E. Steemann Nielsen

E. Steemann Nielsen, Halfdan Einer Steemann Nielsen, 13.6.1907-17.4.1989, plantefysiolog. Født i Kbh. (Jac). S. N. blev student fra Østre Borgerdydskole 1925 og mag.scient. i botanik 1931. Som student deltog han som botaniker på Carlsbergfondets oceanografiske ekspedition omkring jorden 1928–30 med Dana. Når skibet lå i havn samlede han landplanter til Botanisk museum, og når det var i fart samlede han vandprøver med planktonalger. 1931 kom hans første, rent systematiske afhandling Einige Planktonalgen aus den warmen Meeren, og året efter Einleitende Untersuchungen über die Stoffproduktion des Planktons som peger fremad mod hans livsværk med fysiologiske og økologiske iagttagelser, eksperimenter og påfølgende publikationer. 1934 disputerede han på afhandlingen om furealger, Untersuchungen über die Verbreitung, Biologie und Variation der Ceratien im südlichen Stillen Ozean. 1932–44 var han videnskabelig assistent ved kommissionen for Danmarks fiskeri- og havundersøgelse og deltog i flere togter i danske, islandske og grønlandske farvande, fulgt af forsøg og publikationer, med særlig vægt på planktonalgernes stofproduktion som det første led i havets fødekæde. Samtidig var han fra 1935 videnskabelig assistent ved Danmarks farmaceutiske højskole, 1944–69 var han professor sst. og 1969–77 professor i ferskvandsbiologi ved Kbh.s univ. hvor han fra 1962 havde været ekstern lektor i biologisk oceanologi-Planktons stofproduktion er forblevet hovedemnet i S. N.s omfattende videnskabelige produktion, og nye opdagelser har været medvirkende. Det store vendepunkt kom 1949–50, da det blev muligt at arbejde med radioaktive isotoper, først og fremmest kulstof¹⁴. Samtidig med at C¹⁴ kom til Danmark forberedtes en ny verdensomsejling, Gaiatheaekspeditionen 1950–52. Før den tid havde S. N. målt produktionen ved mængden af udskilt ilt under lysenergiens indvirken ved processens omdannelse af kuldioxyd og vand til sukkerstof. Praktisk gøres det ved optagning af vand fra bestemte vanddybder og nedsænkning af vandet til samme dybde i klare flasker, hvori processen kan foregå, og sorte flasker til sammenligning. Efter 24 timers forløb kan iltmængden bestemmes, og derfra kan udregnes hvor meget næringsstof der er produceret. Med C¹⁴ udarbejdede S. N. en helt ny metode som nu benyttes ved målinger overalt i verden. Til havvandet i flaskerne tilsættes en ringe mængde radioaktivt kulstof som planterne optager på lige fod med stabilt kulstof. Efter nedsænkning filtreres vandprøven, og indholdet af C¹⁴ i det frafiltrerede tørstof måles med en geigertæller. På denne måde kan produktionen måles direkte og derefter udregnes under hensyntagen til medvirkende faktorer og fejlkilder. Nedsænkningsmetoden er anvendt meget på faste feltstationer, bl.a. fyrskibe. På et skib i fart må man klare sig på anden måde og det gjorde S. N. ved at anbringe sine prøveflasker roterende på en skive i et akvarium på skibsdækket i en belysning som optagelsesdybdens. S. N. har også skrevet om de mange faktorer der virker i havet og om andre organismers fotosyntese, hvorunder han bl.a. har vist at de særlige bygningsforhold i bladene hos nogle højere planter på tør, næringsfattig bund virker til at begrænse lysets styrke, således at den ikke overstiger plantens produktionsevne når der er mangel på andre nødvendige stoffer. Desuden har han skrevet mange populærvidenskabelige artikler, deriblandt afsnittet om havets planteplankton i Danmarks Natur III hvor han gør rede for sine principper. 1973 udkom hans håndbog Hydrobiologi. En introduktion til belysning af dens forudsætninger. – Medlem af Vidensk. selskab 1958, formand for Danmarks nationalkomité for oceanologi 1959, æresdoktor ved Göteborgs univ. 1975. S. N. har modtaget Emil Chr. Hansen medaljen og Galatheamedaljen.