Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

L.A. Colding

Oprindelige forfattere HMHan og PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

L.A. Colding, Ludvig August Colding, 13.7.1815-21.3.1888, stadsingeniør, fysiker. Født på Arnakkegård ved Holbæk, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). C. der fra sit andet leveår kom til at bo på Nygård i Brøndbyøster sg. fik sin første undervisning i landsbyskolen i Rødovre, men den livlige drengs fantasi fik samtidig rig næring derved at hans farmor som var i huset hos forældrene fortalte om farfaderen Andreas C.s (1740-1808) eventyrlige oplevelser som skibsfører på rejser til Finmarken, Vestindien og Frankrig under revolutionen og om faderens oplevelser som kaperkaptajn. Det var faderens mening at C. skulle overtage gården, men hans lyst stod ikke til landvæsenet. Gennem sine forældre der omkring århundredskiftet havde ejet en stor købmandsgård i Holbæk var C.s far kommet i berøring med H. C. Ørsted der havde slægtninge i Holbæk, og ham rådførte faderen sig nu med angående C.s uddannelse. Ørsted rådede til at sætte drengen i snedkerlære hos snedkermester A. C. Olsen i Kbh., en dygtig og anset håndværker der var tegnelærer ved kunstakademiet, og C. kom til Kbh. hvor han blev indlogeret hos en karetmager Madsen. En gang om ugen spiste han til middag hos redaktøren af Berlingske Tidende M. L. Nathanson hvor hans faster var husbestyrerinde. 1836 blev C. svend, men blev stadig hos sin læremester der beskæftigede ham med udførelsen af nogle tegninger af dampmaskiner som Den kgl. mønt havde bestilt. Ved dette arbejde fik C.s interesse for mekaniske problemer så stærk næring at han besluttede at søge videregående uddannelse. Han gik til H. C. Ørsted, og ved sin brors og nogle venners hjælp blev han i stand til 1837 at tage både almindelig forberedelseseksamen og adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og at begynde studierne på læreanstalten. På dette tidspunkt var moderen og farmoderen efter faderens død flyttet til Kbh. for at give de to studerende sønner et hjem i byen.

I studietiden kom C. i nærmere berøring med Ørsted og både ved dennes undervisning og ved private samtaler med denne vaktes der hos C. en stærk interesse for ingeniørgerningen og ikke mindst for dennes videnskabelige sider. Allerede 1840 var han således inde på tanken om energiens konstans, og Ørsted skaffede ham en understøttelse fra Selskabet for naturlærens udbredelse for gennem forsøg at få denne tanke uddybet nærmere. 1841 blev C. polyteknisk kandidat "i Mekanik". Efter eksamen ernærede han sig ved undervisning og ved i vinteren 1841-42 at holde nogle forelæsninger i Nakskov for Selskabet for naturlærens udbredelse. Hjemkommen herfra fik han ansættelse som lærer ved Vajsenhuset og som assistent ved tegneundervisningen på Polyteknisk læreanstalt hvor Chr. G. Hummel var lærer. 28.7.1845 blev C. der efter moderens død 1844 var flyttet sammen med en ven, geologen J. F. Johnstrup, ved C. Carlsens afgang konstitueret som brolægnings og vejinspektør i Kbh. Ansættelsen af polyteknikere under den kgl. vandkommission og den kgl. brolægnings og vejkommission, der indtil kommunalloven af 4.3.1857 blev gennemført bestyrede de tekniske sider af Kbh.s administration, var først begyndt 1843, og der var rigeligt at tage fat på for de nye kræfter. Navnlig var vandforsyningen og afløbsforholdene ganske utilfredsstillende. Allerede 1844 havde man anmodet salineinspektør i Oldesloe cand. polyt. F. C. Kabell om at udarbejde et forslag til forsyning af Kbh. med trykvand og til kloakering af byen på lignende måde som forholdene var ordnet i Hamburg, men forslaget var ikke helt tilfredsstillende idet det bl.a. forudsatte at søerne kunne levere tilstrækkeligt vand. Under drøftelsen af dette forslag blev også tanken om at bygge et gasværk og nedlægning af gasledninger samtidig med nedlægningen af vand- og kloakledninger taget op, men da man savnede kyndig og erfaren teknisk arbejdskraft blev projekteringen overdraget C. som derfor fra 1.6.1847 afløste professor Hummel som vandinspektør. Han begyndte sit arbejde med at udarbejde en oversigt over Kbh.s vandforsyning, trykt 1850, og foretog i begyndelsen af s.å. en tre måneders studierejse til England hvor han kom i forbindelse med en af tidens mest ansete vand-værksingeniører Hauksley.

