J.F. Steffensen

J.F. Steffensen, Johan Frederik Steffensen, 28.2.1873-20.12.1961, matematiker, aktuar. Født i Kbh. (Johs.), død i Hellerup (Sions), begravet Ordrup kgd. Efter at S. 1890 havde taget artium fra Metropolitanskolen studerede han jura ved universitetet. Allerede i skoletiden havde han haft en levende interesse for matematik, og ved siden af det juridiske studium fortsatte han sin videre matematiske uddannelse. 1896 blev han cand.jur. og var derefter en periode byfogedfuldmægtig i Fredericia. 1901 blev han sekretær i Nordisk Genforsikringsselskab for 1904 at blive medlem af og sekretær i det nyoprettede Forsikringsråd. Mens han var ansat her tog S. 1912 doktorgraden for en matematisk afhandling Analytiske Studier med Anvendelser på Taltheorien. Formentlig var skuffelse over at han ikke blev formand for Forsikringsrådet medvirkende til at han 1914 tog mod et tilbud om at blive administrerende direktør i livsforsikringsselskabet Tryg. Årene her blev meget hårde idet S. blev udsat for omfattende kritik og angreb. S. var først og fremmest videnskabsmand, og heller ikke de følgende år inden for praktisk forsikringsvirksomhed, 1917–19 som ansat ved en tysk forsikringskoncern, var gode. Imidlertid blev han 1919 docent ved universitetet i forsikringsmatematik. I denne stilling, som 1923 blev omdannet til et professorat, virkede han til 1943. S. skrev et meget stort antal både rent matematiske og forsikringstekniske afhandlinger, bl.a. i Skandinavisk aktuarietidskrift hvis danske redaktør han var 1918–48. For undervisningen af aktuarstuderende skrev han en række lærebøger, Matematisk Iagttagelseslære, 1923, Interpolationslære, 1925, Forsikrings-Matematik, 1934, Rentesregning, 1936. Den her nævnte interpolationslære har han med mindre ændringer oversat til engelsk (Baltimore, USA 1927). Desuden kan nævnes Some recent researches in the theory of statistics and actuarial science, 1930. – S. var som matematiker klar og skarp. Det var til stor fordel for videreudviklingen af dansk forsikringsmatematik efter T. N. Thiele hvis store indsats ofte hvilede på en ejendommelig intuition som kunne gøre hans fremstilling dunkel. – Selv om S. efter 1919 først og fremmest virkede som videnskabsmand havde han dog fortsat tilknytning til praktisk forsikringsvirksomhed idet han bl.a. 1922–25 og 1931–33 var formand for Foreningen af danske aktuarer og 1929–51 var medlem af bestyrelsen for Statsanstalten for Livsforsikring (formand 1941–51).