J.C. Ellehammer, Jacob Christian Hansen Ellehammer, 14.6.1871-20.5.1946, fabrikant, opfinder. J.C. Ellehammer kom som ung i urmagerlære i Nykøbing F. Efter udstået læretid rejste han til Kbh. og fik arbejde på professor C.P. Jürgensens mekaniske etablissement i Møllegade, den tids mest moderne finmekaniske og elektrotekniske virksomhed. Her uddannede han sig i elektrotekniske arbejder og kom senere til firmaet Otzen & Thorstensson hvor han arbejdede med de første telefoner i Kbh., og til firmaet Ludv. Lund hvor han arbejdede med belysningsinstallationer. Efter 1892 at have aftjent sin værnepligt i marinen fik han atter arbejde som elektriker hos Ludv. Lund, og 1896 etablerede han sig som selvstændig mekaniker i Istedgade. Han fremstillede her cigaretmaskiner, automater for flydende varer som de kendtes fra automatkafeer, automatiske fonografer, automatiske elektriske induktionsapparater o.l.; endelig begyndte han at fremstille motorcykler, og i løbet af få år blev der solgt over 1000 af disse såkaldte Elleham motorcykler.

Herfra gik J.C. Ellehammer, der i sin barndom ved Vålse vigs enge havde eksperimenteret med drager, over til at eksperimentere med fremstillingen af en flyvemaskine. Han beregnede forholdet mellem vingeareal og legemsvægt hos albatrosser og storke og sammenlignede dette med farten og drog slutninger angående den nødvendige hestekraft til fremdrivning. Han konstruerede en såkaldt stjernemotor, ɔ: en motor hvor cylindrene er anbragt radielt ud for akslerne, og som var meget let i forhold til hestekraften, og han eksperimenterede med anordninger til højdestyring af bæreplanerne. J.C. Ellehammers stjernemotor var langt forud for sin tid, og det hævdes at hans arbejde førte til konstruktion af stjernemotoren "Whirlwind" der langt senere førte Lindbergh over Atlanten. De praktiske forsøg blev anstillet på den lille ø Lindholm i Smålandshavet som blev stillet til rådighed af grev E. Knuth. Der blev anlagt en betonbane, og her startede forsøgsmaskinerne på deres hjul. 12.9.1906 lykkedes det J.C. Ellehammer efter mange forgæves forsøg og havarier som den første i Europa at hæve sig fra jorden således at maskinen svævede ca. 42 m i ½ m.s højde. Motoren var på 18 HK, og der var tale om et biplan. Den første flyvning i verden foretoges af brødrene O. og W. Wright 17.12.1903 i North Carolina i USA; de fløj 260 m i 56 sek. I okt. 1905 havde de præsteret at flyve 38 km i lige så mange minutter, men alt dette der var foregået på den afsides øvelsesplads ved Kitty Hawk kendtes ikke i Europa før 1908.

J.C. Ellehammer fortsatte sine forsøg på Eremitagesletten og udstillede sin maskine på automobiludstillingen i Tivoli 1907. Fra offentlighedens side vistes der nu hans arbejde levende interesse. 1908 deltog han i et sportsstævne i Kiel, og her fløj han 28.6. med en 30 HK maskine 170 m i 2-3 m.s højde og vandt herved en udsat præmie på 5000 mark. Hele flyvningen, der var den første offentlige flyveopvisning, varede elleve sekunder. 1909 fik J.C. Ellehammer diplom på den aëronautiske udstilling i Paris for sit pionerarbejde inden for flyveteknikken. På dette tidspunkt begyndte navne som Santos Dumont, Wilbur Wright der var kommet til Frankrig 1908, brødrene Voisin, Farman, Delagrange, Latham, Blériot o.a. at komme stærkt i forgrunden, og J.C. Ellehammers arbejde gled i skygge over for hvad de andre præsterede. 1909 fløj Blériot over Kanalen, 1910 Robert Svendsen over Øresund og Chavez over Alperne, og kort efter fløj man fra hovedstad til hovedstad i Europa. J.C. Ellehammer kastede sig nu over forsøg med helikoptere, og sept.-okt. 1912 fik han en sådan forsøgsmaskine til at hæve sig lodret fra jorden.

J.C. Ellehammer der 1912 fik præmie fra den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse for sine forbedringer ved motorcykler og ventiler til eksplosionsmotorer har endvidere konstrueret en benzinkarburator, en petroleumskarburator, en vindmølletype, en såkaldt vandløfter til afvandingsanlæg, og en pumpetype der kan anvendes som brandsprøjte ved at den, monteret på et stativ, skydes ind under en bils bagaksel og drives ved en rem fra det ene baghjul. 1920 byggede J.C. Ellehammer et laboratorium og værksted i Hellerup hvor han siden arbejdede, bl.a. med fremstilling af mekanisk skum til brandslukning. Når J.C. Ellehammers arbejder ofte førte til skuffelser, trods hans utvivlsomme idérigdom og mekaniske snilde skyldes det formentlig dels at hans midler var begrænsede, men formentlig også for en del at hans tekniske uddannelse ikke var så grundig at han kunne gennemarbejde sine ideer tilstrækkelig dybtgående. – J.C. Ellehammer var æresmedlem af Aëronautisk klub og af foreningen De danske flyvere.

Familie

J.C. Ellehammer blev født i Bakkebølle, Vordingborg landsg., død på Kbh.s amtssygehus i Gentofte, begravet Hellerup kgd. Forældre: skipper, senere entreprenør Mads Jacob Hansen (1836-1917) og Maren Cathrine Larsen (1839-1923). Navneforandring til Hansen-Ellehammer 12.6.1901. Gift 15.10.1895 i Veggerløse sg., Falster med Rasmine (Mimmi) Pedersen, født 26.4.1868 i Bøtø, død 26.7.1929 i Hellerup, d. af gårdejer Peder Pedersen (1834-98) og Johanne Rasmussen (1839-94).

Udnævnelser

R. 1926.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1941 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

J.C.E.: Jeg fløj –, 1931. Interview i Gads da. mag. 1940 370-77. – Politiken 2.11.1905, 14.1.1906, 15.7.s.å., 16.9.s.å., 26.1.1907, 8.12.s.å., 30.4.1912, 12.9.1916 og 20.6.1918. Paul Ramm i Tekn. t. XXXV, 1911 237. Tidsskr. for industri, 1915 70-72. Alfred Nervø: Ti år bag rattet, 1917. Opfindelsernes bog, udg. Helge Holst 4. udg. II, 1924. H. I. Hannover i Socialdemokraten 8.9.1926. Samme i The American-Scandinavian review XVII, 1929 277-86. Flyv XIV, 1941 139. J. Foltmann sst. XIX, 1946 117f. Sst. XXIX, 1956 3f. E., kortfilm, instr. af J. Roos, 1957. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig