Axel Michelsen

Axel Michelsen, Axel Albert Michelsen, 1.3.1940, zoofysiolog. Født i Haderslev (domsg.). M.s evne til videnskabelig iagttagelse var tidlig vakt; i sin første afhandling skriver han som 17-årig "undersøgelsen har strakt sig over tre år". Det drejede sig om en ejendommelig, ukendt parringsadfærd hos træbukke. Han fulgte dette emne op i en række afhandlinger og afrundede det med On the evolution of tactile stimulatory actions in longhorned beetles, 1966. Efter studentereksamen (Rungsted statsskole) 1959 begyndte han studiet af zoofysiologi ved Kbh.s univ. og tog konferens heri 1966. Under studietiden blev hans interesse vakt for insekternes stemmer og deres hørelse. Det var på den tid et dogme, at insekterne ikke kunne skelne mellem absolutte tonehøjder. Allerede i sit første arbejde over dette emne, Pitch discrimination in the locust ear: observations on single sense cells. 1966, udført på Zoofysiologisk laboratorium, kunne han påvise at de enkelte celler i fire cellegrupper på vandre-græshoppens trommehinde reagerede forskelligt på forskellige tonefrekvenser. I disputatsen 1971 (på klassisk vis med "theses") The physiology of the locust ear, I-III, delvis udarbejdet under et studieophold hos Franz Huber i Köln, udnytter M. sit kendskab til de fysiske love for membransvingninger til at påvise, at det ikke er cellerne selv, men deres placering på den inhomogene, svingende membran, trommehinden, der tillader græshoppen at skelne mellem tonefrekvenser. Til denne undersøgelse benyttede han laserlys til måling af trommehindens svingninger, en teknik han senere har forfinet. M.s styrke er et lige dybtgående kendskab til morfologi, biologi og fysik; og som professor ved Odense univ. 1973-2005 har han inspireret til en række bio-akustiske arbejder. Selv har han i 1974 (s. m. Harald Nocke, Köln) skrevet om Biophysical aspects of sound communication in insects ud fra biofysiske synspunkter, og s. å. om de hvirvelløse dyrs hørelse i Handbook of sensory physiology. M. har endvidere skrevet om mekanismer for retningshørelse hos løvgræshopper og fårekyllinger hvor en slags "høretragt" i forbindelse med øret er blevet opdaget og dens virkning klargjort. Ligeledes om tidsopløsningen i høreorganer og om den akustiske kommunikations økologi. I en inciterende lille bog Lyd og liv, 1977, har M. gjort rede for de seneste årtiers epokegørende opdagelser på dette felt. M. har desuden beskæftiget sig med honningbiernes kommunikation via deres dans, fremlagt bl.a. i Honningbiens dansesprog, 1992.

M.s klare hjerne, administrative dygtighed og smidige forhandlingsevne har ofte været taget i brug af det offentlige. 1973-78 og 1984-85 var han medlem af Statens naturvidenskabelige forskningsråd (1975-78 formand), 1975-78 var han medlem af planlægningsrådet for forskningen, 1977 formand for de nordiske naturvidenskabelige forskningsråds samarbejdsnævn, 1980 formand for biologiudvalget under det faglige landsudvalg for naturvidenskabelige uddannelser og for den danske nationalkomité for biofysik. Også uden for Norden er hans evner taget i brug, bl.a. som formand for Fachbeirat ved Max Planck Institut für Verhaltensphysiologie 1976-80. Medlem af Gesellschaft für physikalische Biologie 1976, af Det kgl. danske videnskabernes selskab 1979 og Den danske nationalkomité for biofysik 1980-90. 1986 blev han medlem af Carlsbergfondets direktion, hvor han indtil 2009. M. var leder af Danmarks grundforskningsfonds center for lydkommunikation 1994-2003. M. er blevet tildelt Humboldt-prisen 1990.