Harald Bohr, Harald August Bohr, 22.4.1887-22.1.1951, matematiker. Født i Kbh. (Holmens), død på Skt. Lukasstiftelsen, Hellerup, urne på Ass. kgd. I hjemmet i det gamle Kirurgisk akademi hvor flere af tidens ypperste videnskabsmænd kom som venner modtog B. allerede i sin opvækst sammen med sin lidt ældre bror Niels B. en dyb kærlighed til videnskaben og lærte også den hjælpsomhed og medfølelse med andre som så dybt prægede ham. Som altid senere i livet var forholdet til hans bror en central faktor i hans tilværelse. Efter at være blevet student 1904 fra Gammelholm latin- og realskole studerede han matematik ved Kbh.s univ. hvor han hørte forelæsninger bl.a. hos H. G. Zeuthen, T. N. Thiele, og Niels Nielsen. Hvor stærkt et indtryk disse vidt forskellige mænd af hvilke Zeuthen var den med hvem han følte sig nærmest beslægtet gjorde på ham viste sig ved hvor ofte og gerne han fortalte om dem. Mest bestemmende for hans udvikling som matematiker var dog de værker han studerede, af hvilke han selv fremhævede Jordans Cours d'Analyse og Dirichlets Vorlesungen über Zahlentheorie med Dedekinds supplementer. Efter 1909 at være blevet magister fortsatte han sine studier hos Edmund Landau i Göttingen. Dette centrum for matematikken blev for B. som et andet hjem hvortil han i de kommende år atter og atter vendte tilbage for længere eller kortere besøg. Han elskede at fortælle om det rige liv der med David Hilbert som midtpunkt udfoldede sig der. Med Landau kom han i et yderst frugtbart samarbejde. I årene før første verdenskrig var B. også ofte på studiebesøg i Cambridge og Oxford og kom i nøje videnskabelig forbindelse og senere nært venskabsforhold med G. H. Hardy og J. E. Littlewood. -1910 tog B. doktorgraden. Samme år blev han docent ved universitetet og overtog i denne egenskab det ene af de for universitetsstuderende og polytekniske studerende fælles to-årige kurser i matematisk analyse. 1915 blev han professor ved Polyteknisk læreanstalt, men holdt fortsat lejlighedsvis særlige forelæsninger for de universitetsstuderende. 1930 blev han professor ved Kbh.s univ. samtidig med at der ved en gave fra Carlsbergfondet til universitetet oprettedes et matematisk institut med ham som leder; det var ham en glæde at det blev opført i nær tilslutning til hans broders institut. – B.s videnskabelige værk er omfattende og dybtgående. Han havde en sjælden evne til at trænge ind til kernen i de problemer han tog op og til at nå til afsluttende resultater. Hans arbejder over Dirichletske rækker og den Riemannske zeta-funktion fastslog tidligt hans navn som en af tidens ledende analytikere. Problemet om hvilke funktioner der kan fremstilles ved Dirichletske rækker førte ham til hans vigtigste bedrift, grundlæggelsen af teorien for de næstenperiodiske funktioner, offentliggjort i tre store afhandlinger 1924–26. Teorien vakte en overordentlig opsigt, og talrige matematikere sluttede sig til ham i arbejdet på dens videre udbygning. Hans danske elever fandt i denne teori et rigt arbejdsfelt. Efter at have holdt gæsteforelæsninger over teorien i Göttingen 1928–29 og i USA 1930–31 udsendte B. 1932 i serien Ergebnisse der Mathematik en forenklet fremstilling af teoriens grundlæggende afsnit som vandt stor yndest. – Som akademisk lærer var B. elsket som få. Han ofrede altid sine forelæsninger en minutiøs forberedelse, og de var en nydelse for tilhørerne. Sammen med Johs. Mollerup udarbejdede han en stor lærebog i matematisk analyse der har bidraget stærkt til højnelse af matematikken i vort land. Udgivelsen af den første autograferede udgave strakte sig over årene 1915–18; derefter fulgte en trykt udgave 1920–23. Fornyede udgaver, i samarbejde med A. F. Andersen og Rich. Petersen, fremkom i årene 1938–49. – B. blev medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab 1918 og af Akademiet for de tekniske videnskaber ved dets stiftelse 1937. Han var desuden medlem af en række udenlandske videnskabelige selskaber. Han var formand for Matematisk forening 1926–30 og fra 1936 til sin død. I internationale matematiske kredse og i det akademiske liv i Danmark øvede han stor indflydelse. Da ulykken i 1933 brød ind over Tyskland og bl.a. ramte akademiske kredse så hårdt var han blandt de første der tilbød hjælp. Hans nære personlige forbindelser med kolleger i mange lande gjorde det muligt for ham at medvirke til at de videnskabsmænd der enten blev nødt til eller valgte at forlade Tyskland kunne finde et nyt hjem, og han viede denne opgave hele sin kraft. Han var også i disse år energisk med i de bestræbelser der af en dansk komité blev gjort for at lette forholdene for de landflygtige åndsarbejdere af andre fag der søgte tilflugt i Danmark. Selv undgik han ikke i slutningen af anden verdenskrig at prøve landflygtigheden idet han med sin familie måtte søge tilflugt i Sverige. Som medlem af det af de danske landflygtige dannede universitetsudvalg og af skoleudvalget kom han til at betyde meget for ordningen af forholdene for den danske ungdom i Sverige. – Med sin dybe menneskelighed og sit strålende humør gjorde B. ethvert samvær til en fest. Det gæstfri hjem var et samlingssted for matematikerne. Et udslag af hans varme interesse for ungdommen var at han 1946 påtog sig hvervet som regensprovst. – I sin tidlige ungdom var B. en beundret fodboldspiller.

Familie

Forældre: læge, fysiolog Chr. B. (1855–1911) og Ellen Adler (1860–1930). Gift 17.12.1919 i Kbh. (b.v.) med Ulla Borregaard, født 12.2.1898 på Frbg., død 6.1.1983 i Gentofte (Messias), d. af assistent ved statsbanerne Aage B. (1867–1918) og Louise Rosine Pauline Heckscher (1869–1914). -Bror til Niels B.

Ikonografi

Tegning af K. Sinding-Larsen, 1915. Mal. af Julius Paulsen, 1923. Buste af H. Isenstein, 1935. Mal. af E. Goldschmidt, 1946. Relief af J. Galster, 1947 (Kbh.s univ. mat. inst.). Foto.

Bibliografi

Collected mathematical works I-III, udg. Dansk matematisk foren., 1952 (indeholder alle B.s matematiske arbejder med undtagelse af elementære artikler og lærebøger). – H. B.: Et tilbageblik, i Mat. t. A, 1947. – Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske slægter V, 1930 60f. N. E. Nørlund i Vidensk. selsk.s oversigt 1950–51. J. Nielsen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1951. A. F. Andersen i Ingeniøren 60 nr. 18, s.å. R. Petersen i Medd. fra akad. for de tekn. vidensk. nr. I, s.å. B. Jessen i Mat. t. A, s.å. og Acta math. 86, s.å. R. Tambs Lyche i Norsk mat. t. 33, s.å. N. Middelboe i Kbh.s boldklub 15, s.å. O. Perron i Jahresbericht Deutsch. Math. Verein. 55, 1952. O. Neugebauer i Year book of amer. philosoph. soc, s.å. S. Bochner i Bull. of arner. math. soc. 58, s.å. E. C. Titchmarsh i Journal of London math. soc. 28, 1953.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig