Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.F. Bergsøe

Oprindelig forfatter PGroen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

A.F. Bergsøe, Adolph Frederik Bergsøe, 7.1.1806-16.1.1854, statistiker. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). B. blev student 1825 fra Metropolitanskolen, tog 1829 juridisk eksamen, blev n.å. volontør i rentekammeret og 1832 kopist i landsoverrettens justitskontor, men studerede samtidig statsøkonomi og vandt 1836 Videnskabernes selskabs pris for en skildring af grev Christian Ditlev Reventlows virksomhed (I–11, 1837). Med offentlig understøttelse opholdt han sig 1837–40 i udlandet for yderligere at uddybe sine økonomiske og statistiske studier og holdt efter sin hjemkomst som privatdocent forelæsninger ved universitetet i statsøkonomi. 1845 udnævntes han til lektor og 1848 til professor. 1845 blev han tillige assistent ved kommissionen for det statistiske tabelværk og fra 1.1.1850 chef for det statistiske bureau. 1853 valgtes han til landstingsmand for 9. kreds. – B. har udfoldet en omfattende litterær virksomhed. Foruden flere æstetiske forsøg, deriblandt en novelle Den hjerteløse Skjønne, bearbejdet efter Balzac (1834) og bogen Hvormed skal jeg more mig, 1842 (et omarbejdet uddrag af The boy's own book) har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger. Blandt disse skal fremhæves dels Motiveret Udkast til en Creditforening for danske Grundbesiddere, 1839, der fik betydning for den senere udformning af kreditforeningsinstitutionen, dels Om Laugsvæsen og Næringsfrihed, 1840 og Den danske Forst- og Jagt-Lovgivning, 1842. Hans studier over Reventlow gav ham et nøje indblik i landets økonomiske udviklingshistorie, særlig landboforholdene i det 1700-tallets slutning, og disse undersøgelser kom ham i høj grad til gode ved udarbejdelsen af hans hovedværk Den danske Stats Statistik I-IV, 1844–53. Dette for sin tid betydelige arbejde indeholdt en vældig stofmængde, samlet med stor flid og samvittighedsfuldhed, og gav en indgående skildring af landets økonomiske forhold ved 1800-tallets midte tilligemed en gennemgang af hele den historiske udvikling. Det fremkom på en tid da alle økonomiske forhold var i støbeskeen og fik derfor ikke den betydning det i og for sig havde krav på, men det vil dog altid stå som et kildeskrift for senere forskere med hensyn til de økonomiske tilstande før 1850ernes afgørende gennembrud. I sin egenskab af chef for statistisk bureau har han redigeret Statistisk Tabelværk, ny række, I–VII, 1850–53 og Meddelelser fra Bureauet, 1. samling, 1852. Som professor stod han vel som tilhænger af den herskende liberale nationaløkonomi men var dog mindre præget af dennes økonomiske teorier end de fleste af sine samtidige. Han kom dog ikke til at øve stor indflydelse hvad der vel nok i nogen grad skyldtes hans ejendommelige, kantede personlighed. Som landstingsmand blev hans virksomhed uden spor, idet han kun få måneder efter valget døde for egen hånd.

Familie

Forældre: læge Johannes (Hans el. Johan Frederik) B. (1760–1818) og Ellen Mule Monrad (1767–1817). Gift 24.12.1841 i Kbh. (Helligg.) med Christiane Marie Seidelin, født 18. 11.1815 i Kbh. (Frue), død 31.12.1891 sst. (gift 2. gang 1858 med overlærer Ludvig Ferdinand Olesen, 1816–71), d. af senere universitetsbogtrykker og oberstløjtnant Andreas S. (1777–1840, gift 1. gang 1806 med Jacobine Margrethe Cathrine Andrée, 1776–1812) og Marie Elisabeth Clausen (1792–1851).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

M. H. Rosenørn: Spredte blade af livsminder, 1888 91. V. Falbe Hansen i Nationaløkonomisk foren.s festskr., 1897 20f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. Grønvold: A.F. Bergsøe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286824