Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Warming

Oprindelige forfattere NBanke og PGroen
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Warming, Jens Christian Jespersen Warming, 9.12.1873-8.9.1939, statistiker. Født i Kbh. (Johs.), død i Gentofte, urne på Ass. kgd., Kbh. W. blev student 1891 fra Metropolitanskolen. 1893-94 var han elev på Askov højskole og blev juridisk kandidat 1897. S.å. rejste han til USA hvor han i næsten tre år var lærer ved den danske højskole i Nysted, Nebraska. Da han kom tilbage studerede han statsvidenskab og blev cand.polit. 1901. Han blev herefter assistent ved universitetets statistiske laboratorium og 1904 kontorchef i statistisk bureau (Danmarks statistik) hvor hans arbejde blev meget anerkendt. 1902-05 var han tillige docent i samfundsøkonomi ved landbohøjskolen. 1903 deltog han i konkurrencen om en docentpost ved universitetet. Blandt konkurrencedeltagerne var også L. V. Birck. Nordmanden E. Einarsen vandt. Han opgav imidlertid 1906 at virke i Danmark, og W. blev herefter docent i faget Danmarks statistik. Ved siden af sit videnskabelige og administrative arbejde deltog W. også i studenternes fritidsliv. Han var medstifter 1903 af studenternes afholdsforening og 1904-06 formand for Studenterhjemmet (den kristelige studenterforening). 1911 deltog W. i konkurrencen om W. Scharlings professorat, men det blev Axel Nielsen der blev indstillet. Først 1919 blev der oprettet et særligt professorat til W. i statistik, og han forlod kontorchefembedet. I nær tilknytning til sit universitetsarbejde udarbejdede han Haandbog i Danmarks Statistik der udkom 1909-13 og særlig skulle tjene som lærebog for de statsvidenskabelige studenter. Til de juridiske studerende kom 1920 en stærkt forkortet udgave af håndbogen Lærebog i Danmarks Statistik. 1930 udsendte han en omarbejdet udgave af håndbogen Danmarks Erhvervs- og Samfundsliv (2. udg. I, 1939). Lærebogen for jurister blev også omarbejdet og kom 1934 under titlen Danske Samfundsproblemer i statistisk Belysning. W.s gennemgang af lærebøgerne forekom ofte studenterne tør og omstændelig, men bøgernes grundighed blev meget anerkendt. De repræsenterede et meget omfattende arbejde og stor flid, og de fandt også anvendelse uden for universitetet. Som leder af de statistiske øvelser for de statsvidenskabelige studenter var W. en meget venlig og hjælpsom lærer.

Ud over lærebøgerne havde W. en omfattende litterær produktion. Han skrev mange artikler i dagblade samt i danske og udenlandske tidsskrifter. Hans konkurrenceafhandlinger blev udsendt som bøger: Gode og daarlige Tider, 1903, Arbejdsløn og Rente, 1911. I Danmarks Sociallovgivning I, 1918 skrev han om Boliglovgivning. Han udsendte også en række mindre bøger om aktuelle økonomiske spørgsmål: Valutaspørgsmålet, 1924, Provinsen og Hovedstaden. Med særligt Hensyn til Industrien, 1935 og Industri eller Landbrug?, 1935. Efter lektor Henrik Pedersens død 1926 underviste W. også i landbrugspolitik. Hans forelæsninger er her samlet i Landbrugspolitik, 1932, og året efter kom Landbrugets Grænse-Kalkulationer. W. havde også en almindelig interesse for den nationaløkonomiske teori og havde på flere områder en særpræget opfattelse af den sammenhæng der var mellem de økomomiske fakta som statistikken beskrev. Det kom bl.a. frem i de senere udgaver af hans statistiske lærebøger. Hverken W.s kolleger eller elever gjorde meget ud af hans teoretiske synspunkter, dog bortset fra hans fremstilling af landbrugets grænsekalkulationer. Mange år efter hans død er det imidlertid blevet fremhævet at W. bl.a. på pristeoriens område havde været noget af en pioner – ej blot inden for dansk økonomi, men også set på international baggrund. Fx foreslog W. allerede 1920 at man i stedet for direkte priskontrol forhøjede indkomstbeskatningen for at modvirke en stigende prisudvikling. På det pengeteoretiske område havde han også nye synspunkter. Han gennemførte en afklaring af forholdet mellem samfundets indkomst og den samlede opsparing og investering samt gjorde rede for indkomstforplantningen, bidrag til den almindelige teori der først blev "god latin" efter at 1. M. Keynes havde udsendt det skelsættende værk The general Theory of Employment, Interest and Money 1936. W.s anerkendelse som statistiker og hans dybtgående indsigt i Danmarks samfundsøkonomiske forhold medførte at han fik en række opgaver uden for universitetet. Han var formand for boligkommissionerne 1916 og 1918. Han var fra 1917-20 formand for Pensions- og livrenteinstitutet. Han var medlem af udvalget for tilvejebringelse af dansk arbejde til landbruget 1915-19 og af husholdningsudvalget 1917-19. Fra 1931 var han medlem af det internationale statistiske institut, fra 1932 medlem af socialministeriets arbejdsudvalg.

