen i Oversigt over vidensk. selsk.s viiksomhed 1971–72, 1972 87–97. A. P. Kuznezov m.fl. i Okeanologia XII, Moskva s.å. 189f. W. E. Ankel i Marine biology XVI, Berlin s.å. 183f. Samme i Internationale Revue der gesammten Hydrobiologie LVIII, Berlin 1973 145f. – Levnedsberetning i ordens-kapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: Gunnar Thorson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298364