Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.A.B. Vestergaard

Oprindelige forfattere CBjø og AkMil
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.A.B. Vestergaard, Hans Adolf Brorson Vestergaard, 25.9.1872-12.11.1958, planteforædler. Født i Nørhå, død i Rungsted, begravet Hørsholm kgd. V. blev uddannet ved praktisk landbrug hjemme, var elev på Jebjerg højskole 1889 og tog præliminæreksamen 1891 i Kbh. Han kom på landbohøjskolen, blev landbrugskandidat 1893, lærer ved Brahetrolleborg højskole vintrene 1893-94 og 1894-95 og lærer på Næsgård agerbrugsskole 1897-1903. 1903-43 var han bestyrer på Abed planteavlsstation ved Søllested på Lolland. – Allerede på Næsgård begyndte V. sit betydningsfulde arbejde med forædling af landbrugets kulturplanter, navnlig kornsorterne, mens han samtidig arbejdede med en af Videnskabernes selskab udsat prisopgave vedrørende nedarvnings-forhold hos havre. På initiativ af H. J. Rasmussen der var formand for planteavlsudvalget under De samvirkende lolland-falsterske landboforeninger, erhvervede samvirksomheden 1903 den nedlagte Abed højskole og oprettede her en planteavlsstation med V. som forsøgsleder. Hertil overførtes forædlingsarbejdet som blev en hovedopgave for planteavlsstationen og som V. videreudviklede i 40 år, hvorefter det videreførtes af sønnen Erland Vestergaard. V. blev en af de betydeligste pionerer for den moderne planteforædling i Danmark som fik sit gennembrud efter at Hjalmar Nilsson i Sverige i 1890erne havde begyndt udvalg af enkeltplanter som grundlag for familieavl, og efter at metoden var blevet videnskabeligt underbygget ved W. Johannsens undersøgelser. V. samlede fortrinsvis sit arbejde om de selvbefrugtende kornsorter, havre, byg og hvede som han søgte at tilpasse de fremskridt der på anden måde havde ændret vilkårene for plantedyrkningen. Navnlig gjaldt det om at fremskaffe mere stivstråede sorter der uden så stor fare for lejesæd tillod udnyttelsen af de produktionsmuligheder som især kunstgødningsanvendelsen havde tilvejebragt. Særlig ved forædlingen af byg nåede V. overordentlig fremragende resultater med nye sorter der har afløst hinanden, og som i stigende grad har forenet ydeevne med stråstivhed. Efter Abed Pretice-byg (1908) fulgte navnlig Binder og Opal og senere Kenia og Maja, de to bygsorter som kom til at dominere bygdyrkningen i Danmark og betydelige dele af Nord- og mellemeuropa, og som man regner med har tilført det årlige høstudbytte i Danmark en forøgelse på ca. 100 000 t. I sine seneste år førte V. på ny forædlingen et skridt frem med bygsorten Rigel. Rækken af V.s havresorter, der har haft hård konkurrence fra fortrinlige svenske sorter, begyndte med Gul Næsgård-havre (1905), der nogle år var hovedsorten i havredyrkningen og efterfulgtes af sorterne Nova, Sølv og Minor (1941). De vigtigste af V.s hvedesorter er Dania (1926) og Borg (1939) der var på højde med tidens bedste hvedesorter. Også med andre kulturplanters forædling nåede V. værdifulde resultater, således Marmorært, og på Abed planteavlsstation blev der desuden gennemført en almindelig forsøgsvirksomhed, delvis i samarbejde med Statens forsøgsvirksomhed i plantekultur. Opgaven har især været forsøg med dyrkning af sukkerroer og grøngødnings-planter, og det var V.s forsøg som begyndte 1911 der gav stødet til, at dyrkningen af sneglebælg til grøngødning på lermuldede jorder blev taget op og snart vandt stor udbredelse på Lolland-Falster.

1908 udgav V. en vejledning Planteforædlingsarbejde specielt med Henblik paa Kornsorterne, og sit forædlingsarbejde har han beskrevet i Abed Planteavlsstation 1903-1928, 1928. 1906 begyndte han udgivelsen af nogle beretninger fra Abed planteavlsstation, og i Tidsskrift for Planteavl har han offentliggjort beretninger om forsøg med sukkerroernes såtid (XXI, 1914) og planteafstand (XXVIII, 1922) og om såtid og såmængde for hvede (XXII, 1915). Beregnet for landbrugsskolerne har V. bl.a. udgivet Gødningslæren, 1916, De almindeligste Skadedyr og Svampesygdomme hos Landbrugets Kulturplanter, 1918 (3. udg. 1931) og Kortfattet Plantelære, 1920. Han har været medarbejder ved flere landøkonomiske håndbøger og har bl.a. skrevet afsnittet Planteforædling i Den ny Landmandsbog (I, 1943). V.s forsøgsarbejde fik afgørende betydning for landbrugets produktion, både herhjemme og internationalt, og han står ubetinget som den mest betydende skikkelse i planteforædlingen i dette århundrede. – V. tog ikke del i offentlig virksomhed, men viede sine særlige faglige opgaver alt sit arbejde som er blevet udført med meget små og beskedne midler. V. færdedes stilfærdigt og tilbageholdende i landbrugskredse hvor hans indsats efterhånden blev højt værdsat. 1936 blev han således æresmedlem af Sveriges utsädesförening, 1943 medlem af Kungl. lantbruksakademien, og 1942 fik han udnævnelse til dr. agro. h. c, den første æresdoktorudnævnelse ved landbohøjskolen. 1943 æresmedlem af Akademiet for de tekniske videnskaber.

Familie

Forældre: lærer Lars Christian Berthelsen V. (1829-1906) og Nikoline Nielsen (1829-1925). Gift 8.9.1903 i Brahetrolleborg-Krarup sg., Svendborg amt, med Maja Johanne Lorentzen, født 6.7.1876 på Brahetrolleborg, død 5.3.1973 i Rungsted, d. af godsforvalter, senere kancelliråd Lorentz Peter L. (1838-1916) og Maja Elisabeth Cramer (1844-1910).

Annonce

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1938.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. tid. 10.3.1942. – Ugeskr. for landmænd LXXVII, 1932 613-15; LXXXVII, 1942 161-64 609f. Lolland-Falsters landbrugstid. XXIII, 1942 109 359-71 (optr. i Medd. fra akad. for de tekn. vidensk., 1943 35-65); XXIV, 1943 135f. Dansk landbrug LXI, 1942 541. Axel Pedersen i Fyns stifts landbrugstid. XXXVI, s.å. 496-98 (optr. fra Lolland-Falsters landbrugstid. XXIII, 1942 359-61). Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles årsskr., 1943 149f. Lolland-Falsters stiftstid. 30.3.s.å. Birger Trolle i Brygmesteren XV, 1958 274f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Aksel Milthers: H.A.B. Vestergaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298982