W.s almindelige interesse for sociale spørgsmål gjorde ham aktiv i politik. Efter at han en årrække havde været medlem af socialdemokratiet var han fra 1913-20 formand for Uafhængig vælgerforening. 1917-20 var han medlem af Kbh.s borgerrepræsentation valgt på en kristelig social liste. W.s særlige indsigt i boligspørgsmål førte til at han 1918-34 var bestyrelsesmedlem i Landmandsbankens byggeselskab, fra 1918 var formand for ejendomsaktieselskabet Hjem og fra 1927 var bestyrelsesmedlem i Kbh.s socialfilantropiske boligselskab. W. der fra sin ungdom havde været optaget af kirkelige og kristelige spørgsmål uden at knytte sig hverken til grundtvigianerne eller Indre mission var fra 1912 formand for Nathanaels kirkens menighedsråd og fra 1921 formand for Kristeligt studenter-settlement i Saxogade. Han var medlem af Kbh.s kirkefonds repræsentantskab og af udvalget angående præstelønninger i Kbh. 1918– 20. En periode var han også forstander for en søndagsskole. Han holdt mange foredrag ved kirkelige møder. Fire af disse foredrag "uddybet" og "omformet" udsendte han 1934 som Sociale Breve til Menigheden. Bogen blev meget kritiseret – også i kirkelige kredse – bl.a. for på en noget naiv måde at forklare de økonomiske love som Vor Herres visdom. W. kritiserede iøvrigt i bogen såvel fagforeninger som arbejdsgiverforeninger. Han vendte sig også mod dem der misbrugte de sociale love og understregede de velbjærgede kristnes sociale ansvar. W. begrænsede sig ikke til at prædike. Han var i sit daglige liv meget flittig, læste aldrig skønlitteratur, førte et meget puritansk liv og hjalp ofte fattige mennesker.

Annonce

Familie

Forældre: botaniker, senere professor Eug. W. (1841-1924) og Johanne M. Jespersen (1850-1922). Gift 13.7.1904 i Lillehammer, Norge, med Marie Knudsen, født 18.5.1876 i Sødinge, Fyn, død 23.11.1965 i Dalby, Odense amt, d. af friskolelærer Knud Rasmussen (1837-1920) og Kirstine Rasmussen (1846-1922).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Ad. Jensen i Nationaløkonomisk t. LXXVII, 1939 205-10. O. H. Larsen i Tidsskr. for landøkonomi, så. 690-92. Aksel Milthers i Ugeskr. for landmænd LXXXIV, s.å. 584f. Even Marstrand i Højskolebl. LXIV, s.å. 600f. Hans Cl. Nybølle i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. s.å. 146-52. Ad. Jensen: Erindr., 1946 195f. Jørgen H. Gelting i Nationaløkonomisk t. CII, 1964 1-8 185f (heri bibliografi; optr. i Danske økonomer, 1976 307-16).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Banke, P. Grønvold: Jens Warming i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299156