Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Forsskål

Oprindelige forfattere Wolff og CChr

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peter Forsskål, Petter (Pehr, Petrus) Forskål, 11.1.1732-11.7.1763, naturforsker. Peter Forsskål blev mest undervist af sin far der 1741 blev sognepræst i Tegelsmora i Uppland, og han blev meget tidligt fuldbefaren i de klassiske sprog, endog i hebraisk. 1750 begyndte han at studere teologi, men har sandsynligvis også fulgt Carl v. Linnés forelæsninger. I hvert fald erhvervede han sig en betydelig naturhistorisk viden og brevvekslede siden med Linné. Hans egentlige fag var orientalsk filologi som han fra 1753-56 studerede i Göttingen hos humanisten J.G. Michaëlis. Han blev her stærkt optaget af den Wolffske filosofi og erhvervede 1756 magistergraden på en kritisk og omdebatteret, filosofisk afhandling Dubia de principiis philosophiae recentioris der blev genoptrykt i Kbh. 1760.

I Sverige fortsatte han de filosofiske studier og begyndte tillige at studere økonomi og politik. For at opnå et docentur indgav han 1759 en disputats De libertate civili der imidlertid blev forkastet, fordi det herskende politiske parti ("hattene") fandt dens tanker for revolutionære. Peter Forsskål vovede da det uhørte at udgive den på svensk (Tankar om borgerliga frihelen). Det lille skrift blev forbudt og oplaget offentlig brændt, men det har utvivlsomt haft betydning for trykkefrihedens indførelse i Sverige.

Da en karriere i fædrelandet nu var umuliggjort, modtog Peter Forsskål det allerede tidligere af Michaëlis fremsatte tilbud om at deltage som naturforsker i den danske, af ham foreslåede "arabiske rejse". Efter nogle måneders videnskabelige forberedelser, til dels under Linnés vejledning, ankom Peter Forsskål til Kbh. i sept.1760, ledsaget af en ung, svensk naturforsker som han søgte at få ansat som sin assistent på rejsen. Dette vakte, sammen med Peter Forsskåls krav om at dele af rejsens udbytte sendtes til den elskede Linné, en udpræget uvilje i de kredse der forberedte rejsen, især hos C.F. Kratzenstein der fik regeringen overbevist om at Peter Forsskål tænkte mere på at gavne Linné end Danmark. De fleste af Peter Forsskåls andragender blev derfor afslået og omsider kunne rejsen påbegyndes jan. 1761. Peter Forsskål og de øvrige deltagere (den holstenske kartograf Carsten Niebuhr, den danske filolog F.C. v. Haven, lægen C.C. Kramer samt tegneren G.V. Baurenfeind) var under ekspeditionen ligestillede, men i bevidstheden om sin egen større lærdom anså Peter Forsskål de øvrige for undermålere, især v. Haven, til hvem han snart kom til at stå i et fjendtligt forhold, og som han endog beskyldte for at ville myrde de andre med arsenik. Dette fjendskab var nær ved at bringe den hele ekspedition til opløsning, og kun ved J.H.E. Bernstorffs energiske indgriben lykkedes det at fortsætte til Arabien efter et helt års uforudset ophold i Cairo.

Annonce

I Yemen foretog Peter Forsskål og Carsten Niebuhr en længere, udbytterig rejse sammen, men snart efter døde først F.C. v. Haven og senere Peter Forsskål af malaria. Rejsens eneste overlevende, Carsten Niebuhr, fik via Indien hjemsendt Peter Forsskåls efterladte papirer og.samlingerne fra Rødehavet og Yemen (de ægyptiske var tidligere sendt hjem). På basis heraf udgav han de to store værker der går under Peter Forsskåls navn Descriptiones animalium og Flora Aegyptiaco-Arabica, 1775, med et tilhørende tavlebind Icones rerum naturalium, 1776 der er blandt den systematiske litteraturs klassiske værker. Samlingerne blev overgivet til naturaliekabinettet på Charlottenborg og overførtes senere til universitetet. De botaniske blev bearbejdet af Martin Vahl og er nu en af Botanisk museums største skatte der blev revideret 1922 (Dansk bot.archiv IV, nr. 3, 1922). På Zoologisk museum er bevaret en del insekter, en stor bløddyrskalsamling samt koraller og det berømte "fiskeherbarium" der blev revideret henh. 1941 og 1965.

Peter Forsskål indtager en fremragende plads blandt Linnés mange elever. Hans lærdom var ualmindelig og alsidig, men hans selvbevidste, kritiske og heftige natur bragte ham ofte i konflikt med autoriteter og medarbejdere. Disse egenskaber var ham dog ofte til nytte under den vanskelige rejse, og med hans flammende energi blev hans udbytte stort. Han var en skarp iagttager der fx havde et åbent blik for de plantegeografiske forskelligheder i de berejste lande på en tid hvor plantegeografi endnu var en ukendt disciplin. Peter Forsskål har givet os de ældste beskrivelser af en lang række plante- og dyrearter, og nældeslægten Forsskålea er af Linné opkaldt efter ham.

Familie

Peter Forsskål blev født i Helsingfors, død i Jerim i Yemen, begravet sst. Forældre: sognepræst, sidst i Stockholm, Johan Forsskål (1691-1762, gift 2. gang med Katarina Fridelin) og Margareta Kolbeck (død 1735). Ugift.

Ikonografi

Tegn. efter mal. af Frederik Seidelin, 1755. Mal. af Dahlman, 1760 (Salnecke herregård, Uppland). Stik og medalje.

Bibliografi

Resa till lycklige Arabien. P. F.s dagbok 1761-1763, Uppsala 1950. – C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zool. lit. II,1, 1873 439-47; III, 1878 210f (bibliografi). Carl Christensen: Naturforskeren P. F., 1918. Samme: Den danske botaniks hist. I, 1924 119-22; II, 1926 56f (bibliografi). Henrik Schück: Från Linnés tid, P. F., Sth. 1923. Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien, 1962. R. Spärck i Nordenskiöld-samf.s t. XXIII, Helsingfors 1963 110-36. T. Wolff i Bulletin de l'institut océanographique, num. spec. II, Monaco 1968 582-601.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff, Carl Christensen: Peter Forsskål i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289591