For at fremskaffe den bedst mulige løsning af vand-, gas- og kloaksagen var der allerede 1848 nedsat en komité på fem medlemmer, deriblandt L. N. Hvidt og H. C. Ørsted, og denne udskrev 1849 en international konkurrence hvori C. deltog med et projekt til vandværket og fik den største præmie. Der indkom otte engelske, syv danske, to tyske og et fransk projekt hvoraf intet var umiddelbart brugeligt for alle tre anlæg. 1851 besluttede borgerrepræsentationen derfor efter at have fået komiteens indstilling at det på grundlag af de præmierede projekter skulle overdrages C. og professor Hummel at udarbejde planer til de tre anlæg. 1852 var planerne færdige; vandforsyningen var baseret på de artesiske boringer i Damhussøens opland som C. havde foreslået og som havde givet rigeligt vand, og 9.8. s.å. vedtog borgerrepræsentationen at udføre alle tre anlæg og at optage et lån på 3 ½ mill. rdl. til arbejdets udførelse. Imidlertid var overpræsidenten Mich. Lange en modstander af kloakplanen, og han havde i så høj grad A. S. Ørsteds øre at han fik denne til i landstinget at gå imod de nødvendige ekspropriationsforslag indtil planerne var gennemarbejdet på ny. Man fik et responsum fra den engelske ingeniør James Simpson som sagde god for planen, men Lange søgte så på andre måder at hindre forslagets fremme. Imidlertid kom koleraepidemien i juni-okt. 1853 der også gav C. en del at bestille idet han og kemikeren Julius Thomsen i et meget anset arbejde: De sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskellige Dele af Kjøbenhavn påviste mulighederne for drikkevandets forurening, jordbundens og befolkningstæthedens betydning osv. Epidemien havde tydeligt vist betydningen af en afgørende forbedring af de hygiejniske forhold, og sept. 1853 indsendtes planerne til alle tre anlæg af magistraten til ministeriets approbation, men A. S. Ørsted der april s.å. var blevet indenrigsminister nægtede at approbere kloakplanen; på ny sejrede Langes standpunkt til stor skade og bekostning for byens borgere. Borgerrepræsentationen måtte i april 1854 meget mod sit ønske vedtage vandværket og gasværket uden den fuldstændige kloakplan. Arbejdet som projekterende ingeniør overdroges enstemmigt den da 39-årige C. der nu gik i gang med udbydelsen. Samtlige planer og udkast blev godkendt af James Simpson, og 1856 blev arbejdet overdraget firmaet Cochrane & Co., Birmingham. Arbejdet blev fremmet under ledelse af firmaets ingeniør John Aird og hans sønner. I dec. 1857 tændtes gassen første gang, og i jan. 1858 åbnedes den stadig eksisterende ledningstunnel i saltholmskalken fra Gammelholm til Christianshavn. I sommeren 1859 åbnedes vandværket. I nov. s.å. kunne C. aflevere regnskabet.

