C. Barker Jørgensen

C. Barker Jørgensen, Carl Christian Barker Jørgensen, 11.8.1915-12.10.2007, zoofysiolog. C. Barker Jørgensen blev student fra Østre Borgerdyd 1934, mag. scient. i zoologi 1941 fra Kbh.s univ. 1940 modtog han univ.s guldmedalje, 1950 blev han dr. phil. på afhandlingen The Amphibian Water Economy, with Special Regard to the Effect of Neurohypophysical Extracts. (Acta Physiol. Scand. XXII 1–79). Fra 1945 var han tilknyttet Kbh.s univ.s zoofysiologiske laboratorium, 1965-85 som professor.

En nybagt magister i zoologi måtte i 1941 enten forlade faget eller møde svære år. Som student havde C. Barker Jørgensen fornemmet ægte videnskab hos Aug. Krogh og efterfølgeren Poul Brandt Rehberg samt hos Karl v. Frisch i München (1937–38), og han valgte de svære år. Han assisterede H. V. Brøndsted i det fjerne Birkerød (1941–45) og blev så assistent for H. H. Ussing. På grød og brød nåede han frem til et universitetsadjunktur 1951 og til fast ansættelse 1957 som amanuensis på zoofysiologisk laboratorium. Som student deltog C. Barker Jørgensen i Gunnar Thorsons Øresunds-undersøgelser hvorfra interessen stammer for vanddyrs ernæring gennem afgræsning af havets primærproduktion: de suspenderede mikroalger. Samarbejdet med Ussing over iontransport førte til studier over processernes hormonale regulering. C. Barker Jørgensen øvrige interesseområder var dyrenes reproduktionsfysiologi, herunder virkningen af hormoner og vækstfaktorer. C. Barker Jørgensen og medarbejdere beskæftigede sig især med ovariets vækstcyklus. Hos padder fandt han et samspil mellem ovarierne og organismen som helhed, mellem de to ovarier og mellem hvert ovaries mange oocyter, skiftende gennem disses vækst til æg. Samspillet dirigeres af vækstfaktorer fra vævene, af de klassiske hypofysære hormoner og af et neuroendokrint vekselspil. Af den der skal holde dette komplekse synsfelt samlet kræves den meget brede biologiske indstilling som C. Barker Jørgensen anlagde i de unge år, og som han fastholdt. Her kan nævnes at han dyrkede sit fags idéhistorie.

C. Barker Jørgensen var præget af sej vedholdenhed over for de opgaver han gav sig i kast med. Han var idérig, videnskabeligt produktiv og internationalt kendt. Han skrev et stort antal afhandlinger, oversigtsartikler og bøger, ofte i samarbejde med andre. Nævnes kan Biology of Suspension Feeding, N.Y.1966, Perspectives in Endocrinology (sm.m. E. J. W. Barrington), London 1968, John Hunter, A. A. Berthold, and the Origins of Endocrinology, 1971, Integrative Functions of the Brain (i Physiology of the Amphibia II, N.Y. 1974) Comparative Physiology of Suspension Feeding (i Ann. Rev. Physiol, XXXVII, 1975), August Putter, August Krogh, and Modern Ideas on the Use of Dissolved Organic Matter in Aquatic Environments (i Biol. Rev. LI, 1976) samt Bivalve Filter Feeding: Hydrodynamics, Bioenergetics, Physiology and Ecology, 1990. Endvidere studerede han økologiske fysiologi og udgav lærebogen Animal Physiology: Principles and Adaptations, 1982, om dyrs fysiologiske tilpasning.

Inden for zoofysiologien tog han livligt del i den internationale organisatoriske opbygning af den sammenlignende endokrinologi. Medlem af Videnskabernes selskab 1965, af Det norske videnskaps-akademi 1968. Tildelt Thunberg-medaljen 1970.