Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aug. Poulsen

Oprindelige forfattere PHBen og PVind
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Aug. Poulsen, Axel August Vilhelm Poulsen, 5.7.1855-5.8.1942, vandbygningsingeniør. Født i Rorup ved Roskilde, død på Frbg., urne på Ass. kgd., Kbh. P. blev student 1872 fra Roskilde, cand.phil. n.å. og tog samtidig polyteknisk adgangseksamen. 1879 blev han cand.polyt. i ingeniørfaget og aftjente s.å. sin værnepligt ved ingeniørregimentet. Om efteråret fik han ansættelse ved Kbh.s brolægnings- og vejvæsen. 1880 blev han assisterende ingeniør ved vandbygningsvæsenet hvor han straks blev beskæftiget ved kystsikringsarbejderne på Jyllands vestkyst. 1882 forflyttedes han til Frederikshavn hvor der under ledelse af J. E. F. Ollendorf dette år påbegyndtes en større udvidelse af havnen. 1887 var P. på K. A. Larssens legat i England og Nordamerika for at studere havneanlæg og hydrauliske mørtler, og 1888 ansattes han i vandbygningsdirektoratet. 1916 udnævntes han til distriktsingeniør. 1892-1920 ledede han de store kystsikringsarbejder på Jyllands vestkyst, og i samme tidsrum var han over-klitfoged i Ringkøbing amt. Han udførte et stort oplysnings- og agitationsarbejde med det formål at få bygget en fiskerihavn i Thyborøn kanal. 1914 vedtoges en lov, hvorved de nødvendige midler til en første udbygning af Thyborøn fiskerihavn i forbindelse med en dækmole på nordre Limfjordstange m.v. blev stillet til rådighed, hvorefter P. 1914-16 ledede udbygningen. Han forestod også lukningen af Hvide Sande. – P. var en uforsonlig modstander af de af Jørgen Fibiger foreslåede havneanlæg ved Hirtshals og Hanstholm på Jyllands vestkyst og satte hele sin stædige energi ind i kampen; han havde en spids og smidig pen, som han førte med fynd og klem, og han var kendt som en meget stejl natur der kæmpede hårdt for, hvad han mente var rigtigt. 1917 gennemførte den daværende minister for offentlige arbejder, J. Hassing-Jørgensen, imidlertid en lov om bygningen af de to havne uden om vandbygningsvæsenet og med Fibiger som leder.

1920-25 var P. distriktsingeniør for Nordfyn, Lolland-Falster og Bornholm. I forskellige inden- og udenlandske tidsskrifter har han skrevet talrige artikler om tekniske spørgsmål, fx havneanlæg, cementfremstilling, søvands indflydelse på betons holdbarhed, beregning af jernkonstruktioner o.l. For sin afhandling om mørtelforsøg og en metode til diatoméjordens anvendelse som puzzolan til cement ved vandbygningsarbejder, fx høfdeanlæg, fik han 1915 The Trevithick Premium fra The Institution of Civil Engineers i London. P. opfandt molercementen (molerets anvendelse som tilslag til portlandcement), en opfindelse hvis praktiske udnyttelse og videnskabelige klarlæggelse han beskæftigede sig med i over 30 år. – P. hørte til den kreds der stiftede Dansk ingeniørforening og var medlem af dens første bestyrelse, men rejste så til vestkysten. Da han efter mange års forløb vendte tilbage til Kbh. blev han hurtigt en af de kendte skikkelser i Dansk ingeniørforening, og deltog trods sin tunghørhed ofte i debatter. Han havde stadig sit kampglade sind, og når han gik ind for en idé, skyede han hverken personligt arbejde eller personlige ofre. Ved ingeniørforeningens 50 års jubilæum foråret 1942 udnævntes han til foreningens æresmedlem. – P. har været medlem af en række ministerielle kommissioner angående faglige spørgsmål, fx vedrørende Thyborøn kanal 1892, Grådyb 1913, Hvide Sande og afløbsforholdene fra Ringkøbing fjord 1912 og 1914. 1906-20 var han formand for kystkommissionen for Ringkøbing og Thisted amtsrådskredse. 1937 blev han medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. 1921 stiftede P. et legat for ældre kvinder i Lemvig og Thyborøn, 1922 rejste han et mindesmærke på Bovbjerg for kystsikringens grundlægger, C. F. Grove, 1926 skænkede han Studentergården et "Simon Paulli værelse", opkaldt efter hans og hustruens fælles stamfader, lægen og botanikeren Simon Paulli.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Ejby og Dalby, provst Vilhelm Burchardt P. (1810-87) og Thora Nathalie Paulli (1817-91). Gift 2.7.1883 i Kbh. (Frue) med Ella Paulli, født 12.1.1863 i Kbh. (Frue), død 9.6.1927 på Frbg., d. af overlæge, senere professor Emil Theodor P. (1814-74) og Augusta Jacobson (1835-1906).

Annonce

Udnævnelser

R. 1906. DM. 1920. K.2 1925.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Vilh. Larsen: Gustav Emil. Ingeniør G. E. Poulsen, 1936. Povl Vinding: Dansk teknik gennem 100 år, 1939 111. I. K. Danø og Johs. Kristensen i Ingeniøren LI, 1942 A 181-83. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. H. Bendtsen, Povl Vinding: Aug. Poulsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295878