Annonce

Ved Kbh.s nye kommunalforfatning af 4.3.1857 blev der oprettet et embede som stadsingeniør til C. Der tilsigtedes hermed at give ham tilfredsstillende arbejdsvilkår som kommunalbestyrelsens tekniske rådgiver i alle vigtige spørgsmål idet den daglige drift af værkerne nu overdroges til en gasværksbestyrer og en vandinspektør. I den lange årrække i hvilken C. var stadsingeniør i Kbh., nemlig til han 1886 afløstes af Charles Ambt, havde han en betydelig indflydelse på mange vigtige tekniske spørgsmål. Allerede 1855 havde han udarbejdet et reduceret kloakprojekt ti! erstatning for det strandede. Det bestod kun af enkelte ledninger i den indre by og ledte spildevandet til havnen. Under udarbejdelsen af kloakplanerne for de ydre distrikter tog C. flere gange til orde for at planlægge bebyggelsen, men talte her for døve øren. 1856-73 var C. medlem af bygningskommissionen. 1860 afgav han erklæring om de synspunkter der burde lægges til grund for den 1862 givne koncession på drift af sporvejslinierne. 1861 afgav han erklæring om banegårdsordningen og tog til orde for en bane langs fæstningsterrænet; desværre fulgte man ikke Cs forslag før langt senere. 1865 afgav C. erklæring om voldterrænet og frarådede at bebygge dette, men beholde det som et parkbælte.

Jævnsides med sin embedsvirksomhed udfoldede C. en ikke ringe forfattervirksomhed. 1849 fik han Videnskabernes selskabs sølvmedalje for en afhandling om magnetens indvirkning på blødt jern. 1852 kom Om Vanddampene og deres bevægende Kraft i Dampmaskinen (Vid. selsk. skr., 5.r. III), 1853 det tidligere nævnte skrift om koleraens forskellige styrke. 1854 udarbejdede han på opfordring en plan for forbedret vandforsyning af Göteborg. 1856-58 omordnede han Åbenrås vandforsyning og afgav betænkninger vedrørende dette spørgsmål til Odense, Randers, Helsingør o.fl.a. byer. 1857 kom Om Lovene for Vandets Bevægelse i lukkede Ledninger (Vid. selsk. skr., 5.r. IV) hvori han gjorde rede for modstandskoefficientens variation med strømningshastigheden, et arbejde der i lange tider har dannet grundlaget for alle kloakberegninger i Kbh. C, fortsatte med studier over de frie vand-spejlsformer, over strømninger i havet, samt over en fælles lov for flydende legemers bevægelse; det sidste emne kom han ind på gennem spørgsmålet om træk i skorstene. Hvirvelstormen på St. Thomas 1871 gav stødet til studier over luftens strømningsforhold og stormfloden 1872 til nogle undersøgelser over de af vindens kraft foranledigede havstrømninger. Også spørgsmålet om vandforsyningen fra boringer og brønde samt om principperne for dræning arbejdede C. med gennem forsøg over vandets bevægelse i jordbunden. Hans arbejder over varmeækvivalentet og varmeledning omtales nedenfor. 1856 blev C. medlem af Videnskabernes selskab i Kbh. i hvis skrifter de fleste af hans arbejder optoges, 1875 af videnskabernes selskab i Stockholm. 1864-84 holdt han på Polyteknisk læreanstalt forelæsninger over opvarmning og ventilation, kloakering og forsyning med vand og gas. 1871 blev han dr. jur. h. c. ved universitetet i Edinburgh. 1860-82 var han medlem af Kbh.s havneråd, 1873-87 medlem af bestyrelsen for Det tekniske institut og det 1876 heraf udgåede Tekniske selskab, 1873 blev han medlem af kommissionen angående indførelse af det metriske system. 1875 afgav han til kultusministeriet betænkning over offentlige bygningers sikring mod lynnedslag. Fra 1876 til sin død var han teknisk konsulent for indenrigsministeriet.

