Jakob Nielsen (matematiker)

Jakob Nielsen, 15.10.1890-3.8.1959, matematiker. Født i Mjels, Oksbøl sg., Als, død i Helsingør, urne sst. N., der gennem hele sin studietid måtte klare sig selv ved at give undervisning, blev student 1909 som privatist (Flensborg). Sine studier gennemførte han, bortset fra et enkelt semester i Berlin, ved universitetet i Kiel. 1913 bestod han den tyske skoleembedseksamen og erhvervede doktorgraden på afhandlingen Kurvennetze auf Flächen. Samme år påbegyndte han aftjeningen af sin værnepligt i den tyske marine; han gjorde tjeneste ved kystartilleriet indtil krigens slutning 1918, det meste af tiden som instruktør i Konstantinopel (Istanbul). Efter kortvarige ansættelser som docent ved universitetet i Hamburg og professor ved den tekniske højskole i Breslau blev N. 1921 docent ved landbohøjskolen i Kbh., efter at han ved folkeafstemningen havde opteret for Danmark. 1925-51 var han professor i rationel mekanik ved Danmarks tekniske højskole (prorektor 1944-47). 1951 modtog N. opfordringen til at overtage det professorat der var blevet ledigt ved Københavns universitet ved Harald Bohrs død. Han tog sin afsked 1956. N. var i en årrække lærer ved Statens lærerhøjskole, og han havde flere vigtige censorhverv. N.s videnskabelige indsats falder hovedsagelig inden for fladetopologien og gruppeteorien. Det var Max Dehn som 1911 var blevet knyttet til universitetet i Kiel, der orienterede ham om de nye synspunkter inden for disse discipliner. De resultater N. i doktorafhandlingen opnåede for torusfladen stillede han sig som opgave at overføre til vilkårlige flader. For at gennemføre dette ambitiøse program måtte han i vid udstrækning selv udvikle de nødvendige gruppeteoretiske hjælpemidler, og han kom herved også til at give vigtige bidrag til den abstrakte gruppeteori. En væsentlig del af sine undersøgelser samlede han i tre store afhandlinger i Acta Matematica 1927, 1929 og 1932. Af særlig betydning for matematikundervisningen var hans Laerebog i rationel mekanik I–111 der bl.a. ved indførelse af vektorregning bragte dette fag frem til et moderne stade her i landet.

N. hvis retskafne, praktiske og liberale personlighed nød almindelig agtelse deltog flittigt i det matematiske liv herhjemme, men det må erkendes at hans specialer var så vanskeligt tilgængelige, at kun få kunne følge ham. I dag er interessen for hans indsats imidlertid så stor, at en udgave af hans samlede værker forberedes. – N. blev valgt ind i Videnskabernes selskab 1926 og virkede iøvrigt som selskabets sekretær 1946-59. Han blev medlem af det norske videnskapsakademi i Oslo 1936, af det finske videnskabsakademi 1950, Fysiografiska sällskapet i Lund 1951 og Videnskabernes selskab i Trondheim 1953. Han var medlem af kommissionen for Statens alm. videnskabsfond 1952-59 og af fondens bestyrelse 1956-58. Efter anden verdenskrig blev N. stærkt engageret i det mellemfolkelige kulturelle arbejde. Han var med ved det forberedende arbejde ved oprettelsen af UNESCO og ydede derefter og lige til sin død en betydelig indsats både som medlem af den danske nationalkommission og ganske særlig som medlem af UNESCOs øverste ledelse 1952-58.