Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anton Fr. Bruun

Oprindelig forfatter Wolff

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anton Fr. Bruun, Anton Frederik Bruun, 14.12.1901-13.12.1961, zoolog. Født i Jelling, død på Kbh.s universitet, begravet fællesgrav Månebjerg kgd., Gentofte. B. blev student fra Sorø akademi 1920 og magister i zoologi 1926, men allerede 1923 blev han knyttet til kommissionen for havundersøgelser. Under Johs. Schmidts inspirerende ledelse på togter i danske og nordatlantiske farvande lærte han oceanografiens abc. I studietiden blev han også stærkt præget af Th. Mortensen på Zoologisk museum og bevarede som denne livet igennem en umiddelbar begejstring for naturhistorie i gammeldags forstand. Skelsættende for B. blev hans deltagelse i Carlsbergfondets store Dana-ekspedition omkring Jorden 1928–30. Efter Schmidts død 1933 knyttedes han til Dana-samlingerne (Marinbiologisk laboratorium). 1938 ansattes han som assistent ved Zoologisk museum, blev amanuensis 1944 og docent 1958, og året før udnævntes han til lektor i oceanologi ved universitetet. – Selv om B.s videnskabelige' produktion er betydelig, vil han først og fremmest huskes som ekspeditionsdeltager og -leder og som den utrættelige fortaler for dg formidler af den biologiske oceanografi på internationalt plan. B.s vigtigste større arbejde er disputatsen fra 1935 Flying-fishes (Exocoetidae) of the Allantic, systematic and biologicai studies. Også de følgende afhandlinger er væsentligst baseret på Dana-ekspeditionens rige samlinger: om larveudviklingen hos dybhavsålene Synaphobranchidae (1937), om fiskeslægten Schindleria (1940) og det smukke arbejde om dybhavsblæk-sprutten Spirula (1943). Foruden disse mere monografiske bearbejdelser har B. skrevet adskillige mindre afhandlinger om fisk, især flyvefisk, samt blæksprutter, igler, et ejendommeligt krebsdyr fra Tunesien (som han besøgte på en sommerekspedition 1938) og endelig (sammen med andre) om kønshormonernes indvirkning på ålens gonader. I de sidste 15 år blev der på grund af ekspeditions- og formidlingsvirksomhed kun tid til et par afhandlinger om fortsatte åleforsøg og generelle oversigter over dybhavs-faunaens sammensætning, økologi, zonering og oprindelse, beskedne af omfang men hyppigt citerede. Et resultat af B.s interesse for befolkningsproblemer og havets betydning som næringskilde er bl.a. kapitlet om racer og klima i "The economic world balance" (1960) under redaktion af Thorkil Kristensen. Popularisering lå B. stærkt på sinde. Foruden mange små artikler har han skrevet bidrag til Brehm: Dyrenes Liv, til bøgerne om Johs. Schmidt og Dana- og Galathea-ekspeditionerne, til Vor underfulde Verden m.fl. samt den posthumt udgivne bog Verdenshavet søndagsuniversitet). I mange år rejste B. land og rige rundt og holdt foredrag især i akvarie- og folke-universitetsforeninger, var stifter af og formand for Dansk akvarie union fra 1945 og i nogle år en værdsat arbejdskraft i fagforeninger for videnskabsmænd.

På "Dana"s jordomsejling erhvervede B. et indgående kendskab til det åbne havs dyreformer, almen oceanografi og ekspeditionsteknik. Lige efter krigen stillede billedhugger Viggo Jarl sin lystyacht Atlantide til rådighed for universitetet, og med B. som leder foretoges et ti måneders togt til de dengang næsten uudforskede vestafrikanske kystområder. Atlantide-ekspeditionen blev et nyttigt – og i sig selv resultatrigt – forspil til den store Galathea-ekspedition 1950–52. Den var i første række B.s værk og var uden ham ikke blevet til noget. Det var ham der så de videnskabelige muligheder i en videreførelse af "Dana"s arbejde i de frie vandmasser i form af en ekspedition der med udnyttelse af moderne hjælpemidler skulle koncentrere sig om udforskningen af de store og de største havdybders dyreliv – eller rettere konstatere om et sådant fandtes. Med sin store erfaring, sit udadvendte væsen og sit sprogtalent var B. den fødte ekspeditionsleder og havde sin meget store andel i "Galathea"s succes på både det repræsentative og det videnskabelige område. På lange rejser i forbindelse med ekspeditionens planlægning og under jordomsejlingen knyttede B. talløse forbindelser verden over og var som skabt til at blive en af de ledende kræfter i den organisering af havforskningen på internationalt plan som foregik i 50erne. Han var lige velegnet som forhandler ved konferencer på højeste plan og som deltager i diskussioner og private samtaler. I 1955 medvirkede han ved oprettelsen af UNESCOs rådgivende komité for havforskning (SCOR), og 1958 var han en kort tid generalsekretær for International Union of Biological Sciences, inden han blev leder af den af University of California organiserede ekspedition til Sydøstasien, med ophjælpning af fiskeriet og uddannelse af marinbiologer som hovedformål. Kort før sin død modtog han et ærefuldt valg som den første præsident for den nystiftede internationale regeringskommission for oceanografi under UNESCO. – Blandt de mange hædersbevisninger kan nævnes en æresdoktorgrad ved University of the Philippines, tildelingen af adskillige mindemedaljer, bl.a. den fornemme amerikanske Agassiz-medalje og medlemskab af det skotske og new zealandske Royal Society; efter hans død kom et ombygget amerikansk havforskningsskib til at bære hans navn.

Familie

Forældre: gårdejer Anton Frederik B. (1877–1955) og Maren Kirstine Nielsen (1880–1966). Gift 2.2.1928 i Hellerup (Messiask.) med Magda Marie Helene Sophie Hansen, født 9.10.1899 i Kbh., død 26.8.1960 i Gentofte, d. af skibsmægler Christian Christensen H. (1870–1960) og Kirstine Wenckens (1879–1950).

Annonce

Udnævnelser

F.M.2. 1930. R. 1951.

Bibliografi

Kilder. Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1935 156f.

Lit. R. Spark i Vidensk. medd. da. naturhist. foren. CXXIV, 1962 s. IX-XXII (med bibliografi). Samme i Journal du conseil XXVII, s.å. 121–23. E. Steemann Nielsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ., nov. 1962 156– 62. T. Wolff i Naturhist.tid. XXVI, s.å. 23–25. Samme i "Bruun memorial lectures", 1973. I. O. C. Techn. ser. II, Unesco 1975. Videnskabsmanden XVI, 1962 9f. F. C. Fraser i Nature CXCIII, s.å. R. H. Hirabayashi i Bull. dept. nord. stud., Tokai univ. 1971. Papirer. Levnedsberetning i ordenskapitlet. Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: Anton Fr. Bruun i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287781