J.P. Gram

J.P. Gram, Jørgen Pedersen Gram, 27.6.1850-29.4.1916, matematiker, aktuar. Født i Nustrup ved Haderslev, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Efter undervisning i Nustrup almueskole og nogen privatforberedelse kom G. 1862 ind i Haderslev lærde skole og senere i Ribe katedralskole. Derfra dimitteredes han 1868 og bestod 1873 en magisterkonferens i matematik. Allerede før denne havde han i den gren af matematikken han havde valgt til speciale, nemlig den nyere algebra, offentliggjort et værdifuldt arbejde i Tidsskrift for Mathematik. 1874 optoges det i videre bearbejdelse i Mathematische Annalen under titlen Sur quelques théorémes fondamentaux de l'algébre moderne. Det vakte opmærksomhed ved det simple og naturlige grundlag som deri lægges for invariantteorien. Forholdene og G.s egen tilbøjelighed førte ham imidlertid snart ind på andre grene af matematikken. 1875 blev han assistent og dernæst beregner ved livsforsikringsselskabet Hafnia, og 1884-85 ledede han grundlæggelsen af ulykkesforsikringsselskabet Skjold for hvilket han indtil 1910 var direktør.

1895-1910 var han medlem af direktionen i Hafnia, 1910-16 formand i forsikringsrådet. Den praktiske anvendelse af matematik og regnekunst som således blev G.s kald, og hvortil en række forstvidenskabelige undersøgelser gav ham yderligere anledning bragte ham til nu fortrinsvis at studere sandsynlighedsberegning og hjælpemidlerne til numerisk beregning. Han drev disse studier med lige åbent blik for hvorledes de matematiske teorier kunne fremme og lette det praktiske overblik og beregningerne, og hvorledes omvendt anvendelserne kunne give anledning til videre udvikling af teorierne. En vigtig frugt af disse studier er hans afhandling Om Rækkeudviklinger, bestemte ved Hjælp af de mindste Kvadraters Methode hvormed han 1879 erhvervede den Filosofiske doktorgrad. Han gjorde den senere videre bekendt ved en tysk bearbejdelse i Journal für Mathematik. Ved denne afhandling var han pioner for en række undersøgelser som blev aktuelle i hans sidste leveår, hørende til integralligningernes teori.

G. blev efterhånden naturligt ført ind på talteoriens mere abstrakte problemer og gav også betydningsfulde bidrag her. 1884 vandt han således Videnskabernes selskabs guldmedalje for Undersøgelser angaaende Mængden af Primtal under en given Grænse. Den er trykt i selskabets skrifter. Videre har han beskæftiget sig med talteoretiske funktioner, særlig den Riemannske funktion. Hans tankeskarphed og videnskabelige træning i forbindelse med hans praktiske sans gjorde hans indsats meget værdifuld, ikke alene i den anvendte matematik, men også på mange andre områder han kom i forbindelse med. Dansk forsikringsvæsen, hvor han stod professor T. N. Thiele nær, kom han i berøring med ikke alene ved sin stilling i forsikringsrådet, men også gennem De danske livsforsikringsselskabers forening, Dansk ulykkesforsikringsforening, Den danske livsforsikringskomité 1900 og Aktuarforeningen. Uden nævneværdig undervisningsvirksomhed fik han en ikke ringe indflydelse på den følgende generation af danske matematikere, bl.a. ved samværet i Matematisk forening. 1883-89 var han en virksom redaktør af Tidsskrift for Mathematik. I en årrække leverede han referaterne af dansk matematisk litteratur til Jahrbuch über die Fortschritte der Mathematik. Efter opfordring fra forstdocent P. E. Muller udarbejdede G. i årene 1876-89 fire afhandlinger der behandlede det matematiske grundlag for opstilling af tilvækstoversigter for skovtræer, og som fik betydning herfor i dansk skovbrug. (Afhandlingerne er trykt i Tidsskr. f. Skovbrug I III VI og XI). Også i Videnskabernes selskabs virksomhed tog han levende del (medlem fra 1888), i møderne, i skrifterne, en lang tid som medlem af kassekommissionen. Han dræbtes en aften ved påkørsel af en cykel da han var på vej til et møde i selskabet.