1872-77 var C. medlem af en kommission angående oprettelse af et meteorologisk institut; han var den første der tegnede synoptiske vejrkort. Da Meteorologisk institut blev oprettet blev direktørstillingen tilbudt C. som dog afslog tilbuddet på grund af alder. Omkring 1880 holdt C.s produktive virksomhed op, han havde haft svært ved at komme over hustruens død 1873, og han led stærkt under at byens udvidelser ødelagde han idylliske tjenestebolig på vandværkets areal. Ved siden af sin praktiske virksomhed havde C. megen interesse for fysikken. Allerede 1840 var han, samtidig med og uafhængig af Robert Mayer i Tyskland og J. P. Joule i England, inde på overvejelser angående "naturkræfternes" uforgængelighed, eller som det nu udtrykkes, energiens uforgængelighed. For C. var udgangspunktet for overvejelserne af religiøs natur. Ørsted frarådede ham at forelægge sine tanker på naturforskermødet 1840 før de var prøvet ved forsøg, men skaffede ham samtidig understøttelse til disse. 1843 indsendte C. den første redegørelse for disse forsøg til Videnskabernes selskab. Det var lykkedes ham at vise at den ved gnidning frembragte varmemængde var proportional med den medgåede arbejdsmængde og uafhængig af de gnidende legemer. Heri så han en bekræftelse på sin antagelse som han tillige begrundede med at man kun under den forudsætning kunne bevise umuligheden af et perpetuum mobile. Trods en ret velvillig bedømmelse bl.a. af Ørsted der dog ikke fuldt ud forstod arbejdets rækkevidde blev afhandlingen ikke trykt, men der bevilgedes C. understøttelse til fortsatte forsøg. Disse offentliggjordes ved Naturforskermødet 1847 og tryktes 1849 i mødeberetningen. Da forelå imidlertid de grundlæggende arbejder af Mayer, Joule og Herm. v. Helmholtz. C. beregnede varmeækvivalentet af sine forsøg og også på grundlag af Ørsteds forsøg over varmeudviklingen ved vands sammentrykning, men hans forsøg tillod ikke stor nøjagtighed. 1856 tryktes også den første afhandling i en større oversigt over spørgsmålet hvori han prøvede at hævde at han var hovedopdageren af naturloven om energiens uforgængelighed. Men C.s indsats på dette punkt fik ingen indflydelse på videnskabens udvikling. C.s andre videnskabelige arbejder, bl.a. om luftstrømninger og vandstrømninger havde alle væsentlig tilknytning til hans praktiske arbejder. -Han afgik som stadsingeniør 1886. På hans gravsten lod hans sønner indhugge nogle ord som gav udtryk for den tanke han havde arbejdet med hele sit liv, nemlig "Naturens Kræfter ere uforgjængelige". - Tit. professor 1869.

Familie

Forældre: forpagter, tidligere skibskaptajn og månedsløjtnant, senere ejer af Nygård ved Kbh. Andreas Christian C. (1780-1836) og Anna Sophie Fønss (1778-1844). Gift 14.11.1845 i Kbh. (Frue) med Henriette Louise Lange, født 11.5.1816 på Jægerspris færgegård, død 4.8.1873 i Marburg, d. af transportforvalter ved Jægerspris Torben L. (1769-1847) og Louise Fønss (1778-1862).

Udnævnelser

R. 1867. DM. 1886.

Ikonografi

Mal. af L. Grundtvig, 1888. Træsnit af G. Paulli, s.å. Foto.

Bibliografi

Stamtavle over familien Frisch, 1872 11. V. Bokkenheuser i III. tid. 1.4.1888. C. Christiansen i Fysisk t. XIV, 1916 89-100. Vilh. Marstrand: Ingeniøren og fysikeren A.C., 1929 = Danm.s naturvidensk. samf. A, 20. Harald Borregaard: Stadsing.s direktorat, 1931. - Papirer i univ. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.M. Hansen, Povl Vinding: L.A. Colding i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288511