Axel Pedersen

Axel Pedersen, Axel Johannes Pedersen, 25.8.1896-20.7.1962, professor i plantekultur. Født i Sipperup, Rønnebæk sg, død i Kbh. (Hyltebjerg sg.), begravet på Frbg. (Solbjerg). Efter en praktisk landbrugsuddannelse og to års militærtjeneste under første verdenskrig tog P. på Korinth landbrugsskole 1917-18, kom derfra til landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1920. Straks efter eksamen blev han ansat som assistent ved landbohøjskolens afdeling for landbrugets plantedyrkning, først under T. Westermann, senere under E. Lindhard. 1923 tog han studentereksamen på aftenkursus, filosofikum året efter og studerede derefter arvelighedslære og planteforædling ved universitetet i Cambridge 1924-25. Med stor grundighed fulgte han sit fags videnskabelige udvikling, især inden for frøavl og planteforædling og bidrog selv med en række afhandlinger særlig i Nordisk Jordbrugsforskning hvor han bl.a. offentliggjorde Undersøgelser over Rodfrugternes Længdevækst, 1927, Ægthedskontrol med Sukkerroer, 1928, Undersøgelser over Kvælstofindholdet i Runkelroer, 1928. 1929 efterfulgte han Lindhard som professor i landbrugets plantekultur og videreførte på en række områder dennes arbejde. I landbohøjskolens årsskrift 1931 og 1933 offentliggjorde P. nogle undersøgelser over plantebestanden i bederoemarkerne og studerede de følgende år især rødkløverens bestøvningsforhold og betingelserne for dansk kløverfrøavl, hvorom der blev givet meddelelser i Tidsskrift for Frøavl, 1933-36. Som hjælpemiddel ved undervisningen udgav han en højt værdsat Lærebog i Landbrugets Plantekultur I-II, 1938-42. Disse bøger kom i flere reviderede udgaver og var som hans forfatterskab i øvrigt præget af klar og præcis fremstilling samt videnskabelig grundighed. Særlig interesse ofrede han undervisningen af licentiatstuderende som i fremtrædende grad omfattede planteforædling, og som optog en stor del af hans tid. Ved landbohøjskolens køb af gården Albertslund ved Vridsløselille 1946 udvidede P. sine undersøgelser til at omfatte kornarternes udbytteforhold, og han fortsatte disse undersøgelser på Højbakkegård ved Tåstrup som blev erhvervet 1952 til erstatning for Albertslund da denne blev opslugt af byudviklingen. Forsøgsgårdene kom også til at betyde meget for hans undervisning af specialstuderende.

P. måtte i årenes løb påtage sig en lang række hverv af faglig-administrativ art. Han blev således medlem af frøkontrolkommissionen 1935, næstformand 1937 og var formand fra 1945 til kort før sin død. 1937 blev han indvalgt i landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd og var selskabets præsident 1941-57. I denne periode startede selskabets forlagsvirksomhed samt dets kursusvirksomhed for konsulenter og landbrugslærere, og P. gik helhjertet ind for løsningen af disse opgaver. Ved sin fratræden som præsident blev han udnævnt til æresmedlem af selskabet. Fra 1949 til kort før sin død var han medlem af Statens planteavlsudvalg, indvalgt af De samv. danske landboforeninger, og fulgte forsøgsarbejdet ved de statslige forsøgsstationer på nærmeste hold. Han var endvidere medlem af atomenergikommissionen fra dens oprettelse 1956 og tog initiativet til at der ved forsøgsanlægget på Risø blev oprettet en landbrugsafdeling som kom til at beskæftige sig med planteforædling i videste forstand. P. var medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1937 og formand for dets gruppe 6 fra 1954. – P. var stilfærdig og tilbageholdende af natur og viste i alle situationer en rolig og velovervejet reaktion. Hans virke var i usædvanlig grad præget af retlinethed og retfærdighedssans der sammen med en udpræget venlig indstilling over for andre gjorde ham stærkt afholdt af kolleger og studerende.